Som dagene bliver længere og luften varmere, ser vi alle frem til at bringe noget frisk sommerenergi ind i vores liv. Når sommeren begynder at tage over, byder vi i følge Ayurveda velkommen til Pitta-årstiden. Pitta er en af de tre Ayurvediske doshaer (biologiske energier), der styrer sommer årstiden mm.

Sommerens varme er behagelig, når vi er sunde og i balance, men med denne årstid kommer også potentialet for Pitta-ubalance. Hvis vi har en Pitta-konstitution eller ikke lever en livsstil, der er tilpasset årstidsskiftet, risikerer vi, at vores Pitta løber løbsk, hvilket kan føre til en mindre behagelig sommeroplevelse. Men ved støtte fra Ayurvedaen har vi muligheden for at holde vores sind og krop i balance året rundt.

---

Pitta-egenskaber

Pitta styres af elementerne ild og vand og er ansvarlig for kroppens stofskifte og fordøjelse. Pitta spiller også en vigtig rolle i at opretholde kroppens varme og temperatur. Alle doshaer i Ayurveda har forskellige gunas eller kvaliteter, der er unikke for den specifikke dosha. Pitta’s kvaliteter er, at de er varme, fugtige, lette, skarpe og mobile. Når vi er i en årstid eller engagerer os i aktiviteter, livsstilsvalg og fødevarer, der har de samme kvaliteter, stiger disse i vores system og kan føre til ubalance. Når vi forstår tegnene på ubalanceret Pitta, kan vi justere og tilpasse vores livsstilsvalg, aktiviter og mad for derved at skabe mere harmoni og balance i kroppen.

---

Tegn på ubalance i Pitta

Ubalanceret Pitta skyldes for meget varme i kroppen, hvilket kan ophobes meget lettere om sommeren. Nogle symptomer på Pitta-ubalance kan inkludere sure opstød, rød hud eller rosacea, løs afføring, kraftig menstruationsflow, inflammation, overdreven vrede eller irritation og brændende øjne. Disse symptomer kan gøre det udfordrende at nyde solskinnet, men heldigvis kan du finde lindring nemt og naturligt med den rette viden og livsstilsændringer.

---

Sådan balancerer du Pitta

I Ayurveda balanceres doshaerne ved at implementere flere af de modsatte kvaliteter af den specifikke dosha i dine daglige valg. Dette kan inkludere bevægelse, livsstil, mad, urter og krydderier. Prioritering af kølige, tunge, langsomme, tørre, stabiliserende kvaliteter kan hjælpe med at balancere overskydende Pitta og efterlade dig rolig, kølig og balanceret.

---

Livsstil

Pitta er en meget maskulin og aktiv dosha. De med en Pitta-konstitution har en tendens til at foretrække højintensive og hurtige træningsformer. For at balancere Pitta, sørg for at prioritere langsomme, kølende øvelser, hvor du fokusere din opmærksomhed. Langsom yoga, pilates og lange gåture er gode til at balancere overskydende Pitta.

En anden god måde at balancere Pitta på er at skabe plads i din kalender. Prøv at tage mindre på dig og efterlad mere tid til hvile og afslapning. Doventid kan føles svært for en Pitta-domineret personlighed, men det er vigtigt for at holde sind og krop sund og balancerede. Meditation og kølende vejrtrækningsøvelser som Sheetali og Nadi Shodhana er også fremragende måder at berolige overskydende Pitta.

---

Mad

Mad spiller en stor rolle i at holde doshaerne i balance. Den mad, vi spiser, har forskellige kvaliteter, der påvirker vores kroppe på forskellige måder. Om sommeren er det vigtigt, at vi fokuserer på at spise mad, der er kølende og tørrende for at balancere de varme og lette kvaliteter af Pitta. Nogle Pitta-balancerende fødevarer inkluderer søde frugter, melon, koriander, mynte, agurk, kokosnød, selleri, asparges, kål, squash og grønkål. Nogle fødevarer, der bør minimeres, inkluderer sure frugter, chili, tomatsovs, alkohol, løg og hvidløg.

---

Urter

Hvis ændringer i din livsstil og den mad, du spiser, ikke helt gør tricket, er urter en fremragende måde at genoprette balance i kroppen og berolige overskydende Pitta. Denne sommer er nogle urter, du kan inkorporere i din dagligdag, koriander, mynte, fennikel og amalaki. Disse urter kan indtages som te eller tages som et dagligt supplement for at holde Pitta i balance.

---

Pitta-beroligende måltider

At lære at lave lækre Pitta-beroligende måltider kan gøre din sommer meget mere behagelig. Her er nogle lette måltidsidéer, der smager fantastisk og vil støtte dig i at holde dig tilpas hele sommeren:

• Kølende greenie smoothie med spinat og mynte
• Frisk salat med agurk, koriander og mynte
• Vandmelon
• Grillet asparges med citronsaft og olivenolie

---

Konklusion

Ved at følge disse Ayurvediske råd kan du balancere din Pitta og nyde en mere harmonisk sommer. Husk, at det vigtigste er at lytte til din krop og justere dine vaner for at opretholde din balance. Med disse tips kan du nyde sommerens unikke gaver og holde din krop og sind i harmoni hele sæsonen.

---

Vil du uddannes i Ayurveda?

På uddannelsen til Ayurvedisk Sundheds- og Livsstilsvejleder lærer du at forstå, hvad der gør dig selv og andre sunde, så du kan forebygge sygdom og hjælpe med at balancere krop og sind, når der er ubalance. Vi starter med at arbejde med din sundhed og balance, og sidenhen kan der bygges ovenpå, hvis du vil specialiseres i at hjælpe andre.

Som noget nyt, får du nu også et dybdegående, Ayurvedisk forløb med 4 konsultationer og behandlingsplan, og uddannelsen er bygget op gennem fysiske livedage (for dem der tager uddannelsen med fysisk fremmøde) og individuelle master teacher samtaler (for dem, der tager uddannelsen 100% online). Disse hjælper dig med at integrere din viden i praksis.

Pollenallergi, ofte kendt som høfeber, er særligt fremtrædende om foråret, når træer, græsser og blomster frigiver pollenpartikler i luften for at befrugte andre planter. I Ayurvedisk terminologi falder denne type allergi ind under kapha dosha, som er forbundet med jord- og vandelementerne. Dette betyder, at symptomer på en kapha-ubalance såsom overproduktion af slim, tilstoppelse af næsen, træthed og sinushovedpine ofte kan forekomme her.

Når kapha dosha er i ubalance, kan kroppens evne til at håndtere den ekstra belastning fra allergener som pollen være nedsat, hvilket fører til forværring af symptomer.

I denne artikel kan du se nogle specifikke værktøjer og strategier for håndtering af pollenallergi fra et Ayurvedisk perspektiv.

---

Symptomer på pollenallergi

Symptomer på pollenallergi kan være mange og forskellige, men de mest kendte kan være:

• Tilstoppede luftveje og bihuler
• Overproduktion af slim, hvilket fører til vedvarende hoste
• Vandige, kløende øjne
• Hyppigt nysen og irritation i halsen
• Følelse af træghed og tyngde

Ifølge Ayurvedaen kan vi gøre en masse forebyggende som at foretage en Ayurvedisk udrensning forinden pollensæsonen begynder, samt gerne undervejs ligeledes (gå til vores gratis udrensning her). Forståelsen af disse symptomer inden for Ayurveda peger på specifikke tilpasninger i kost og livsstil, der kan hjælpe med at genoprette, balance og reducere ubehaget forbundet med pollenallergi.

---

Ayurvediske Strategier til håndtering af Pollenallergi

1. Undgå allergenet: Det lyder enkelt, men ved at undgå direkte kontakt med allergenet – her pollen – kan man give kroppen en nødvendig pause og reducere immunsystemets overreaktion. Det er dog ikke muligt for de fleste at rejse væk i hele pollensæsonen, men en ferie i denne periode til et andet sted vil ligeledes kunne give en pause til immunforsvaret og derved berolige systemet.

2. Fokuser og styrk din fordøjelse: En stærk fordøjelse (agni) kan modvirke allergier ved at forbedre kroppens evne til at fjerne affaldsstoffer og holde immunsystemet stærkt og sundt. Dette omfatter at spise en kost, der understøtter din primære dosha, og undgå fødevarer, der forværrer dosha-ubalancer (tag dosha-test her).

3. Kostændringer:

• For at modvirke kapha-ubalancer er det vigtigt at reducere indtaget af tunge, kolde og fedtholdige fødevarer, som kan forværre slimproduktionen.
• Øg indtaget af varme, krydrede og lette fødevarer, der hjælper med at nedbryde slim og stimulere kroppens naturlige renselsesprocesser. Ingefær, peber, chili og andre varmende krydderier kan være særligt gode i denne periode.
• Undgå mælkeprodukter og for meget sødt, hvilket traditionelt ses som kapha-forøgende og kan fremme slimdannelse.

4. Udfør regelmæssigt en Ayurvedisk udrensning: En Ayurvedisk udrensning kan hjælpe med at nulstille fordøjelsessystemet og forbedre kroppens naturlige modstandskraft. Disse kan variere fra enkle til mere længerevarende udrensninger. (Gå til vores gratis udrensning).

5. Livsstilsændringer:

• Fysisk aktivitet: Let til moderat motion kan øge kroppens varme og cirkulation, hvilket hjælper med at reducere kaphas stagnation. Lette former for motion som gåture eller yoga anbefales. Yoga og åndedrætsøvelser (pranayama), særligt teknikker der fremmer åndedrættet og åbner brystet, kan være særligt gavnlige.
• Sørg for at holde dig varm og tør, da kapha øges med koldt og fugtigt vejr.

6. Ayurvediske behandlinger, som du kan udføre derhjemme:

• Neti pot: Regelmæssig skylning af næsen med saltvand kan fjerne og rense næsepassagerne for pollen og slim, der sidder fast i næsen.
• Nasya: Daglig indføring af nasyaolie (kan findes på nettet) eller sesamolie i næseborene kan hjælpe med at rense, styrke og beskytte slimhinderne, hvilket reducerer følsomheden over for pollen.
• Øjenskyl dagligt med rosenvand. Rose har en kølende, antiinflamatorisk og beroligende effekt, der giver lindring til allergiramte øjne. Kog 1-2 spsk. økologiske, tørrede roser op med 0,5 l. vand. Lad det trække i en time og si roserne fra. Det kan holde sig cirka 1 uge i stuetemperatur. Noget rosenvand fra butikkerne har alkohol i sig, derfor anbefaler vi, at du laver det selv.

7. Mental og følelsesmæssig støtte: Stresshåndtering gennem meditation, åndedrætsøvelser og mindfullness kan have en stabiliserende og beroligende effekt på immunsystemet og derved reducere intensiteten af allergiske reaktioner. Stress forværrer symptomerne, så ved at indføre en daglig praksis af meditation, åndedrætsøvelser og mindfullness, vil vi ikke alene opleve en større modstandskraft over for allergi, men ligeledes også påvirke mange andre områder af vores liv og helbred positivt.

---

Personer med pollenallergi kan opleve markant lindring og en forbedret livskvalitet, når disse Ayurvediske metoder integreres i dagligdagen. Det er dog vigtigt at tilpasse disse tilgange individuelt og, hvis muligt, at konsultere med en erfaren, Ayurvedisk praktiker for at sikre den optimale lindre og effekt for dig gennem en personlig behandlingsplan.

Læs, hvordan forsker og sygeplejerske Camilla Rossen gik fra at spise flere antihistaminer dagligt til kun at have tage 1 enkelt antihistamin på 2 år: Camillas historie.

Uddan dig i Ayurveda

Uddannelsen til Ayurvedisk Sundheds- og Livsstilsvejleder er for dig, der har et passioneret kald for at formidle Ayurvedaens tusinde år gamle, grundlæggende og dybdegående holistiske redskaber – og dermed gøre en positiv forskel i en verden, hvor mange i dag døjer med negative følger af en ikke holistisk livsstil. Som studerende på denne uddannelse vil du personligt opleve et gennembrud i din egen udvikling og bevidsthed, samt opnå færdigheder og selvtillid til at inspirere andre til at gå den holistiske vej.

Et ønske om en mere omsorgsfuld psykiatri: Annettes fortælling er en fortælling om en kvinde, der uddanner sig til at hjælpe andre mennesker – og som finder ud af, at systemet, som har mange dygtige og dedikerede mennesker ansat, alligevel nogle gange kommer til kort og på nogle områder ikke hjælper de mest skrøbelige i samfundet. Det er en stor sorg for de mange, der virkelig ønsker at gøre en forskel, men som af forskellige årsager ikke kan gøre det i den grad, de ønsker.

I Annettes historie løber hun ofte panden mod en mur. Hun er opvokset med en syg mor, og med sig får hun en stærk overlevelsesvilje. Det resulterer i, at hun længe prøver den “rigtige” vej, den dygtige vej – den vej andre har forevist. Til sidst stopper hun op ved muren, kigger sig omkring og spørger: “Hvad er det egentlig jeg føler? Hvad er det jeg vil? Hvad fortæller min krop og min intuition mig?”

Her kan du læse om Annettes rejse og høre, hvordan hun har fundet en vej, der føles mere kærlig – og hvilke drømme hun har for Danmarks system.

Kan vi skabe et mere kærligt system?

For 20 år siden går Annette hos en “alternativ dame”, som hun kalder det. Annette er skeptisk overfor de ting, kvinden taler om – men på et tidspunkt er Annette dybt ulykkelig over sit arbejdsliv, og hun taler med kvinden om, at man kunne gøre så meget mere, hvis man som ansat i systemet havde bedre tid til at være grundig, bedre rammer, mulighed for at få supervision m.m. Annette ser så et billede for sit indre blik:

“Jeg står helt alene foran en blank sø. Pludselig dukker der lys – lysvæsner, ikke mennesker – op. Til sidst er vi så mange rundt om søen, at vi kan nå hinanden,” fortæller Annette. Billedet har fulgt Annette gennem arbejdslivet, og det vender tilbage den dag, vi interviewer hende. Det kommer vi tilbage til.

---

Det dygtige menneske

“Da min mor døde for 3 år siden, var det efter mange års sygdom. Hun var blevet opereret så mange gange i maven, at der var fyldt med arvæv. Og selvom den operation, hun nu skulle igennem, umiddelbart var ret harmløs, gik det alligevel galt. Hun røg i respirator en fredag og døde om søndagen,” fortæller Annette.

Dødsfaldet lukker op for nye lag i bevidstheden om, hvordan det har været at have en opvækst med en syg mor. Det bliver igen tydeligt for Annette, at det altid har været noget usagt i familien, for de har på en eller anden måde holdt en hånd over moren. Annette siger:

“Det har altid set fint ud udadtil. Men i virkeligheden var det ikke så fint.”

Efter dødsfaldet kommer Annette lidt for hurtigt tilbage i sit arbejde som socialrådgiver, hvor hun har samtaler med 2 borgere, der også har mistet deres mor efter voldsomme forløb. Det kommer for tæt på, og det resulterer i, at hun bliver sygemeldt og siden opsagt.

På dette tidspunkt har Annette gennemført en laborantuddannelse, en socialrådgiveruddannelse, en uddannelse til Traumatic Release Exercise-udbyder og til dynamisk psykoterapeut. Men hun savner den dybe kontakt til sig selv. Og hun oplever en stor smerte i at se, hvordan der ikke er god forbindelse mellem ansatte og borgere i psykiatrien. På en måde er det to spejle, der holdes op for hinanden.

---

Vi kunne hjælpe mere

Smerten over systemet fortsætter, da Annette ansættes i Familieretshuset og sidenhen arbejder med unge patienter med borderlineforstyrrelser. Hun oplever flere gange at se potentiale for hjælp til mest skrøbelige i samfundet – men at der ikke helt er ressourcer til at tilbyde den. Hun oplever også kollegaer, der bliver sygemeldt eller distancerer sig fra borgerne.

“I psykiatrien er det så synd, at dem, der arbejder der, har så svære vilkår, at de ikke kan opretholde gejsten i deres arbejde. Det gør mig ked af det, hvordan systemet behandler folk, der er skrøbelige i forvejen,” siger Annette. “Og at passionerede mennesker, der gerne vil gøre en forskel, ikke har rammerne til det.”

---

At være sand

Annette har ikke lyst til at affinde sig med frustrationen i arbejdslivet. Både på grund af det personlige bagland og hendes erhverv, begynder hun at arbejde med sin selvudvikling. Hun uddanner sig til psykoterapeut og arbejder med TRE (Trauma Release Exercises), som giver hende meget på det personlige plan. Hun får adgang til sin krop og arbejder for en tid som terapeut. På visse områder følger Annette stadig hovedet og opdager, at hun må tage afstand til den psykoterapeutiske retning, hun er gået i.

På et dette tidspunkt stifter Annette kendskab til Rikke Hansen, som har skabt den Kropsterapeutiske Yogauddannelse hos NAYA. Egentlig ligger det ikke i kortene, at Annette skal uddanne sig yderligere – men Annette ender med at tage uddannelsen.

“Økonomien var ikke til det, og jeg bor alt for langt væk,” fortæller Annette og fortsætter: “Men jeg trængte til noget, der bare var for mig. Og i samarbejde med NAYA fandt vi en løsning som gjorde, at jeg godt kunne tage uddannelsen. Så kunne det hele lige pludselig hænge sammen for mig. Og det er helt vildt dejligt bare at gøre det, fordi jeg kan mærke, at det er rigtigt for mig.”

Annette vender tilbage til, hvordan det var at være lille med en syg mor, og den hårdhed det skabte i hende. Hun siger:

“Dengang jeg gik i den psykodynamiske terapi kunne jeg mærke, at der var noget, der ikke stemte indeni mig. Jeg kunne ikke mærke, hvad jeg følte. Men jeg tænkte, at terapeuten nok vidste bedst, så jeg fulgte med, selvom det ikke føltes helt rigtigt for mig. Det var et forsvar mod ikke at mærke mig selv – kan jeg se nu. For derinde var jo den lille 3-årige, der ikke kunne klare sig selv, men som hurtigt lærte at passe på sig selv. Og den stædighed og hårdhed holdt jeg fast i ved ikke helt at stoppe op og lytte indad.”

Med tiden bliver det tydeligt for Annette, at hun ikke helt lært hjemmefra, hvordan hun kan mærke de svære følelser, og endnu mindre, hvordan hun kan møde og bearbejde dem. Denne indsigt kommer gradvist gennem årene, og nu hvor hun sidder på den Kropsterapeutiske Yogauddannelse mærker hun for alvor et anker i sig selv. Annette forklarer:

“Den kropsterapeutiske Yoga er en selvhjælpsmodel. Jeg er blevet min egen terapeut. Jeg tror på, at vi allerede har svarene inde i os selv – men shit, det kan være svært at få kontakt.”

“Det der er med Rikke er, at hun er så sand. Det, hun siger, er også det, hun gør. Og det er også sådan, hun møder os. Selv hvis noget ikke fungerer, må det gerne være der. En dag begyndte hun også selv at græde – det er så autentisk at blive undervist af hende. Det er det med at få vist vejen,” siger Annette.

---

Nå hele vejen rundt om søen

“I dag har jeg fået den gave at stå stærkere på mine egne ben – og det er uden den konstante kamp. Jeg ved hele tiden, at jeg kan finde tilbage til mig selv. Når jeg bliver stresset, går jeg i ind i min rygsøjle, trækker vejret. Jeg kan stadig sagtens blive ramt, nu kan jeg bare gå i dialog med det på en anden måde,” fortæller Annette.

For første gang i mange år har Annette ro. Hun arbejder i en myndighedsafdeling med voksne handicappede, hvor hun sidder med en lille nørdeparagaraf. Selvom Annettes næste skridt i livet er tåget, er hun et sted, hvor hun har plads til at arbejde med sig selv. Hun har lige sat sit hus til salg, uden helt at vide, hvor hun skal flytte hen. Det er følelse af frihed, og det kræver også mod at stå i. “Jeg tør næsten ikke sige det højt, for så spørger folk, hvor vil jeg bo – og det ved jeg ikke,” siger Annette.

Men hun ved, at arbejdet udadtil starter indefra, med kontakten til sig selv. Og Annettes vision er tydelig: Et Danmark med et mere kærligt system. Hvor mange står sammen for at løfte på en omsorgsfuld måde, og hvor vi formår at bevare kontakten til os selv og hinanden. Så vi ikke behøver gøre os hårde – så vi kan hjælpe rigtigt. Som lysvæsner, der sammen når hele vejen rundt om den spejlblanke sø.

“Det, vi ikke har lært i den tidlige relation, kan vi lære med et andet menneske – og for mig er Rikke det menneske lige nu. Sådan kan det også være i psykiatrien, tror jeg. Vi kan lære at få en bedre kontakt. Det kræver, at vi er mange, der går vejen. Først må vi starte med os selv, og så må vi stille os i ring,” afslutter Annette.

---

Den Kropsterapeutiske Yogauddannelse – start januar 2025

Kropsterapeutisk yoga går direkte ind i følelserne via den måde, yogaøvelserne bliver guidet. Vi arbejder med filosofien i yogaøvelserne, herunder hvad yogaøvelsen har af læring i livet, og hvordan følelserne kommer frem i bevægelsen.

På uddannelsen lærer du:

• At skabe en stærk relation til din krop og den viden, den bærer på
• At opbygge din egen praksis og healing gennem yoga, åndedræt og meditation
• At undervise i yogaøvelser for hele kroppen
• Hvilke følelser, der relaterer sig til forskellige øvelser og kropsdele
• At forstå kroppens sprog
• At få ryddet op i livets affald

---

Enhver kan miste energien i sit arbejde, også selvom det føles som et kald. Da Mette Bak Thorleifsson fik aflyst alle sine planer under corona, åndede hun lettet op. Det arbejdsliv, hun var ved at bygge op som yogalærer, uddannet i et af Europas største ashrams, faldt fra hinanden. Gennem langsommelighed og mødet med en ny form for yoga genfandt Mette den gode forbindelse til sig selv, sin spiritualitet, sin hverdagspraksis – og sine drømme. Den nye form for yoga var Nordisk Kundalini Yoga.

At tale med Mette er som at blive badet i det mest rolige, kærlige lys. Vi møder Mette i telefonen til en snak om hendes rejse tilbage til lysten til at undervise i yoga, og hele samtalen efterlader et blødt, indre velbehag.

“Når jeg underviser i yoga, er det min intention blidt at ‘ae folk’ med min stemme,” siger Mette. “Det synes jeg, er vigtigt, for helt at komme til stede og lande i kroppen. Og sådan kan vi få kontakt til os selv og det, der larmer eller lyser i os.”

Men for få år siden, da Mette ellers er kommet godt i gang med sit arbejde som yogalærer, mærker hun på trods af yogaens gavnlige effekter også en strammende fornemmelse. Som om det hele snører sig sammen i hals og bryst. Mødet med en ny type yoga vækker håbet igen.

---

Et sted bare at være

Fra Mette er 23 år, bor hun i udlandet med sin mand. Det fører hende blandt andet til Singapore, hvor hun har sit allerførste møde med yogaen. Hun mærker, at der er noget uforklarligt ved yogaen, der kalder hende hjem. Mette fortæller: “Jeg forstod det ikke helt, men jeg kunne mærke, at det gjorde noget virkelig godt for min krop og mit sind.”

Da Mette er gravid med deres søn, flytter hun og hendes mand til Tyskland. Få år efter kommer deres datter til verden, og Mette er hjemmegående med børnene. Dette bliver en stressende tid, da Mettes mand har mange rejsedage, bedsteforældrene er langt væk, og netværket i det nye område endnu ikke er bygget op. I dag har det resulteret i, at det er svært for Mette helt at huske denne tid. Og som hjemmegående kan Mette ikke blive sygemeldt og få genskabt den balance, der er røget for en tid. Derfor søger hun en måde at hjælpe sig selv ud af stressen ved at opsøge en yogalærer, som giver hende et særligt rum til at give nervesystemet den ro, det længes efter. Her starter Mettes rejse tilbage til sig selv.

“Hos hende fik vi lov til at ligge og lande, inden vi skulle i gang. Jeg kan ikke følge med, når det går for stærkt – jeg har brug for tid og plads. Så dét sted oplevede jeg en helt særlig blødhed. En tilladelse til bare at være. I starten oplevede jeg, at jeg slet ikke kunne slappe af i afspændingen. Jeg blev meget irriteret og mærkede en indre uro, som gav mig lyst til at forlade rummet. Men min yogalærer guidede mig igennem uroen og efter noget tid kom jeg til at elske afspændingen og har haft nogle meget smukke og healende oplevelser i afspændingen hos hende efterfølgende.”

---

Hatha yogauddannelse i et af Europas største ashrams

I 2016 starter Mette på en Hatha Yoga-uddannelse i Bad Meinberg, Tyskland. Det er tid til at begynde at tage mere tid ud til sig selv, og yogaen kalder. Den første dag kommer hun i sidste øjeblik og kan ikke finde det lokale, hvor hun skal starte.

“Jeg løber lidt rundt om mig selv og har skuldrene helt oppe om ørerne. Jeg er spændt på og nervøs for, at uddannelsen skal starte. Dér møder jeg en yogalærer, som har en den mest rolige udstråling, og han guider mig til det rigtige lokale. I ashramet oplevede jeg en mangfoldig verden, rig på mange forskellige typer mennesker. Og jeg endte med at føle mig virkelig godt tilpas og hjemme.”

I ashramet gennemgår Mette en grundig 3-årig hatha yogauddannelse. Det er givende – og det er krævende. Udover at Mette skal instruere på tysk, oplever hun et element af præstation og bedømmelse, som hun først bliver opmærksom på år senere, da hun tager en anden yogauddannelse, hvor al undervisning og bedømmelse foregår mere kærligt og blidt. Uddannelsen i ashramet giver Mette en dybdegående viden om hatha yoga og yogafilosofien, opøver en disciplin, som Mette værdsætter højt i dag, og skaber en følelse af ro og sikkerhed i hende.

Efter uddannelsen starter Mette op som yogalærer, og det går godt – lige indtil corona, hvor alt lukkes ned. Her mærker Mette en lettelse, fordi hun har fået for meget i kalenderen. Samtidig har familien valgt at flytte tilbage til Danmark, og det sker midt i nedlukningen. Da Danmark begynder at åbne op igen, vender Mette tilbage til at undervise. Men den dybfølte ro og glæde udebliver.

---

Nordisk Kundalini Yogauddannelse: Et præstationsfrit rum, hvor du bliver set i din essens

På det tidspunkt møder Mette uddannelsen i Nordisk Kundalini Yoga, og mærker et stort “ja” til alt det, hun læser om uddannelsen: Ja til mantrasang, ja til healing, ja til aromaterapi, ja til meditation. For måske første gang, lader hun sig guide helt og holdent af sin intuition. Det er kroppen, ikke hovedet, der siger ja. Noget virker rigtigt, og Mette begynder en rejse mod lysten til at undervise i Nordisk Kundalini Yoga.

“Jeg har altid været meget oppe i mit hoved og prøvet at regne det hele ud, og det er ret anstrengende. Men gennem mit arbejde med Nordisk Kundalini Yoga og mig selv, kommer jeg ned i kroppen, hvor visdommen og intuitionen ligger. Og dér ligger svaret til mig: Jeg skal sige ja til den uddannelse, også selvom jeg skal tage helt fra Jylland hver gang.”

På uddannelsen oplever Mette, hvordan det er at være i et rum med total plads til at være sig selv. Det præstationsfrie rum på uddannelsen kombineret med de dybe praksisser, der er i Nordic Kundalini, giver Mette gnisten til yoga tilbage. Mette siger:

“Lila (red: skaber af uddannelsen og hovedunderviser) opfordrer os altid til at lytte til os selv. Og vi må virkelig komme præcis, som vi er, med det vi er på den pågældende dag. Det giver en enorm tryghed, at jeg kan være 100% mig selv. Der er så meget lys og kærlighed i det rum, som Lila skaber.‟

For Mette er det afgørende, at hun bliver set i sin essens af Lila.

“Det er som om, Lila formår at se mig – mig. Og det gør, at jeg ikke skal præstere. Jeg kan være den langsomme, rolige. På uddannelsen formår Lila at se hver vores unikke personligheder og fremhæve lige netop det, der gør dig eller mig unik. Så sammenligning bliver unødvendig.‟ 

Hver gang Mette kommer hjem fra uddannelse, oplever hun en lethed og en glæde. Dette er nyt, da Mette har taget flere andre kurser og forløb, og hun kender i den grad til at komme hjem med hovedpine og tunghed. Sådan er det ikke på Nordic Kundalini-uddannelsen. Mette siger: “For mig har denne uddannelse været en selvudviklingsrejse, en genopdagelse af selvkærlighed, og at der er lys og plads til os alle og at vi alle i vores sande essens er ren kærlighed og at vi hver især er unikke og verden har brug for netop disse egenskaber.”

“Måske er det okay det hele – også det mørke og svære,” siger Mette. “Men den her uddannelse er bare let og lys og har lært mig masser af måder, hvorpå jeg kan passe godt på min egen energi. Og det nyder jeg at tage med ind i mit arbejde nu, hvor jeg har sænket kravene og præstationen og fundet nogle systemer, der gør det meget lettere for mig selv. Før lagde jeg nye programmer hver uge, og det var faktisk ret opslidende. Nu laver jeg det samme program en måned ad gangen (inspireret af Lila) – men der sker altid noget forskelligt hver gang alligevel. Jeg lader mig guide på en helt anden måde nu. Og det gør, at jeg i den grad har genfundet lysten og energien til mit arbejde.”

---

---

Tag uddannelsen i Nordisk Kundalini Yoga

---

„Med ét åndedrag,
giv da slip på al præstation,
al frygt og al fortrydelse,
som ikke behøver eksistere i dette øjeblik
– og dér kommer du
hjem‟

Henrik Sønderup Sørensen har lavet en forandring i sit liv, som de færreste havde set komme med. Fra barnsben er han dygtig til matematik, og det ligger allerede i kortene dengang, at han skal lave noget med tal. Som voksen sidder han som en succesfuld økonomidirektør, da han efter længere tid med stresssymptomer må sygemeldes. Ti år senere oplever han symptomerne komme tilbage, og han begynder at stoppe op og tænke mere over, hvordan han gerne vil leve sit liv, og hvordan han skal bære sig ad med stresshåndtering. I dette blogindlæg kan du læse om, hvordan Henrik blev Ayurvedisk behandler, og hvordan han med stresshåndtering har et ben i begge verdener på balanceret vis i dag.

“Da jeg nåede en vis alder gik det op for mig, at jeg har en udløbsdato. Og den tid, jeg har, skal bruges på noget meningsfuldt,” starter Henrik.

“Jeg mærker et nej til at være den person, jeg var, da jeg var stresset, hvor jeg ikke fik nok søvn og ikke fik mine pauser,” fortæller Henrik. “Jeg var ikke en særligt god udgave af mig selv, og det gik ud over mine relationer derhjemme. Samtidig kunne jeg bare mærke en trang til at bruge min tid på noget, der gjorde en forskel på en anden måde, og jeg trængte til at få ro i mit hoved.”

---

Hvordan mødet med den Ayurvediske livsstil og behandling hjalp stresshåndtering

Henrik har altid været glad for selv at gå til behandlinger og går jævnligt hos en Ayurvedisk massør. Han begynder at tænke på selv at blive behandler. Han deler tankerne med sin massør, som opfordrer ham til at gå videre med det. Samtidig er han i familie med én, han har set gå fra at være overvægtig og have det rigtig skidt til at tage til Indien, integrere Ayurveda i sit liv og få det godt og blive konstant smilende. Hun tager uddannelsen til Ayurvedisk Sundheds- og Livsstilskonsulent hos NAYA, og hun anbefaler Henrik at undersøge mulighederne i NAYA nærmere. Han booker en samtale med Maria Juhl for at tale med hende om behandleruddannelsen. Henrik fortæller:

“Marias begejstring og entusiasme smittede af. Jeg kunne mærke, at her var der nogen, der virkelig oplevede mening med det, de laver. Efterfølgende bookede jeg en Ayurvedisk behandling hos Lill Britt i NAYA, og det var en fantastisk behandling – professionel og ordentlig. Og så tog jeg beslutningen om at tage uddannelsen.”

“Det var meget grænseoverskridende for mig at fortælle min omgangskreds, at jeg havde taget denne beslutning. Jeg frygtede, at folk ville synes det var mærkeligt at se mig, som altid havde været økonomimand, som behandler lige pludselig. Det første lange stykke tid, var det kun min kone, der vidste besked. Men jeg har fået det fuldstændigt godt med det nu. Størstedelen af min omgangskreds var positive og syntes, det var sejt og modigt, at jeg turde skabe sådan en forandring i mit liv. Mine børn synes også, at det er helt fint. Min datter hjælper mig endda i klinikken med at tage fotos og den slags.”

---

Den lange pause: At behandle er at meditere

“Når jeg behandler får jeg én lang pause. Det sætter mine tanker totalt i ro, og jeg kommer ind i en meditativ tilstand. Så når jeg behandler skal jeg ikke præstere. Det giver mig et mentalt overskud – og det gør mig faktisk til en bedre økonomimand,” siger Henrik. Og de Ayurvediske teknikker har netop også det fokus, at det udover at skulle gavne klienten sådan, at der kan opstå plads til selvheling, så giver det også behandleren en energetisk opfyldning. Der skal netop være en balance hos behandleren for, at klienten kan få den mest effektfulde behandling. Ayurveda ser på det hele menneske, og for Henrik var det netop også afgørende, at uddannelsen til behandler havde et helt system bag sig. 

“Den Ayurvediske filosofi, hvor man ser på det hele menneske tiltaler mig. Det er en holistisk tilgang, der ved, at det ikke er nok at trykke på kroppen, men at for eksempel søvn og kost også spiller ind. Mine Ayurvediske behandlinger indgår som en vigtig brik i det Ayurvediske system, som giver velvære på længere sigt. Og sådan kan jeg mærke, at jeg gør en forskel, og at mit liv har fået den mening, jeg søgte,” afslutter Henrik.

---

Henriks klinik – Ayurveda behandling

Henrik åbnede klinikken to måneder efter, han havde fået sit certificeringsbevis fra uddannelsen. Kunderne begyndte at komme med det samme, og han har fået flere faste kunder, mens der stadig kommer nye til.

I august 2023 kunne Henrik fejre 1 års jubilæum for sin klinik i Hillerød.

---

Her ser du Henriks smukke lokale i Hillerød. Copyright Henrik Sønderup Sørensen.

---

Camilla havde det egentlig godt. Hun var glad for sit liv, arbejdede med forskning indenfor sygepleje og havde et rigt familieliv. Men hun oplevede forskellige kropslige symptomer, som gjorde det svært for hende helt at nyde tilværelsen. Camilla fortæller:

“Jeg havde høfeber og lange perioder med hovedpine. Som spæd var jeg igennem en operation i maven, som har efterladt mig med smertfefulde mavekramper og oppustethed. Jeg har altid været klar over, at jeg kunne gøre noget selv for at påvirke, hvordan jeg har det. Men jeg vidste bare ikke helt hvad, og det, jeg gjorde, løste kun problemet her og nu – det virkede ikke på den lange bane. Det kunne for eksempel være at tage panodil for hovedpinen og antihistamin for høfeberen.”

---

„Jeg havde høfeber og lange perioder med hovedpine‟

---

Retreat som alternativ behandling

Camilla tog med på et retreat i NAYA, som alternativ behandling, og oplevede allerede dér at føle sig så afslappet, som hun nærmest ikke havde været siden barnsben. På vej hjem i bilen tænkte hun, at hun var nødt til at tage NAYAs Ayurvediske Grunduddannelse for at blive fastholdt i de gode, nye indsigter og lære noget mere om ayurvediske behandlinger. Mens hun gik på uddannelsen tog hun et ayurvedisk konsultationsforløb, og gennem den ayurvediske viden fik Camilla hen af vejen svarene på, hvordan hun kunne gribe symptomerne an med den alternative behandling, for at skabe mere velvære på den lange banehalvdel.

---

Små ayurvediske livsstilsændringer

“Jeg lavede ingen enorme livsstilsændringer. Det var mindre ting, og det var i et roligt tempo – ét skridt af gangen. Gennem min doshatest og udforskningen af min dosha (red: typetest, der hjælper med at bestemme din konstitution), fandt jeg ud af, at jeg har en del Pitta og Vata. Så jeg spiser især Vata-balancerende og sørger for at spise til jeg er mæt og ikke mere. Jeg begyndte at lave nogle faste morgenrutiner med tungeskrab, yoga og at skylle øjne med rosenvand og næse med saltvand,” fortæller Camilla. “Disse små livsstilsændringer har gjort, at jeg i dag kun sjældent oplever mavesmerter eller oppustethed, og at min høfeber er fuldstændigt væk. Jeg har kun taget 1 antihistamin de sidste 2 år. Før tog jeg flere dagligt, når det var højsæson for pollen.”

Når hovedpinen kommer, så ved Camilla i dag, at det er hendes krop, der fortæller, at hun skal skrue på nogle ting. Og hun har værktøjerne igennem den ayurvediske livsstil til det nu.

---

„Jeg har kun taget 1 antihistamin de sidste 2 år.
Før tog jeg flere dagligt, når det var højsæson for pollen‟

---

“Det gir en følelse af, at jeg selv kan påvirke, hvordan jeg har det istedet for, at jeg lader mig skubbe rundt. Og min mand har nævnt flere gange, at jeg er meget gladere og meget mere rolig,” afslutter Camilla.

---

Mange af de læger, sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale, vi taler med, er frustrerede i deres arbejde, fordi de mangler redskaber til at inddrage det hele menneske i behandlingen. I dette blogindlæg deler vi sygeplejerske og forsker Camilla Rossens oplevelse af at møde Ayurvedaen og tage den med i sit daglige arbejde og personlige liv. Dette hjælper os med at besvare det vigtige spørgsmål om, hvordan vi bygger bro mellem Ayurvedaen og den vestlige medicins verden.

Ayurveda er verdens ældste sundhedssystem. Det trækker det hele menneske ind, når vi arbejder med sundhed. Det er særligt forebyggelsen, vi er optagede af, når vi arbejder med Ayurveda, hvor vi i Danmarks sundhedsvæsen ofte oplever et stort fokus på symptombehandling, når sygdommen først har fået grundigt fat i vores krop og sind.

Vi mener, at den holistiske tilgang, der findes i Ayurveda, og den konventionelle og medicinske tilgang komplimenterer hinanden, og at det er godt at se på, hvad begge verdener kan bidrage med, når det kommer til menneskers sundhed.

Ayurveda kan nemt integreres i det sundhedssystem, vi allerede kender i Danmark. Og det er NAYAs mission at bringe disse verdener sammen. Det gør vi, fordi vores vision er, at flest muligt mennesker kan have det godt og trives i deres liv. Derfor er vi glade for, at så mange sygeplejersker, læger, tandplejere, folk der arbejder i psykiatrien og andre, der arbejder med mental og fysisk sundhed, tager vores uddannelse til Ayurvedisk Sundheds- og Livsstilskonsulent, så den holistiske tilgang kan bringes ud i de verdener, disse mennesker befinder sig i til daglig.

---

Et indblik i en sundhedsfagligs historie

Camilla Rossen er uddannet sygeplejerske. Allerede da hun blev uddannet og arbejdede i sundhedsvæsnet, mærkede hun, at det var svært at arbejde som sygeplejerske. Hun følte ikke, at hun kunne yde en helhedsorienteret pleje til de patienter, hun skulle tage vare på. Camilla forklarer:

“Der er nogle rammer i sundhedsvæsnet, der kan gøre det ret besværligt at have tid til at se patienterne i øjnene og finde ud af: ‘Hvem er du, der ligger her i sengen eller sidder på stolen? Og hvad er det, jeg kan gøre præcis for at hjælpe dig?’”

Overvejelserne gjorde, at hun gav lidt op på det og valgte at læse videre og tage en forskeruddannelse. På den måde tænkte Camilla, at hun med sin forskning ville kunne påvirke systemet indefra. I dag forsker Camilla i patienternes perspektiv på det med at være syge og at være i kontakt med sundhedsvæsnet.

---

Den personlige rejse

Arbejdet som forsker og det, at Camilla skulle præstere meget i arbejdet, gjorde, at Camilla fra det øjeblik, hun slog øjnene op om morgenen allerede var i gang med at planlægge sin kalender. Hun følte, hun havde for travlt med både at passe arbejde og familie. Hun havde iøvrigt en masse allergi om sommeren, og hen mod overgangsalderen begyndte hun at få migræner og spændingshovedpiner og trivedes ikke særligt godt med disse ting. Da hun møder Marias bog Lev Mere Kæmp Mindre, er der nogle ting, der falder på plads i hende. Det går op for hende, at der er noget, hun kan gøre for sig selv. Der er nogle helt konkrete tiltag, hun kan bruge for at finde og hjælpe sig selv.

“I sundhedsvæsnet er vi gode til at stille diagnoser og så sende folk ind i et forløb, hvor vi for eksempel hjælper dem med medicin. Men vi er enormt dårlige til at hjælpe folk med at hjælpe sig selv. Det har vi simpelthen ikke tid nok til, og som kultur er vi i Danmark heller ikke særlig gode til at at se på årsagen bag for eksempel hovedpine – vi tager bare en hovedpinepille, når den kommer i stedet for at finde nogle naturlige veje til at komme over den,” forklarer Camilla.

---

Ayurveda i Camillas arbejdsliv – og personlige liv

Camilla tog med på et retreat i NAYA og oplevede allerede dér at føle sig så afslappet, som hun nærmest ikke havde været siden barnsben. På vej hjem i bilen tænkte hun, at hun var nødt til at tage uddannelsen for at blive fastholdt i det her og lære noget mere. Hun siger:

“Hvis vi selv ændrer livsstil og får det godt – så smitter vi på den gode måde.”

Løbende med uddannelsen tog Camilla nogle konsultationer hos Kristine Swalethorp, hvor hun fik arbejdet med sin egen personlige sundhed. Det styrkede hendes uddannelsesforløb, fordi hun sideløbende med forståelsen af teorien bag Ayurveda kunne mærke på egen krop, hvordan tingene virkede. Hun forklarer:

“Noget af det, vi arbejdede meget med, var daglige rutiner, som er noget helt essentielt i Ayurveda. For mig har det givet rigtig meget balance. Jeg har tendens til at komme i en vata-ubalance, hvilket betyder, at jeg kan have mange tanker og være flyvsk. Men det at starte dagen med nogle rutiner, hvor jeg gør det samme hver morgen, gav mig en stor ro.”

Et eksempel på et ritual er, at Camilla skyller næsen med vand og øjnene med rosenvand hver morgen. Det er meget konkret i forhold til, at Camilla kan være flyvsk og have mange tanker – men hun mærkede også, at det begyndte at hjælpe på hendes allergier:

“Fra at have spist rigtig mange antihistaminer, har jeg spist 1 antihistamin i de sidste 2 år,” fortæller hun.

---

Hvordan bygger vi bro?

Camilla beskriver, at vi lever i en verden, hvor vores sundhedssystem er under pres. Der er for få hænder, for få midler og for mange patienter. Det, Ayurvedaen kan bidrage med, er at hjælpe mennesker til at finde ud af, hvad de kan gøre for at hjælpe sig selv. Så i stedet for, at vi altid opsøger sundhedsvæsnet, hver gang, der er en lille ting i kroppen, der ikke føles rigtigt, kan den Ayurvediske verden hjælpe med, hvad vi kan gøre for os selv. Det betyder ikke, at folk ikke skal ind i sundhedsvæsnet, hvis de har brug for det – for det skal de. Sundhedsvæsnet kan noget i forhold til behandling af sygdomme, så det er ikke et enten eller. Men det handler om, at vi skal være mange indenfor sundhedsvæsnet, der også er uddannet indenfor Ayurvedaen, så vi kan være med til at bygge bro.

“I min forskning er jeg for eksempel blevet meget mere skarp på det enkelte menneske og vores iboende evner til at hjælpe os selv. Og jeg har fokus på forebyggelse og årsagerne bag i stedet for blot at symptombehandle,” fortæller Camilla.

Se samtale mellem Maria Juhl og Camilla Rossen her. Her kan du høre uddybende om Camillas oplevelse og høre mere om Uddannelsen til Ayurvedisk Sundheds- og Livsstilskonsulent.

---