Når du tænker på massage, forestiller du dig måske en klient, der slapper af og bliver forkælet. Men hvad hvis selve behandlingen også kunne være helende for behandleren? Nordic abhyanga, en ayurvedisk massage med varm urteolie, tilbyder netop denne unikke mulighed. Som behandler kan du opleve at forny din energi, samtidig med at du hjælper din klient med at finde balance og ro. Dette gør abhyanga-massagen til noget særligt, ikke kun som behandlingsform, men også som en vej til at nære dig selv, mens du arbejder.

---

Hvad er nordic abhyanga?

Abhyanga er en gammel praksis inden for ayurveda, der betyder “massage af hele kroppen”. Behandlingen udføres med varm (urte)olie og lange, blide strøg, der følger kroppens energibaner. Denne massageform, er en del af panchakarma-behandling i Indien, hvor den åbner kroppen og hjælper den med at udrense og være modtagende for den ofte skræddersyede behandlingspakke. 

Målet er samtidig at berolige nervesystemet, forbedre blodcirkulationen og støtte kroppens naturlige helingsprocesser. Den varme olie er særligt skabt til at trænge dybt ind i vævet og hjælper med at opløse spændinger, både fysisk og mentalt.

Abhyanga er meget mere end blot en fysisk massage. Det er en holistisk praksis, der arbejder med kroppens energi og skaber et rum for selvheling gennem det parasympatiske nervesystem. For behandleren betyder det, at arbejdet kan føles som en meditativ og opløftende proces, hvor du også selv får noget igen.

---

---

At give er også at modtage

Har du nogensinde givet en gave og følt en lige så stor glæde ved at give, som modtageren oplevede ved at få? Sådan kan det føles at udføre en abhyanga-behandling. Som behandler indgår du i en energimæssig udveksling med klienten, hvor begge parter kan opleve en dyb følelse af ro og forbindelse.

Når du udfører abhyanga, arbejder du med langsomme og bevidste bevægelser, der kræver din fulde tilstedeværelse. Denne form for nærvær kan være en kilde til energi og glæde, som giver dig overskud i stedet for at dræne dig. Mange behandlere og tidligere studerende beskriver det som en form for aktiv meditation, hvor de føler sig genopladet efter en session.

---

---

Hvorfor behandlerens energi er vigtig

Som behandler kan det være let at komme til at overforbruge din energi, især hvis du arbejder mange timer eller ikke lytter til din krops signaler. Dette kan føre til udmattelse, smerter og i værste fald lysten til at stoppe med at behandle. Men denne abhyanga tilbyder en anden tilgang.

På Uddannelsen til Nordic Abhyanga Behandler lærer du teknikker, der ikke kun beskytter din krop, men også din energi. For eksempel lærer du at bruge din kropsvægt og tyngdekraften i stedet for muskelkraft, så du arbejder med kroppen dynamisk i stedet for imod den og statisk, som ofte er med til at udtrætte kroppen. Du får også værktøjer til at finde balancen mellem at give og modtage, så du kan bevare din energi på lang sigt.

---

En uddannelse, der forvandler

Mange af vores elever starter uddannelsen med tvivl om, hvorvidt deres kroppe kan holde til at arbejde som behandlere. Nogle har kroniske smerter eller gamle skader, der gør dem usikre. Men gennem træningen i abhyanga opdager de, hvordan denne blide og nærværende massageform faktisk kan hjælpe dem med at hele deres egne kroppe.

---

Uddannelsen fokuserer på at styrke dig som behandler, både fysisk og mentalt. Du lærer ikke kun selve massageteknikker, men også hvordan du kan opbygge en praksis, der nærer dig og dine klienter.

---

---

Selvheling gennem abhyanga

Når du udfører en nordic abhyanga-behandling, skaber du et rum for selvheling – både for klienten og dig selv. Klienten får mulighed for at give slip på spændinger og finde indre ro, mens du som behandler kan opleve en dybere forbindelse til din egen krop og energi.

Denne form for arbejde kræver, at du er opmærksom på dine egne behov og grænser. Det handler om at finde balance og have bevidsthed i din praksis, så du bliver faciliterende frem for at ville fixe noget. På uddannelsen lærer du metoder til at fylde dig selv op med energi, både gennem selve behandlingsarbejdet og via egenomsorg i hverdagen, fx. gennem selv-abhyanga.

---

Sådan bevarer du energien som behandler

Her er nogle af de vigtigste principper, vi underviser i på uddannelsen:

• Arbejd med kroppen, ikke imod den: Brug din kropsvægt og tyngdekraften til at skabe bevægelse i massagestrøgene i stedet for at bruge unødig muskelkraft
• Vær til stede: Nærvær og forbindelse til dig selv, er nøglen til både effektiv behandling og til at undgå udmattelse
• Fyld dig selv op: Sørg for at tage pauser, få egne behandlinger og dyrk aktiviteter, der giver dig energi
• Lyt til din krop: Respektér dine grænser og juster din arbejdsbyrde efter dine behov
• Forebyg udmattelse: Evaluér løbende din praksis og lav ændringer, hvis du begynder at føle dig drænet

---

Er Nordic Abhyanga Behandler Uddannelsen noget for dig?

Hvis du føler et kald til at arbejde med helende behandlinger, men samtidig ønsker en praksis, der også styrker dig selv, kan Uddannelsen til Nordic Abhyanga Behandler være det perfekte valg. Her får du ikke kun en dybdegående træning i en effektiv massageform, men også redskaber til at skabe balance og glæde i dit arbejde og privatliv.

Uddannelsen er udviklet både til dig, der søger en personlig rejse med ny læring om krop og sind samt værktøjer til selvforkælelse og omsorg for dine nærmeste — og til dig, der ønsker at arbejde professionelt som behandler eller allerede gør det og vil fordybe dig i ayurveda, kroppens anatomi, energisystemet og psykologi. Du lærer en selvhelende behandlingsform, der skaber bølger af velvære hos både dig og dine klienter.

Mette Korsholm, som er medskaber og primær underviser på uddannelsen, har skabt uddannelsen ud fra et fundament på over 25 års erfaring som behandler og terapeut og med over 15 års erfaringer med ayurvediske behandlinger på egen krop. Den er udviklet med ønsket om en mere feminin behandlingsform, hvor smerte ikke er i fokus, men hvor behandlingen giver velvære og højner energien hos både behandler og klient. Behandlingen kan udføres af både mænd og kvinder, og vi ser stor værdi i, at mænd også integrerer arbejdsmetoder, hvor væren og det at skabe rum får en plads.

Mette udtaler: “Jeg ønsker med uddannelsen at være med til at starte bølger af velvære, forløsning, afspænding, overskud og større kropsbevidsthed. Når vi selv er i overskud, smitter det af på vores omgivelser, livskvalitet og påvirker vores relationer positivt.”

Tag første skridt mod en praksis, der nærer både dig og dine klienter. Kontakt os i dag for at høre mere om uddannelsen og finde ud af, hvordan du kan komme i gang.

---

---

Læs hvad færdiguddannede behandlere siger

Anders Hage, Møn (uddannet i nordic abhyanga hos NAYA og underviser på uddannelsen)

„Jeg har igennem de 20 år, jeg har arbejdet med krop og bevægelse, lært, at det man gør, også er det, man oplever – og det man udsender. Så hvis man selv er stresset, kan man godt forsøge at lave en „rolig‟ behandling, men stressen vil stadig kommunikere igennem hænderne og kan potentielt giver gnidninger eller konfrontationer med klienten. 

Den nordiske abhyanga-behandling er for mig så metodisk i sin tilgang til det omsorgsfulde og sårbare rum, at jeg ikke kan være andet end 100% tilstede og rolig i min egen krop. 

I princippet: jo oftere jeg udfører den, jo mere centreret føler jeg mig også i mig selv. 

Det er derfor, jeg fastholder at have lige netop den behandling som en del af mine primære ydelser som kropsbehandler og terapeut.‟

---

Henrik Sønderup Sørensen, Hillerød

“Jeg har altid været glad for at gå til behandlinger og mærkede en særlig ro hos en ayurvedisk massør, jeg gik hos. Jeg har været i den økonomiske verden i mange år, så det var lidt specielt, da denne tanke en dag slog mig: ‚Hvorfor ikke selv blive behandler?’ Jeg havde brug for tilføre noget nyt i mit liv, som gav mening på en anden måde – og jeg valgte at følge tanken.

Det føltes grænseoverskridende at fortælle omverdenen, men det er faktisk blevet taget rigtig godt imod. I dag har jeg både klinik i Hillerød, og jeg arbejder stadig med økonomi. Det skaber en god balance for mig, og mit liv er fyldt med den mening, jeg søgte efter, før jeg startede på uddannelsen.

At behandle er for mig én lang pause – en meditativ tilstand, hvor tankerne falder til ro. Det giver mig overskud og har faktisk gjort mig til en bedre økonomimand. I dag er jeg taknemmelig for at hjælpe mennesker finde balance, mens jeg selv oplever velvære og mening i mit eget liv.”

---

Iben Christiane Fischer, Svendborg

„At give den lækre abhyanga nærer mig – det giver mig en pause i hovedet, og jeg har lyst til at viderebringe langsomheden og roen fra mit hjerte til den person, der ligger på briksen. Det er en sanselig oplevelse, der også nærer min sjæl. Fra at have brugt meget tid foran computeren i mit tidligere job, kommer jeg nu ned i kroppen – min vejrtrækning bliver rolig, og jeg føler, at jeg gennem min egen vejrtrækning kan berolige min klient. Det giver så meget mening for mig, især fordi det er en holistisk behandling og ikke bare en sportsmassage med en tilfældig mandelolie.

At tage uddannelsen som behandler hos NAYA har givet mig masser af inspiration til mit eget liv. Det føles som en gave, at mit arbejdsliv nu er bundet op på disse skønne behandlinger, og jeg lærer noget nyt hver dag.

Jeg er dybt taknemmelig for at have mødt Mette Korsholm, der har været en fantastisk inspirator for mig. Ikke mindst er jeg stolt og taknemmelig over, at jeg turde tage springet og blive selvstændig behandler.‟

---

Hanne Hvilsom, Slagelse

“For mig er uddannelsen til Nordic Ayurveda Abhyanga Behandler ikke kun en faglig uddannelse, men en mulighed for at komme tættere på mig selv og opnå en dyb indre balance. Når man som behandler giver abhyanga, er det ikke kun en fysisk behandling af en anden person. Det er en proces, hvor man som behandler også selv får lov at give slip, finde ro i sig selv og skabe en harmonisk forbindelse med den, man arbejder med.

Abhyanga er meget mere end en massage. Det er en helingsproces, hvor kroppen og sindet får lov at slappe af og slippe spændinger, mens der bliver åbnet op for dyb indre ro. At være den, der giver behandlingen, er samtidig en healing for mig som behandler. Hver gang jeg giver en behandling, føler jeg, hvordan energien flyder gennem mine hænder og opretholder en dyb forbindelse med klienten. Det er som om, jeg selv bliver healet i processen – både fysisk, mentalt og åndeligt. At kunne dele denne gave og oplevelse med andre er noget, jeg føler mig utrolig privilegeret over.

---

Elisabeth Klinte, Abildøre

„Jeg meldte mig til uddannelsen for at lære noget nyt og gøre noget med mine hænder, efter mange år i kontorjobs. Det kom som en overraskelse, hvor meget jeg nød at behandle og den ro, jeg selv oplevede under behandlingerne. Abhyanga har ikke kun hjulpet mine klienter – en kvinde med angst fandt meget mere ro efter få behandlinger, og en anden klient med fibromyalgi har også oplevet bedring i hendes symptomer – men også mig selv. Jeg føler mig hel og i balance efter hver behandling, og det er en fantastisk gave at arbejde med noget, der giver så meget igen.‟

---

Daniel Sebenius, København

„Min baggrund er fra erhvervslivet, hvor dagene er fyldt med stramme deadlines, jagten på mål og KPI’er, og hvor den kognitive motor konstant er på højtryk. Tempoet er højt, og forventningerne kan være enorme. 

Så da jeg fik muligheden for at deltage i et kursus med Mette, tog jeg chancen – selvom det ikke var planlagt. Jeg arbejder med mennesker, udvikling og coaching, og jeg tænkte, at denne mulighed, et  abhyanga-kursus måske kunne give mig en mere holistisk forståelse af mennesker. Det viste sig at være en beslutning, der virkelig har givet pote.Det blev et vendepunkt, der både gav mig nye indsigter og en stærk passion for massagebehandling.

At give abhyanga-massage er en helt fantastisk oplevelse. At kunne se en klient skifte tilstand, mærke kroppen slappe af og observere, hvordan de forlader sessionen som et mere roligt og afbalanceret menneske, er dybt meningsfuldt. Det er som om, man får mulighed for at skabe et helle – ikke kun for klienten, men også for sig selv. Det giver mig en anledning til at grounde mig selv, geare ned og finde en balance i mit eget liv.

Nogle gange opstår der en helt særlig forbindelse til klienten under behandlingen. Når vi har en afsluttende samtale, sker det ofte, at de deler personlige historier og oplevelser. Den tillid, der skabes i denne proces, er noget helt særligt. Det er en gave at kunne skabe en sådan forbindelse – og jeg føler mig virkelig heldig over at få betaling for noget, der også giver mig så meget på et personligt plan.

Min rejse med massage startede professionelt den 7. oktober 2022, hvor jeg havde min første betalende klient. Siden da har jeg givet massage til omkring 100 personer. Hver eneste behandling er unik, og jeg lærer konstant noget nyt om både mennesker og mig selv.

Hvis muligheden for at lære abhyanga eller en lignende metode byder sig, kan det være en chance for at tilføje mere værdi og mening til ens eget liv – samtidig med at man hjælper andre med at finde ro og heling.„

Karina Jering, Holbæk

„For mig har det at blive abhyanga-behandler været som at finde en brik, der manglede i mit liv. Behandlingen er helende for både klienten og mig som behandler. Jeg føler mig mere grounded og taknemmelig efter hver session. Abhyanga er ikke kun en massageform – det er en dyb, energetisk udveksling, som giver mening både professionelt og personligt.‟

---

---

Læs om uddannelsen er book gratis samtale

---

Denne case handler om Anne Koch, der er diagnosticeret med fibromyalgi. Hun fortæller her om sin rejse fra kronisk smerte og udmattelse til nyfundet vitalitet og balance. Gennem Annes oplevelser ser vi, hvordan en holistisk tilgang til sundhed kan føre til varige transformationer i både krop og sind og tilføre nyt håb og handlemuligheder.

Anne er 48 år, arbejder som lægesekretær, og hun har arbejdet i sygehusvæsenet i mere end 20 år. Anne har taget den Ayurvediske Grunduddannelse og er i gang med Overbygningen i Ayurvedisk Sundhedsfremmende og Forebyggende Medicin hos NAYA. Da hun startede sin ayurvediske rejse i NAYA var smerterne på omkring 7, og hun tog 4 medicinske præparater. Smerterne er i dag på 3-4, og hun er nede på 1 medicinsk præparat om natten.

I denne case deler vi både Annes fortælling såvel som viden om ayurveda, som kan overføres til andre sygdomme end fibromyalgi. Rådene er således tiltænkt en bredere gruppe af smertepatienter, her eksemplificeret gennem Annes historie. Vi har interviewet Anne og fået tilladelse til at dele hendes historie samt anvende citater fra Annes refleksionsopgave ved certificering på den Ayurvediske Grunduddannelse.

Disclaimer: Fortællingen erstatter ikke lægefaglig rådgivning, diagnose eller behandling. Konsultér altid din læge, hvis du oplever fysisk eller psykisk mistrivsel. Al brug af informationen sker på eget ansvar. Vi opfordrer til, at informationen anvendes med omtanke og i samråd med kvalificerede sundhedsprofessionelle. NAYA påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte helbredsmæssige resultater af de anbefalinger eller praksisser, der præsenteres. Den viden, vi deler, er udarbejdet af NAYA i samarbejde med sundhedsprofessionelle og er vejledende.

---

Vi starter med håbet

---

“For første gang i flere år handler det ikke mere om ren overlevelse, men at jeg faktisk lever og har fundet livsglæden igen.”

– Anne Koch (fra refleksionsopgaven ved den Ayurvediske Grunduddannelse)

---

Sådan skriver Anne i sin refleksionsopgave ved certificering på Den Ayurvediske Grunduddannelse i NAYA 2024. Vi indleder med dette citat, fordi det er det, vores arbejde i NAYA handler om: at give næring, redskaber og resultater ift. det håb, de fleste har: håbet om et godt helbred, håbet om energi og lykkefølelse, gode relationer, trivsel og mening i tilværelsen. Når der opstår sygdom, kan det være let at miste håbet. Særligt hvis vi rammer hovedet mod en mur i de forsøg, vi har gjort, for at ændre tilstanden. Her tilbyder ayurveda en konkret og personaliseret vej til lindring og sundhed – der virker. Dette er Annes historie.

---

Diagnosen

Efter et årevis langt forløb med uforklarlige smerter og overvældende træthed får Anne Koch i 2020 diagnosen fibromyalgi. På Den Private Smerteklinik i Herlev begynder et forløb mod et bedre liv, som senere skal suppleres med den ayurvediske tilgang. Da de fysiske smerter er centrale for fibromyalgi og Annes forløb, vil vi starte med at lade Anne fortælle om sine smerter:

“Jeg følte ikke, det var min krop. Det var som om, den prøvede at afstøde mig, og at min person ikke matchede med min krop mere. Smerterne var opstået årevis forinden, og nu flyttede de sig rundt, så det pludselig føltes, som om jeg havde en knæskade, så var det min skulder, så var det min hofte, min ryg, min ankel. På smerteklinikken arbejdede vi med en smerteskala fra 1-10. 10 var den værst tænkelige smerte, og den havde jeg oplevet, da jeg fødte. Mine smerter lå lige derunder, på 8-9.”

---

---

Mange har andre diagnoser sideløbende med fibromyalgien, og Anne oplevede også, at hendes fordøjelsessystem var i ubalance med refluks, mavemundsbrok, forstoppelse, hård mave og oppustethed. Hertil fik hun B12- og D-vitamin-mangel, da hendes fordøjelse ikke kunne optage det via maden længere. Derfor måtte Anne få indsprøjtninger i en lang periode.

---

“Den dag, jeg fik diagnosen fibromyalgi i december 2020 var jeg et mørkt sted i mit liv og havde meget svært ved at se lys forude, det var som om min verden var sort/hvid og alt virkede håbløst nu, for hvordan skulle jeg kunne leve et liv med kroniske smerter, træthed og ingen energi? Hvad skulle der blive af mig? Hvordan ville det påvirke min familie, min fremtid?”

Anne Koch (fra refleksionsopgaven ved den Ayurvediske Grunduddannelse)

---

Forløbet frem til diagnosen

Hvordan Anne fandt sin vej tilbage til et meningsfuldt liv, vender vi tilbage til. Først har vi talt med Anne om, hvordan hendes liv frem til diagnosen var. I ayurveda ser vi nemlig på det hele menneske og inddrager personlighed (via doshaerne), livshistorie, livssituation, kost, omgivelser m.m. Ved at se på det hele menneske får vi vigtig information om både ubalancens* årsag samt behandlingsmuligheder af denne.

---

---

Tidligere i livet var Anne altid meget glad og begejstret, livlig, fantasifuld og fuld af gåpåmod. I løbet af hendes 30’ere begyndte en tendens til perfektionisme og kontrol dog at overtage.

“Jeg havde fået mit første barn og kom tilbage på arbejde på et privathospital, hvor der var virkeligt travlt. Vi var altid bagud og skulle hele tiden arbejde over. Jeg arbejdede måske 45-50 timer om ugen plus lang transporttid. Det gjorde, at jeg hele tiden måtte køre med 200 km. i timen i hovedet, mens mit barn samtidig ikke skulle lide under, at jeg arbejdede. Så jeg havde aldrig ro til mig selv, fordi jeg så skulle lave noget med min datter, lufte hund, bage boller og gøre rent, når jeg havde fri fra arbejde. Langsomt blev jeg mere hård i min personlighed – og kritisk overfor mig selv. Jeg følte ikke, jeg gjorde det godt nok. Og når de tanker kom, arbejdede jeg bare endnu mere og sørgede for at have travlt hele tiden, så jeg ikke kunne høre de her stemmer. Hvis jeg ikke havde ro indvendigt, kunne jeg have det udvendigt. Jeg blev ekstremt perfektionistisk med mit udseende og hjemmet. Jeg ville hele tiden være perfekt, have styr på tingene og være 100% den bedste. Den bedste mor, den bedste sekretær, den bedste hustru, den bedste veninde, den bedste datter… og det kan man jo bare ikke.”

Annes smerter begyndte at komme, da hun ventede barn nummer to. Det startede med voldsomme smerter via bækkenløsning. Her valgte hun fortsat at passe sit arbejde, selvom hun visse dage slet ikke kunne flytte sine ben for smerter.

“Min stædighed oversteg min egenomsorg, og det fortsatte sådan i 7 måneder. Jeg kunne ikke finde ud af at lytte til min krop på nogen som helst måde dengang, så den måtte jo kæmpe for at få mig til at lytte. Jeg fik flere og flere smerter, og jeg cirklede rundt hos forskellige ortopædkirurger og reumatologer og blev undersøgt på alle mulige måder med røntgen, MR-skanninger, ultralyd, blokader – men de kunne ikke finde årsagen til mine smerter gennem konventionelle undersøgelser. Til sidst var der en dygtig reumatolog, der kiggede på det hele og samlede alle trådene. Hun sagde: ‘Jeg tror, du har fibromyalgi, men nu skal vi lige have udelukket alt andet.’”

Anne har også oplevet 3 depressioner gennem sit liv og har været i behandling hos både psykolog og psykiater, uden at det lod til at få fat i problemets dybereliggende rødder.

---

De første skridt mod smertelindring

Efter diagnosen blev Anne henvist til en smerteklinik. “Der arbejdede fantastiske mennesker: en læge, sygeplejerske, fysioterapeut, socialrådgiver og en psykolog. Man kom hos alle og fik en grundig snak, hvorefter de lavede en behandlingsplan.”

Fysioterapeuten var specialiseret i kroniske smerter og havde et fibromyalgi-hold, som Anne deltog i. Her lærte de, hvordan kroppen, nervesystemet og smertepåvirkning hænger sammen. “Vi skulle lære at være vores egne helbredere. Lægerne kan ikke mærke, hvordan smerterne føles, så det var vigtigt, vi lærte smerterne, os selv og vores krop at kende, så vi kunne lære, hvordan vi kunne hjælpe os selv.”

På smerteklinikken startede Anne op på 4 medicinpræparater, og de praktiserede mindfulness, meditation og lidt yoga. Anne havde tidligere stiftet en smule bekendtskab med yoga, uden at det havde været en fast del af hendes program, hvor mindfulness og meditation var helt nyt for hende. Forløbet varede 5-6 måneder, hvorefter patienterne blev afsluttet. Anne siger:

“Det, jeg lærte dér, var virkelig godt for mig, kunne jeg mærke. Smerterne kom ned på omkring 6-7 stykker. Det gav mig en smule mere overskud og en nysgerrighed til at lære mere om meditation, yoga og mindfullness.”

Da Anne en dag faldt over Grunduddannelsen i Ayurveda hos NAYA, mærkede hun, at det kaldte på hende. Det blev vigtigt for hende at få sig selv til at fungere igen også med tanke på, at du skal være noget for dig selv, før du kan være noget for andre. På dette tidspunkt var Annes datter i gang med en udredning for ADHD, og det var tydeligt for Anne, at hun ikke kunne være der, som hun ville, hvis hun ikke selv fik det bedre – selvom det allerede havde hjulpet med medicinen og de værktøjer, smerteklinikken havde givet hende.

---

Ayurveda: En helhedsorienteret tilgang

Da Anne mødte ayurvedaen, fandt hun konkrete og værdifulde redskaber, der gav hende et tiltrængt åndehul i en hverdag præget af smerter, træthed og udmattelse (se de konkrete redskaber længere nede). 

“Jeg lærte at se mine symptomer som vigtige signaler frem for noget, der skulle undertrykkes. Ayurvedaen lærte mig, at min krop ikke var min fjende, men snarere en fintfølende organisme, der reagerede på ubalancer og prøvede at beskytte mig.”

“Vores sundhedsvæsen her i Vesten er måske ikke så gearet til at kigge på hele mennesket, ligesom i ayurvedaen, hvor man endda ikke kun kigger på mennesket, men også på miljøet, der omgiver det menneske. Det har jo stor betydning, hvordan du bor, lever, og hvem du omgås med. Og der er mange ting, man kan gøre, når man har fået indsigt i ayurvedaen.”

---

---

Anne blev introduceret til ayurvedaens fundamentale principper om, hvordan kroppens balance af doshaer (vata, pitta og kapha) kan påvirke alt fra fysisk sundhed til vores følelsesmæssige tilstand. På uddannelsen gennemgik Anne et personligt, ayurvedisk forløb, hvor hun fik råd og vejledning om sin type, og hvad hun kunne gøre for at komme i bedre balance.

“Efter Kristine (medstifter af NAYA og hovedunderviser på uddannelsen) havde vurderet min dosha-type, som er vata-pitta, sagde hun: ‘Det første, du skal gøre, er at drikke SFK-te og spise havregrød om morgenen.’ Jeg har aldrig været rigtig god til at spise morgenmad – det har altid været sådan noget „ud af døren!‟, og så måtte jeg spise på arbejdet eller et eller andet til frokost. Havregrød har aldrig lige sagt mig noget, og det dér SFK-te syntes jeg, smagte helt forfærdeligt i starten. Men jeg gjorde det, for jeg tænkte, at hun måtte vide, hvad hun talte om. Jeg drak teen 3-4 gange om dagen og vænnede mig til den – jeg drikker den stadig og synes, den er helt fantastisk. Havregrøden krævede virkelig tilvænning – både det at tage sig tid til det og at spise den uden forstyrrelse, for jeg skal jo ikke sidde og kigge på min telefon imens. Det har virkelig gjort underværker for hele mit fordøjelsessystem, fordi det har været slået helt i stykker i mange år. De to ting alene gjorde, at min mave faldt til ro, så den både blev fladere, og jeg begyndte at komme regelmæssigt på toilettet.”

---

---

De konkrete, ayurvediske redskaber

Under Grunduddannelsen i Ayurveda begyndte Anne at indføre daglige rutiner, som blev en central del af hendes helingsproces. Nedenfor finder du en oversigt over de tiltag, hun har gjort til en fast del af sit liv.

Selvom listen kan virke omfattende, tager mange af rutinerne kun få minutter at udføre. De blev indført gradvist i samråd med en ayurvedisk konsulent og blev med tiden til naturlige vaner. Når først rutinerne er integreret, bliver de en enkel og nydelsesfuld del af hverdagen.

Hav i baghovedet, at Anne først startede med havregrød og SFK-te om morgenen, og at der allerede her skete en stor forskel. Anne har været ihærdig og i gang i over halvandet år, da denne artikel skrives. Det er vigtigt, at vi ikke tror, vi skal indføre en helt ny livsstil fra dag ét, da det kan overvælde og være svært at holde. Små forandringer kan gøre en stor forskel.

• Ro, regelmæssighed og restorativ: Disse 3 r’er er gode for vata, der har en flyvsk og uregelmæssig natur. Rutiner og hvile skabte balance for Anne
  
  
• 7 trin til følelsesmæssig frigørelse: Konkrete veje til at arbejde med traumer eller oplevelser, der skaber ubalance i dag. Gennem Grunduddannelsen i Ayurveda reflekterer man over sin egen historie, psykologi og dosha. Ved at bruge de 7 trin og lave skriveøvelser, kunne Anne se de gamle ting i et nyt lys og faktisk le af det. Hun blev klogere og oplevede at forløse svære, undertrykte følelser og mærkede bogstaveligt talt, at en byrde lettede fra hendes krop. Hun blev varm i kroppen og kunne trække vejret igen – noget psykologer og psykiatere aldrig havde kunnet hjælpe hende med.
  
  Skriveøvelse: Tænk på en oplevelse, du føler stadig sidder i dig. Skriv den ned fra dit eget perspektiv. Dernæst skriver du den fra andre impliceredes perspektiv. Til sidst skriver du den set gennem en journalists øjne
  
  
• Daglige rutiner: Tungeskrab, lunkent vand med citron, meditation og ind i mellem yoga hjælper med at skabe en stabil start på dagen, og giver Anne en følelse af handling og klarhed. Om eftermiddagen laver hun ofte yoga nidra, der giver en pause midt på dagen. Om aftenen mediterer Anne, laver ind i mellem yin yoga, laver selvabhyanga (ayurvedisk selvmassage), laver vekselåndedrættet (ayurvedisk åndedrætsøvelse, der beroliger vata) og siger et taknemmelighedsvers. Disse ritualer er et fast holdepunkt i Annes hverdag, som hun kan mærke gør en stor forskel for hendes smerter
  
  
• Kosttilpasning og sattvisk spisning: Anne begyndte at spise havregrød til morgenmad og drikke SFK-te. Dette alene reducerede oppustethed og lindrede de fordøjelsesproblemer, hun havde kæmpet med. Samtidig fokuserede hun på, hvordan hun spiste ud fra den ayurvediske teori om, at det er lige så væsentligt, hvordan vi spiser, som hvad vi spiser. Hun har indarbejdet et nærvær overfor maden – tager indtrykkene til sig ved at kigge på maden og dufte til den, spise langsommere og spise til maven er 75% fuld
  
  
• Bevægelse: Regelmæssige gåture hjælper med at øge fleksibiliteten og reducere smerter. Yogaen giver Anne et mentalt frirum, hvor hun kan fokusere på sin vejrtrækning og få ro mere i sindet Jo mere roligt nervesystemet er, jo færre smerter – og færre smerter er lig med mere overskud og energi.

---

Virkeligheden er ikke lyserød

Ubalancer er en helt naturlig del af det at være menneske. Alle ryger i større og mindre ubalancer hele tiden. Forskellen er, om vi lytter og justerer. Og selv om en sygdom er ret fremskreden, kan vi gøre meget for at lindre symptomer, mens vi årsagsbehandler. For Anne er det også sådan, at selvom hun har opnået disse fremskridt, så er der stadig dage, hvor hendes krop ikke har det godt.

---

“Ayurvedaen har helt sikkert været med til at redde mit liv! Jeg kan stadig have dårlige dage, hvor smerterne fylder mere, men der går længere imellem og intensiteten aftager hurtigere, da jeg nu har lært min krop og mit sind at kende, og ved hvordan jeg bedst hjælper og beskytter mig selv. Når jeg får en virkelig dårlig smertedag, så er det som regel fordi jeg har kørt mig selv for hårdt, haft for travlt, ikke husket at være god ved mig selv, at holde pauser, spist forkert, som nu altsammen er så afgørende for mit velbefindende.  Det giver mig mere blod på tanden til at holde fast i mine rutiner og alt det jeg har lært, så jeg kan  minimere de dårlige dage i fremtiden.”

– Anne Koch (fra refleksionsopgaven ved den Ayurvediske Grunduddannelse)

---

“Det kræver arbejde at ændre sin livsstil. Men når man så ser, hvad det giver i den anden ende, så er det også bare det værd. Det giver jo mig motivation at vide, at hvis jeg ikke holder mine rutiner og ikke passer på mig selv ved at meditere, lave yoga og spise ordentligt og regelmæssigt, så ved jeg bare, at mine smerter vil stige, og at min træthed eksploderer.”

---

Holistiske metoder kan skabe meningsfulde forandringer

Annes smerter er i skrivende stund nede på 3-4. Hun tager 1 medicinsk præparat til at sove på og overvejer at trappe helt ud af det. Hun har igen lyst til at optage ny viden, møde nye mennesker og genkender igen den Anne, hun var som barn. Ayurvedaens helhedsorienterede livssyn har hjulpet Anne med at gøre alt det, hun kan, for at hjælpe sig selv.

“Ayurvedaen har gjort, at jeg kan mærke mig selv igen, og at jeg har lært mig selv at kende på ny – både min krop, mit sind og min sjæl har blomstret og foldet sig ud, så at sige. Så den Anne, min mor sagde, jeg var engang – glad og frejdig, fuld af liv, glæde, gåpåmod og stædighed – hun er ved at komme tilbage igen.”

Vi spørge Anne, hvad hun drømmer om for sin fremtid:

“Jeg drømmer om at kunne arbejde fuld tid med ayurvedaen. Jeg har oprettet min egen klinik, og det er min store drøm at hjælpe andre mennesker, der døjer med noget kronisk. Jeg håber, jeg kan hjælpe dem med at få deres eget åndehul, hvor de ser, at der er så meget i livet, de stadig kan få, som de bare skal finde vej hen til. Jeg håber, at mit lys kan være med til at tænde andres lys.”

---

Ønsker du rådgivning eller uddannelse?

Anne’s historie er et vidnesbyrd om, hvordan holistiske metoder kan skabe meningsfulde forandringer. Transformation handler ikke om en perfekt rejse, men om at finde løsninger, der støtter kroppen og sindet i deres naturlige helingsproces. Vi takker for, at vi måtte bringe Annes historie, og vi håber du, der har læst så langt, har fået noget ud af at læse med.

Har du fibromyalgi, eller døjer du med andre kroniske smerter, og ønsker du at modtage ayurvedisk rådgivning, kan du kontakte os på info@nayagroup.dk. Du er også velkommen på vores Ayurvediske Grunduddannelse, der giver dig et dybdegående, personligt forløb.

Er du sundhedsfaglig og ønsker at blive klogere på ayurvedaen, er du ligeledes velkommen på vores Ayurvediske Grunduddannelse. Vi uddanner mange faggrupper, der ønsker holistiske redskaber til at hjælpe deres klienter, patienter og borgere.

---

Januar byder på ro, der gør den til den perfekte måned for dybe tanker, hvile og refleksion. Vinterens mørke og introspektive natur lægger låg på julens travlhed og bringer det forgangne år til hvile. Når jorden bliver frossen og landskabet øde, er der kun lyden af vinterfugle tilbage. Fra denne frosne stilstand slipper vi det gamle år og starter kalenderen forfra – en ny bog med 365 tomme sider.

---

Klima i januar

En tur ud i vinterlandskabet sender kuldegysninger ned ad ryggen, mens gåsehud prikker på huden. Den bidende kulde og skarpe vinde får dig til at blive indendørs. Når alt er frosset, virker selv vand tørt, som en frossen sø eller frost på en rude. Januar er årets koldeste måned på den nordlige halvkugle, præget af mørke dage, kolde nætter og kommende sne. Alligevel bringer landskabets stilhed en særlig fred, som sneens tæppe over jorden skaber en majestætisk ro.

---

Psykologi i januar

Når alt står stille, og tiden føles sløv, er det en mulighed for at etablere nye vaner. Trangen til at blive indendørs og søge varme trækker dig naturligt indad. Hvordan vil du fokusere på din spirituelle vækst i år? Hvad med din fysiske sundhed? 

• Begynd med at skrive dine tanker, åbenbaringer og intentioner for det nye år ned i en dagbog
• Tal med dine nærmeste om dine idéer
• Lav en liste over de ændringer, du ønsker at implementere, og tag et skridt i den rigtige retning

Denne måned kræver viljestyrke for at komme igennem vinterens ørken. Men husk: I enhver afslutning findes en ny begyndelse.

---

Januar i kroppen

Ayurvedisk set er januar en overgang fra vatas tørhed til kaphas fugtighed. Tidligere på vinteren har kroppen kæmpet for at beskytte sig mod faldende temperaturer og tørre vinde. Nu, hvor kulden har nået sit højdepunkt, og temperaturen snart begynder at stige, er tørheden ved at aftage.

Denne tid på året kan gøre dig sløv og søvnig med mindre energi. Kroppen bruger energien indadtil for at genopbygge væv og forberede sig til foråret. Kulden får hjertet til at slå langsommere, og blodet koncentreres om kroppens kerne for at holde vitale organer varme. Dette styrker også fordøjelsen.

---

Kapha i januar

Har du meget kapha i din konstitution, kan du opleve, at kulden virker deprimerende, og at du holdes i en slags dvaletilstand. Fugten gør kapha-typerne sløve. Kapha’s kulde er tung og stillestående – den type kulde, der kan fryse en sø til is.

• Modstå trangen til at sove for meget. Stå tidligt op, og foretag træning, der får pulsen op og stimulerer kredsløbet og cirkulationen af blodet, inden du spiser morgenmad
• Undgå tunge fødevarer, der kan føre til stagnation i kroppen
• Start dagen med bevægelse og lette måltider for at reducere tungheden

---

Vata i januar

Har du meget vata i din konstitution, vil du oftest reagere på kulde med frygt, angst og hyperaktivitet. Kulden mærkes som kuldegysninger, der hurtigt trænger til knoglerne, så det er vigtigt at klæde sig i flere lag og holde sig varm.

• Vata-typer kan opleve en følelse af ro, når efterårets spredte energi forsvinder
• Hvile er næsten altid god medicin for vata
• Spis nærende og fyldige måltider for at opretholde et isolerende fedtlag
• Sørg for at drikke en masse vand og urteteer. Brug evt. en luftfugter om natten for at modvirke tør indendørs varme

---

Pitta i januar

Har du mest pitta i din konstitution, vil du måske nyde det køligere vejr, mens du har brug for tungere fødevarer for at forblive stærk og undgå udmattelse i januar.

• Vælg mad, der nærer uden at overstimulere
• Balance mellem aktivitet og hvile er vigtigt for at undgå overanstrengelse

---

Ayurvediske råd for januar

• Sørg for at få god søvn. Gå tidligt i seng, og stå gerne op før kl. 06.00
• Fortsæt med daglig abhyanga (olie-massage) med dosha-specifik olie for at holde huden blød og varm
• Pas på lunger og bihuler med neti pot og nasya-olie
• Praktisér daglige vejrtrækningsøvelser (pranayama) og blid bevægelse som yoga eller tai chi
• Reflektér og dyrk kreative aktiviteter som strikning, tegning eller skrivning

---

Kost for januar

• Syrnede fødevarer som surkål, eddiker og syltede grøntsager varmer og fugter kroppen
• Nyd sæsonens grøntsager som rodfrugter, hvidkål, rosenkål og jordskokker mf.  
• Spis lette, nærende supper med rodfrugter som kålroer og pastinakker for en blid udrensning

Ved at spise sæsonbetonet og honorere kroppens naturlige cyklus kan du styrke både krop og sind i januar.

---

Hvilken dosha-type er du?

Vi er alle forskellige – og vi forandrer os gennem livet. Tag vores ayurvediske test og se, hvor du er lige nu, her:

---

I ayurveda ser man elementerne æter, luft, ild, vand og jord som grundlæggende principper og det, alt er lavet og består af – både os mennesker, dyr, natur – elementerne udgør alt i universet. Ubalancer i elementerne kan manifestere sig som både fysiske og mentale symptomer, som ayurveda søger at balancere for at opnå sundhed og velvære. Gennem denne indsigt kan vi lære at genkende tegn på ubalance i vores egen krop og tage skridt mod et sundere og mere balanceret liv.

Men hvad er den dybere viden egentlig bag disse elementer, og hvordan kan vi forstå dem i kontekst til os selv, vores helbred og i omgivelserne omkring os?

Elementerne er grundlæggende former for stof, meget lig det periodiske system i moderne tid. I både middelalderen og i moderne tid har alle kulturer ment, at verden omkring os var sammensat af elementer. Det periodiske system omfatter mange typer atomer, hvor ayurvedaens system forholder sig mere overordnet og inddeler verden i 5 elementer.

Ayurvedas teori om elementerne, ligesom de fleste gamle kulturer, udviklede sig fra observation af de mest grundlæggende kvaliteter af naturlige materialer. Derfor er der langt færre elementer i ayurveda end i det periodiske system.

---

Hvordan elementerne påvirker vores krop og sind

Vores sanser er udviklet i sammenhæng med den naturlige verden. Vi bruger sanserne til at navigere gennem fortolkning og vurdering af miljøet ved hjælp af elementerne. De gamle grundlæggere af ayurveda iagttog, hvordan andre arter forsvarede sig mod fugt, varme, vind, tørhed og andre grundlæggende kvaliteter i naturen. Fra dem lærte de, hvordan man styrker kroppens forsvar gennem kost, bevægelse og bevidsthed. Kroppen bruger elementerne til at fortolke årstiderne og fx bestemme de passende fødevarer at spise.

Herunder kan du læse om hver enkelt af de 5 elementer, og hvordan de påvirker vores krop og sind ifølge ayurveda. Kan du identificere, hvilke elementer der kunne være forøget eller formindsket i din krop ud fra følgende?

---

Æter

Æter giver plads til, at nye idéer og former kan komme til live. Æter er forbundet med form, natur og skikkelse – det handler om, hvordan vi opfatter objekter omkring os. Ifølge Ayurveda har alle ting både substans og form. Når vi ændrer en genstands form, som når vi former ler fra en fugl til en kaffekop, ændrer vi æteret, ikke substansen. Denne proces viser, hvordan æter fungerer som et rum, der tillader forvandling, hvilket er essentielt for kreativitet og tilpasning. Æter er forbundet med vata-dosha.

Æter er karakteriseret ved ikke-modstand, plads og modtagelighed. Det er subtilt, blødt og let. Vægttab øger æter elementet. Isolation, ensomhed, stoffer og/eller spirituelle praksisser, der øger rumlighed, har æterelement. Det er forbundet med ånd, lyd og ører.

Balanceret æter i kroppen kan se ud som passende følelser af empati og forbindelse, god kreativ strøm, tilpasningsevne samt evne til at overveje mere subtile emner, f.eks. filosofi.

Overskydende æter hænger sammen med identifikation med ting, der er ude af proportioner med ens natur, form eller skikkelse. En æterisk person tilbringer for meget tid i drømmeverdenen, forestiller sig, at de er noget, de ikke er, er frakoblet eller har en forvrænget opfattelse af virkeligheden. På et fysisk niveau kan overskydende æter inkludere alt fra overdreven vægttab til overdreven vægtforøgelse – enhver afvigelse fra ens sande natur er et overskud af æter.

Mangel på æterelementet kan vise sig som stædighed, fordybelse i ens selv (egoistisk natur) og ufleksibilitet.

---

Luft

Luft korrelerer med bevægelse, retning og forandringsprocesser (af æter). Det er let, tørt, subtilt, koldt og i bevægelse. Stoffer, der øger luft, inkluderer koffein, stærke krydderier, hurtige bevægelser og mental stimulering. Det er forbundet med tanker, nerveimpulser, åndedræt, berøring, peristaltik og det muskuloskeletale system. Luft er forbundet med vata-dosha.

I kroppen kan balanceret luft se ud som let, glat vejrtrækning, graciøs, smidig bevægelse og balance mellem bevægelse og hvile.

Overskydende luft i systemet kan forårsage tør, ru hud, luft i maven, oppustethed, hikke, kramper, uregelmæssig fordøjelse, forstoppelse, angst, søvnløshed, uregelmæssig bevægelse, f.eks. tics, trækninger, spasmer, spredt tankegang, manglende evne til at organisere tanker, at tale uden at tænke, gå på tangenter.

Mangel på luftelementet kan vises som mangel på bevægelse og derved stagnation i krop og sind.

---

Ild

Ild hænger sammen med energi, synligt lys og tings udseende. Det er varmt, gennemtrængende, subtilt, let og tørt. Alkohol, stærke krydderier og analytisk aktivitet øger ild. Det er forbundet med øjnene og hudens lysstyrke. Ild prioriterer sandhed og klarhed over relationer. Ild er generelt forbundet med pitta-dosha, transformation og fordøjelse, Det hjælper med at nedbryde og bearbejde alt, hvad vi kommer i kontakt med. Alt vi tager ind igennem vores sanser skal fordøjes, både den mad vi spiser, tanker, følelser og oplevelser, og dette hjælper ilden os til.

Sund, balanceret ildelement ser ud som intelligens og balanceret varme, regelmæssig, sund appetit og tørst, let fordøjelse. sund, rosenrød glød til huden, rubin læber, lysende, gnistrende øjne, modstandsdygtighed og intellektuel skarphed.

Overskydende ild i kroppen kan se ud som overskydende varme, bankende puls bag navlen og i hovedet, udslæt, akne, rødme i huden, overdreven sved, overdreven sult med manglende evne til at tage på, gul farve i øjne, hud, tungens belægning har gul/grøn farve, vrede, fjendtlighed, infektion og betændelse.

Mangel på ildelementet kan vise sig som kulde og manglende evne til at se ting klart.

---

Vand

Vand giver samhørighed og relation. Det er flydende, klæbrigt og blødt. Det er forbundet med sødme, følelser og frugtbarhed. Vand ofrer retfærdighed for relation. Det er forbundet med smagsløg, hjertet, reproduktive organer og fedtvæv. Køligt, tungt vand er forbundet med kapha-dosha, mens varm syre og galde er mere pitta-type væsker.

Sundt, balanceret vandelement ser ofte ud som dugfrisk, smidig hud, tilstrækkelige fordøjelsesenzymer, velfungerende slimhinder, sundt, letflydende blod, passende tørst, sult, urination, formet afføring, der passerer let igennem samt stabile, beskyttede nerver.

Overskydende vand kan præsentere sig som ødemer (væskeophobninger), følelse af tunghed, træthed, sløvhed, overdreven slimudskillelse, diarré, løs vandig afføring og hydrocephalus (ophobning af væske i hjernen).

Mangel på vandelement kan vise sig som tørhed både fysisk og følelsesmæssigt.

Jord

Jord er tung, solid og tæt. Det giver vores krop substans og fasthed. Alle faste dele af kroppen er en udtryk for jordelementet. Mennesker med meget jord element er jordnære, stabile, stædige og hårde. Det er forbundet med lugtesansen, muskler og rygradens base. Jord er et kapha-element, der giver stabilitet og tyngde.

Balanceret jordelement ser ud som stærk knogle-, muskel- og fedtdannelse, overordnet styrke, robust konstitution, god udholdenhed, pålidelig, omsorgsfuld samt evne til at holde fast ved en opgave eller projekt.

Hvis der er overskydende jordelement i kroppen, kan det fremstå som vægtøgning, lav muskeltonus, knogleudvækster, stagnation/obstruktion af blod, lymfe, følelse af sløvhed, manglende motivation, ‚fastlåst i en rutine‛, langsom, træg fordøjelse og stædighed, ude af stand til at tilpasse sig ændringer.

Mangel på jordelement kan se ud som overskydende æterelement eller lethed.

---

Sammenfatning

Ayurveda, ligesom mange gamle kulturer, observerede naturens grundlæggende kvaliteter og udviklede denne teori om de fem elementer æter, luft, ild, vand og jord. Disse elementer forklarer kroppens måde at forstå og reagere på miljøet. Hvert element har sine egne karakteristika og påvirker forskellige aspekter af vores helbred og velvære.

Æter relaterer til form og rum og påvirker vores evne til at tilpasse os og være kreative. Luft handler om bevægelse og ændringer, påvirker åndedræt og mental klarhed. Ild er forbundet med energi og transformation, påvirker fordøjelsen og intellektet. Vand giver samhørighed og relation og påvirker vores følelser og kropsvæsker. Jord giver substans og stabilitet og påvirker knogler og muskler.

En balanceret tilstand af disse elementer er afgørende for fysisk og mental sundhed, mens ubalancer kan føre til forskellige helbredsproblemer. Ayurvedaens tilgang er at identificere og rette disse ubalancer hos den enkelte for at opnå optimal sundhed og harmoni. Gennem denne viden kan vi forebygge og sundhedsfremme – så vi undgår, at en ubalance står på for længe og risikerer at manifestere sig i vores system som fx sygdom eller sindslidelse. Ayurvedaen bidrager med et nyt sprog og forståelse i Norden, som muliggør for os alle at tage ansvaret for vores eget helbred og velvære hjem igen. 

Som dagene bliver længere og luften varmere, ser vi alle frem til at bringe noget frisk sommerenergi ind i vores liv. Når sommeren begynder at tage over, byder vi i følge Ayurveda velkommen til Pitta-årstiden. Pitta er en af de tre Ayurvediske doshaer (biologiske energier), der styrer sommer årstiden mm.

Sommerens varme er behagelig, når vi er sunde og i balance, men med denne årstid kommer også potentialet for Pitta-ubalance. Hvis vi har en Pitta-konstitution eller ikke lever en livsstil, der er tilpasset årstidsskiftet, risikerer vi, at vores Pitta løber løbsk, hvilket kan føre til en mindre behagelig sommeroplevelse. Men ved støtte fra Ayurvedaen har vi muligheden for at holde vores sind og krop i balance året rundt.

---

Pitta-egenskaber

Pitta styres af elementerne ild og vand og er ansvarlig for kroppens stofskifte og fordøjelse. Pitta spiller også en vigtig rolle i at opretholde kroppens varme og temperatur. Alle doshaer i Ayurveda har forskellige gunas eller kvaliteter, der er unikke for den specifikke dosha. Pitta’s kvaliteter er, at de er varme, fugtige, lette, skarpe og mobile. Når vi er i en årstid eller engagerer os i aktiviteter, livsstilsvalg og fødevarer, der har de samme kvaliteter, stiger disse i vores system og kan føre til ubalance. Når vi forstår tegnene på ubalanceret Pitta, kan vi justere og tilpasse vores livsstilsvalg, aktiviter og mad for derved at skabe mere harmoni og balance i kroppen.

---

Tegn på ubalance i Pitta

Ubalanceret Pitta skyldes for meget varme i kroppen, hvilket kan ophobes meget lettere om sommeren. Nogle symptomer på Pitta-ubalance kan inkludere sure opstød, rød hud eller rosacea, løs afføring, kraftig menstruationsflow, inflammation, overdreven vrede eller irritation og brændende øjne. Disse symptomer kan gøre det udfordrende at nyde solskinnet, men heldigvis kan du finde lindring nemt og naturligt med den rette viden og livsstilsændringer.

---

Sådan balancerer du Pitta

I Ayurveda balanceres doshaerne ved at implementere flere af de modsatte kvaliteter af den specifikke dosha i dine daglige valg. Dette kan inkludere bevægelse, livsstil, mad, urter og krydderier. Prioritering af kølige, tunge, langsomme, tørre, stabiliserende kvaliteter kan hjælpe med at balancere overskydende Pitta og efterlade dig rolig, kølig og balanceret.

---

Livsstil

Pitta er en meget maskulin og aktiv dosha. De med en Pitta-konstitution har en tendens til at foretrække højintensive og hurtige træningsformer. For at balancere Pitta, sørg for at prioritere langsomme, kølende øvelser, hvor du fokusere din opmærksomhed. Langsom yoga, pilates og lange gåture er gode til at balancere overskydende Pitta.

En anden god måde at balancere Pitta på er at skabe plads i din kalender. Prøv at tage mindre på dig og efterlad mere tid til hvile og afslapning. Doventid kan føles svært for en Pitta-domineret personlighed, men det er vigtigt for at holde sind og krop sund og balancerede. Meditation og kølende vejrtrækningsøvelser som Sheetali og Nadi Shodhana er også fremragende måder at berolige overskydende Pitta.

---

Mad

Mad spiller en stor rolle i at holde doshaerne i balance. Den mad, vi spiser, har forskellige kvaliteter, der påvirker vores kroppe på forskellige måder. Om sommeren er det vigtigt, at vi fokuserer på at spise mad, der er kølende og tørrende for at balancere de varme og lette kvaliteter af Pitta. Nogle Pitta-balancerende fødevarer inkluderer søde frugter, melon, koriander, mynte, agurk, kokosnød, selleri, asparges, kål, squash og grønkål. Nogle fødevarer, der bør minimeres, inkluderer sure frugter, chili, tomatsovs, alkohol, løg og hvidløg.

---

Urter

Hvis ændringer i din livsstil og den mad, du spiser, ikke helt gør tricket, er urter en fremragende måde at genoprette balance i kroppen og berolige overskydende Pitta. Denne sommer er nogle urter, du kan inkorporere i din dagligdag, koriander, mynte, fennikel og amalaki. Disse urter kan indtages som te eller tages som et dagligt supplement for at holde Pitta i balance.

---

Pitta-beroligende måltider

At lære at lave lækre Pitta-beroligende måltider kan gøre din sommer meget mere behagelig. Her er nogle lette måltidsidéer, der smager fantastisk og vil støtte dig i at holde dig tilpas hele sommeren:

• Kølende greenie smoothie med spinat og mynte
• Frisk salat med agurk, koriander og mynte
• Vandmelon
• Grillet asparges med citronsaft og olivenolie

---

Konklusion

Ved at følge disse Ayurvediske råd kan du balancere din Pitta og nyde en mere harmonisk sommer. Husk, at det vigtigste er at lytte til din krop og justere dine vaner for at opretholde din balance. Med disse tips kan du nyde sommerens unikke gaver og holde din krop og sind i harmoni hele sæsonen.

---

Vil du uddannes i Ayurveda?

På uddannelsen til Ayurvedisk Sundheds- og Livsstilsvejleder lærer du at forstå, hvad der gør dig selv og andre sunde, så du kan forebygge sygdom og hjælpe med at balancere krop og sind, når der er ubalance. Vi starter med at arbejde med din sundhed og balance, og sidenhen kan der bygges ovenpå, hvis du vil specialiseres i at hjælpe andre.

Som noget nyt, får du nu også et dybdegående, Ayurvedisk forløb med 4 konsultationer og behandlingsplan, og uddannelsen er bygget op gennem fysiske livedage (for dem der tager uddannelsen med fysisk fremmøde) og individuelle master teacher samtaler (for dem, der tager uddannelsen 100% online). Disse hjælper dig med at integrere din viden i praksis.

Pollenallergi, ofte kendt som høfeber, er særligt fremtrædende om foråret, når træer, græsser og blomster frigiver pollenpartikler i luften for at befrugte andre planter. I Ayurvedisk terminologi falder denne type allergi ind under kapha dosha, som er forbundet med jord- og vandelementerne. Dette betyder, at symptomer på en kapha-ubalance såsom overproduktion af slim, tilstoppelse af næsen, træthed og sinushovedpine ofte kan forekomme her.

Når kapha dosha er i ubalance, kan kroppens evne til at håndtere den ekstra belastning fra allergener som pollen være nedsat, hvilket fører til forværring af symptomer.

I denne artikel kan du se nogle specifikke værktøjer og strategier for håndtering af pollenallergi fra et Ayurvedisk perspektiv.

---

Symptomer på pollenallergi

Symptomer på pollenallergi kan være mange og forskellige, men de mest kendte kan være:

• Tilstoppede luftveje og bihuler
• Overproduktion af slim, hvilket fører til vedvarende hoste
• Vandige, kløende øjne
• Hyppigt nysen og irritation i halsen
• Følelse af træghed og tyngde

Ifølge Ayurvedaen kan vi gøre en masse forebyggende som at foretage en Ayurvedisk udrensning forinden pollensæsonen begynder, samt gerne undervejs ligeledes (gå til vores gratis udrensning her). Forståelsen af disse symptomer inden for Ayurveda peger på specifikke tilpasninger i kost og livsstil, der kan hjælpe med at genoprette, balance og reducere ubehaget forbundet med pollenallergi.

---

Ayurvediske Strategier til håndtering af Pollenallergi

1. Undgå allergenet: Det lyder enkelt, men ved at undgå direkte kontakt med allergenet – her pollen – kan man give kroppen en nødvendig pause og reducere immunsystemets overreaktion. Det er dog ikke muligt for de fleste at rejse væk i hele pollensæsonen, men en ferie i denne periode til et andet sted vil ligeledes kunne give en pause til immunforsvaret og derved berolige systemet.

2. Fokuser og styrk din fordøjelse: En stærk fordøjelse (agni) kan modvirke allergier ved at forbedre kroppens evne til at fjerne affaldsstoffer og holde immunsystemet stærkt og sundt. Dette omfatter at spise en kost, der understøtter din primære dosha, og undgå fødevarer, der forværrer dosha-ubalancer (tag dosha-test her).

3. Kostændringer:

• For at modvirke kapha-ubalancer er det vigtigt at reducere indtaget af tunge, kolde og fedtholdige fødevarer, som kan forværre slimproduktionen.
• Øg indtaget af varme, krydrede og lette fødevarer, der hjælper med at nedbryde slim og stimulere kroppens naturlige renselsesprocesser. Ingefær, peber, chili og andre varmende krydderier kan være særligt gode i denne periode.
• Undgå mælkeprodukter og for meget sødt, hvilket traditionelt ses som kapha-forøgende og kan fremme slimdannelse.

4. Udfør regelmæssigt en Ayurvedisk udrensning: En Ayurvedisk udrensning kan hjælpe med at nulstille fordøjelsessystemet og forbedre kroppens naturlige modstandskraft. Disse kan variere fra enkle til mere længerevarende udrensninger. (Gå til vores gratis udrensning).

5. Livsstilsændringer:

• Fysisk aktivitet: Let til moderat motion kan øge kroppens varme og cirkulation, hvilket hjælper med at reducere kaphas stagnation. Lette former for motion som gåture eller yoga anbefales. Yoga og åndedrætsøvelser (pranayama), særligt teknikker der fremmer åndedrættet og åbner brystet, kan være særligt gavnlige.
• Sørg for at holde dig varm og tør, da kapha øges med koldt og fugtigt vejr.

6. Ayurvediske behandlinger, som du kan udføre derhjemme:

• Neti pot: Regelmæssig skylning af næsen med saltvand kan fjerne og rense næsepassagerne for pollen og slim, der sidder fast i næsen.
• Nasya: Daglig indføring af nasyaolie (kan findes på nettet) eller sesamolie i næseborene kan hjælpe med at rense, styrke og beskytte slimhinderne, hvilket reducerer følsomheden over for pollen.
• Øjenskyl dagligt med rosenvand. Rose har en kølende, antiinflamatorisk og beroligende effekt, der giver lindring til allergiramte øjne. Kog 1-2 spsk. økologiske, tørrede roser op med 0,5 l. vand. Lad det trække i en time og si roserne fra. Det kan holde sig cirka 1 uge i stuetemperatur. Noget rosenvand fra butikkerne har alkohol i sig, derfor anbefaler vi, at du laver det selv.

7. Mental og følelsesmæssig støtte: Stresshåndtering gennem meditation, åndedrætsøvelser og mindfullness kan have en stabiliserende og beroligende effekt på immunsystemet og derved reducere intensiteten af allergiske reaktioner. Stress forværrer symptomerne, så ved at indføre en daglig praksis af meditation, åndedrætsøvelser og mindfullness, vil vi ikke alene opleve en større modstandskraft over for allergi, men ligeledes også påvirke mange andre områder af vores liv og helbred positivt.

---

Personer med pollenallergi kan opleve markant lindring og en forbedret livskvalitet, når disse Ayurvediske metoder integreres i dagligdagen. Det er dog vigtigt at tilpasse disse tilgange individuelt og, hvis muligt, at konsultere med en erfaren, Ayurvedisk praktiker for at sikre den optimale lindre og effekt for dig gennem en personlig behandlingsplan.

Læs, hvordan forsker og sygeplejerske Camilla Rossen gik fra at spise flere antihistaminer dagligt til kun at have tage 1 enkelt antihistamin på 2 år: Camillas historie.

Uddan dig i Ayurveda

Uddannelsen til Ayurvedisk Sundheds- og Livsstilsvejleder er for dig, der har et passioneret kald for at formidle Ayurvedaens tusinde år gamle, grundlæggende og dybdegående holistiske redskaber – og dermed gøre en positiv forskel i en verden, hvor mange i dag døjer med negative følger af en ikke holistisk livsstil. Som studerende på denne uddannelse vil du personligt opleve et gennembrud i din egen udvikling og bevidsthed, samt opnå færdigheder og selvtillid til at inspirere andre til at gå den holistiske vej.

Et ønske om en mere omsorgsfuld psykiatri: Annettes fortælling er en fortælling om en kvinde, der uddanner sig til at hjælpe andre mennesker – og som finder ud af, at systemet, som har mange dygtige og dedikerede mennesker ansat, alligevel nogle gange kommer til kort og på nogle områder ikke hjælper de mest skrøbelige i samfundet. Det er en stor sorg for de mange, der virkelig ønsker at gøre en forskel, men som af forskellige årsager ikke kan gøre det i den grad, de ønsker.

I Annettes historie løber hun ofte panden mod en mur. Hun er opvokset med en syg mor, og med sig får hun en stærk overlevelsesvilje. Det resulterer i, at hun længe prøver den “rigtige” vej, den dygtige vej – den vej andre har forevist. Til sidst stopper hun op ved muren, kigger sig omkring og spørger: “Hvad er det egentlig jeg føler? Hvad er det jeg vil? Hvad fortæller min krop og min intuition mig?”

Her kan du læse om Annettes rejse og høre, hvordan hun har fundet en vej, der føles mere kærlig – og hvilke drømme hun har for Danmarks system.

Kan vi skabe et mere kærligt system?

For 20 år siden går Annette hos en “alternativ dame”, som hun kalder det. Annette er skeptisk overfor de ting, kvinden taler om – men på et tidspunkt er Annette dybt ulykkelig over sit arbejdsliv, og hun taler med kvinden om, at man kunne gøre så meget mere, hvis man som ansat i systemet havde bedre tid til at være grundig, bedre rammer, mulighed for at få supervision m.m. Annette ser så et billede for sit indre blik:

“Jeg står helt alene foran en blank sø. Pludselig dukker der lys – lysvæsner, ikke mennesker – op. Til sidst er vi så mange rundt om søen, at vi kan nå hinanden,” fortæller Annette. Billedet har fulgt Annette gennem arbejdslivet, og det vender tilbage den dag, vi interviewer hende. Det kommer vi tilbage til.

---

Det dygtige menneske

“Da min mor døde for 3 år siden, var det efter mange års sygdom. Hun var blevet opereret så mange gange i maven, at der var fyldt med arvæv. Og selvom den operation, hun nu skulle igennem, umiddelbart var ret harmløs, gik det alligevel galt. Hun røg i respirator en fredag og døde om søndagen,” fortæller Annette.

Dødsfaldet lukker op for nye lag i bevidstheden om, hvordan det har været at have en opvækst med en syg mor. Det bliver igen tydeligt for Annette, at det altid har været noget usagt i familien, for de har på en eller anden måde holdt en hånd over moren. Annette siger:

“Det har altid set fint ud udadtil. Men i virkeligheden var det ikke så fint.”

Efter dødsfaldet kommer Annette lidt for hurtigt tilbage i sit arbejde som socialrådgiver, hvor hun har samtaler med 2 borgere, der også har mistet deres mor efter voldsomme forløb. Det kommer for tæt på, og det resulterer i, at hun bliver sygemeldt og siden opsagt.

På dette tidspunkt har Annette gennemført en laborantuddannelse, en socialrådgiveruddannelse, en uddannelse til Traumatic Release Exercise-udbyder og til dynamisk psykoterapeut. Men hun savner den dybe kontakt til sig selv. Og hun oplever en stor smerte i at se, hvordan der ikke er god forbindelse mellem ansatte og borgere i psykiatrien. På en måde er det to spejle, der holdes op for hinanden.

---

Vi kunne hjælpe mere

Smerten over systemet fortsætter, da Annette ansættes i Familieretshuset og sidenhen arbejder med unge patienter med borderlineforstyrrelser. Hun oplever flere gange at se potentiale for hjælp til mest skrøbelige i samfundet – men at der ikke helt er ressourcer til at tilbyde den. Hun oplever også kollegaer, der bliver sygemeldt eller distancerer sig fra borgerne.

“I psykiatrien er det så synd, at dem, der arbejder der, har så svære vilkår, at de ikke kan opretholde gejsten i deres arbejde. Det gør mig ked af det, hvordan systemet behandler folk, der er skrøbelige i forvejen,” siger Annette. “Og at passionerede mennesker, der gerne vil gøre en forskel, ikke har rammerne til det.”

---

At være sand

Annette har ikke lyst til at affinde sig med frustrationen i arbejdslivet. Både på grund af det personlige bagland og hendes erhverv, begynder hun at arbejde med sin selvudvikling. Hun uddanner sig til psykoterapeut og arbejder med TRE (Trauma Release Exercises), som giver hende meget på det personlige plan. Hun får adgang til sin krop og arbejder for en tid som terapeut. På visse områder følger Annette stadig hovedet og opdager, at hun må tage afstand til den psykoterapeutiske retning, hun er gået i.

På et dette tidspunkt stifter Annette kendskab til Rikke Hansen, som har skabt den Kropsterapeutiske Yogauddannelse hos NAYA. Egentlig ligger det ikke i kortene, at Annette skal uddanne sig yderligere – men Annette ender med at tage uddannelsen.

“Økonomien var ikke til det, og jeg bor alt for langt væk,” fortæller Annette og fortsætter: “Men jeg trængte til noget, der bare var for mig. Og i samarbejde med NAYA fandt vi en løsning som gjorde, at jeg godt kunne tage uddannelsen. Så kunne det hele lige pludselig hænge sammen for mig. Og det er helt vildt dejligt bare at gøre det, fordi jeg kan mærke, at det er rigtigt for mig.”

Annette vender tilbage til, hvordan det var at være lille med en syg mor, og den hårdhed det skabte i hende. Hun siger:

“Dengang jeg gik i den psykodynamiske terapi kunne jeg mærke, at der var noget, der ikke stemte indeni mig. Jeg kunne ikke mærke, hvad jeg følte. Men jeg tænkte, at terapeuten nok vidste bedst, så jeg fulgte med, selvom det ikke føltes helt rigtigt for mig. Det var et forsvar mod ikke at mærke mig selv – kan jeg se nu. For derinde var jo den lille 3-årige, der ikke kunne klare sig selv, men som hurtigt lærte at passe på sig selv. Og den stædighed og hårdhed holdt jeg fast i ved ikke helt at stoppe op og lytte indad.”

Med tiden bliver det tydeligt for Annette, at hun ikke helt lært hjemmefra, hvordan hun kan mærke de svære følelser, og endnu mindre, hvordan hun kan møde og bearbejde dem. Denne indsigt kommer gradvist gennem årene, og nu hvor hun sidder på den Kropsterapeutiske Yogauddannelse mærker hun for alvor et anker i sig selv. Annette forklarer:

“Den kropsterapeutiske Yoga er en selvhjælpsmodel. Jeg er blevet min egen terapeut. Jeg tror på, at vi allerede har svarene inde i os selv – men shit, det kan være svært at få kontakt.”

“Det der er med Rikke er, at hun er så sand. Det, hun siger, er også det, hun gør. Og det er også sådan, hun møder os. Selv hvis noget ikke fungerer, må det gerne være der. En dag begyndte hun også selv at græde – det er så autentisk at blive undervist af hende. Det er det med at få vist vejen,” siger Annette.

---

Nå hele vejen rundt om søen

“I dag har jeg fået den gave at stå stærkere på mine egne ben – og det er uden den konstante kamp. Jeg ved hele tiden, at jeg kan finde tilbage til mig selv. Når jeg bliver stresset, går jeg i ind i min rygsøjle, trækker vejret. Jeg kan stadig sagtens blive ramt, nu kan jeg bare gå i dialog med det på en anden måde,” fortæller Annette.

For første gang i mange år har Annette ro. Hun arbejder i en myndighedsafdeling med voksne handicappede, hvor hun sidder med en lille nørdeparagaraf. Selvom Annettes næste skridt i livet er tåget, er hun et sted, hvor hun har plads til at arbejde med sig selv. Hun har lige sat sit hus til salg, uden helt at vide, hvor hun skal flytte hen. Det er følelse af frihed, og det kræver også mod at stå i. “Jeg tør næsten ikke sige det højt, for så spørger folk, hvor vil jeg bo – og det ved jeg ikke,” siger Annette.

Men hun ved, at arbejdet udadtil starter indefra, med kontakten til sig selv. Og Annettes vision er tydelig: Et Danmark med et mere kærligt system. Hvor mange står sammen for at løfte på en omsorgsfuld måde, og hvor vi formår at bevare kontakten til os selv og hinanden. Så vi ikke behøver gøre os hårde – så vi kan hjælpe rigtigt. Som lysvæsner, der sammen når hele vejen rundt om den spejlblanke sø.

“Det, vi ikke har lært i den tidlige relation, kan vi lære med et andet menneske – og for mig er Rikke det menneske lige nu. Sådan kan det også være i psykiatrien, tror jeg. Vi kan lære at få en bedre kontakt. Det kræver, at vi er mange, der går vejen. Først må vi starte med os selv, og så må vi stille os i ring,” afslutter Annette.

---

Den Kropsterapeutiske Yogauddannelse – start januar 2025

Kropsterapeutisk yoga går direkte ind i følelserne via den måde, yogaøvelserne bliver guidet. Vi arbejder med filosofien i yogaøvelserne, herunder hvad yogaøvelsen har af læring i livet, og hvordan følelserne kommer frem i bevægelsen.

På uddannelsen lærer du:

• At skabe en stærk relation til din krop og den viden, den bærer på
• At opbygge din egen praksis og healing gennem yoga, åndedræt og meditation
• At undervise i yogaøvelser for hele kroppen
• Hvilke følelser, der relaterer sig til forskellige øvelser og kropsdele
• At forstå kroppens sprog
• At få ryddet op i livets affald

---

Enhver kan miste energien i sit arbejde, også selvom det føles som et kald. Da Mette Bak Thorleifsson fik aflyst alle sine planer under corona, åndede hun lettet op. Det arbejdsliv, hun var ved at bygge op som yogalærer, uddannet i et af Europas største ashrams, faldt fra hinanden. Gennem langsommelighed og mødet med en ny form for yoga genfandt Mette den gode forbindelse til sig selv, sin spiritualitet, sin hverdagspraksis – og sine drømme. Den nye form for yoga var Nordisk Kundalini Yoga.

At tale med Mette er som at blive badet i det mest rolige, kærlige lys. Vi møder Mette i telefonen til en snak om hendes rejse tilbage til lysten til at undervise i yoga, og hele samtalen efterlader et blødt, indre velbehag.

“Når jeg underviser i yoga, er det min intention blidt at ‘ae folk’ med min stemme,” siger Mette. “Det synes jeg, er vigtigt, for helt at komme til stede og lande i kroppen. Og sådan kan vi få kontakt til os selv og det, der larmer eller lyser i os.”

Men for få år siden, da Mette ellers er kommet godt i gang med sit arbejde som yogalærer, mærker hun på trods af yogaens gavnlige effekter også en strammende fornemmelse. Som om det hele snører sig sammen i hals og bryst. Mødet med en ny type yoga vækker håbet igen.

---

Et sted bare at være

Fra Mette er 23 år, bor hun i udlandet med sin mand. Det fører hende blandt andet til Singapore, hvor hun har sit allerførste møde med yogaen. Hun mærker, at der er noget uforklarligt ved yogaen, der kalder hende hjem. Mette fortæller: “Jeg forstod det ikke helt, men jeg kunne mærke, at det gjorde noget virkelig godt for min krop og mit sind.”

Da Mette er gravid med deres søn, flytter hun og hendes mand til Tyskland. Få år efter kommer deres datter til verden, og Mette er hjemmegående med børnene. Dette bliver en stressende tid, da Mettes mand har mange rejsedage, bedsteforældrene er langt væk, og netværket i det nye område endnu ikke er bygget op. I dag har det resulteret i, at det er svært for Mette helt at huske denne tid. Og som hjemmegående kan Mette ikke blive sygemeldt og få genskabt den balance, der er røget for en tid. Derfor søger hun en måde at hjælpe sig selv ud af stressen ved at opsøge en yogalærer, som giver hende et særligt rum til at give nervesystemet den ro, det længes efter. Her starter Mettes rejse tilbage til sig selv.

“Hos hende fik vi lov til at ligge og lande, inden vi skulle i gang. Jeg kan ikke følge med, når det går for stærkt – jeg har brug for tid og plads. Så dét sted oplevede jeg en helt særlig blødhed. En tilladelse til bare at være. I starten oplevede jeg, at jeg slet ikke kunne slappe af i afspændingen. Jeg blev meget irriteret og mærkede en indre uro, som gav mig lyst til at forlade rummet. Men min yogalærer guidede mig igennem uroen og efter noget tid kom jeg til at elske afspændingen og har haft nogle meget smukke og healende oplevelser i afspændingen hos hende efterfølgende.”

---

Hatha yogauddannelse i et af Europas største ashrams

I 2016 starter Mette på en Hatha Yoga-uddannelse i Bad Meinberg, Tyskland. Det er tid til at begynde at tage mere tid ud til sig selv, og yogaen kalder. Den første dag kommer hun i sidste øjeblik og kan ikke finde det lokale, hvor hun skal starte.

“Jeg løber lidt rundt om mig selv og har skuldrene helt oppe om ørerne. Jeg er spændt på og nervøs for, at uddannelsen skal starte. Dér møder jeg en yogalærer, som har en den mest rolige udstråling, og han guider mig til det rigtige lokale. I ashramet oplevede jeg en mangfoldig verden, rig på mange forskellige typer mennesker. Og jeg endte med at føle mig virkelig godt tilpas og hjemme.”

I ashramet gennemgår Mette en grundig 3-årig hatha yogauddannelse. Det er givende – og det er krævende. Udover at Mette skal instruere på tysk, oplever hun et element af præstation og bedømmelse, som hun først bliver opmærksom på år senere, da hun tager en anden yogauddannelse, hvor al undervisning og bedømmelse foregår mere kærligt og blidt. Uddannelsen i ashramet giver Mette en dybdegående viden om hatha yoga og yogafilosofien, opøver en disciplin, som Mette værdsætter højt i dag, og skaber en følelse af ro og sikkerhed i hende.

Efter uddannelsen starter Mette op som yogalærer, og det går godt – lige indtil corona, hvor alt lukkes ned. Her mærker Mette en lettelse, fordi hun har fået for meget i kalenderen. Samtidig har familien valgt at flytte tilbage til Danmark, og det sker midt i nedlukningen. Da Danmark begynder at åbne op igen, vender Mette tilbage til at undervise. Men den dybfølte ro og glæde udebliver.

---

Nordisk Kundalini Yogauddannelse: Et præstationsfrit rum, hvor du bliver set i din essens

På det tidspunkt møder Mette uddannelsen i Nordisk Kundalini Yoga, og mærker et stort “ja” til alt det, hun læser om uddannelsen: Ja til mantrasang, ja til healing, ja til aromaterapi, ja til meditation. For måske første gang, lader hun sig guide helt og holdent af sin intuition. Det er kroppen, ikke hovedet, der siger ja. Noget virker rigtigt, og Mette begynder en rejse mod lysten til at undervise i Nordisk Kundalini Yoga.

“Jeg har altid været meget oppe i mit hoved og prøvet at regne det hele ud, og det er ret anstrengende. Men gennem mit arbejde med Nordisk Kundalini Yoga og mig selv, kommer jeg ned i kroppen, hvor visdommen og intuitionen ligger. Og dér ligger svaret til mig: Jeg skal sige ja til den uddannelse, også selvom jeg skal tage helt fra Jylland hver gang.”

På uddannelsen oplever Mette, hvordan det er at være i et rum med total plads til at være sig selv. Det præstationsfrie rum på uddannelsen kombineret med de dybe praksisser, der er i Nordic Kundalini, giver Mette gnisten til yoga tilbage. Mette siger:

“Lila (red: skaber af uddannelsen og hovedunderviser) opfordrer os altid til at lytte til os selv. Og vi må virkelig komme præcis, som vi er, med det vi er på den pågældende dag. Det giver en enorm tryghed, at jeg kan være 100% mig selv. Der er så meget lys og kærlighed i det rum, som Lila skaber.‟

For Mette er det afgørende, at hun bliver set i sin essens af Lila.

“Det er som om, Lila formår at se mig – mig. Og det gør, at jeg ikke skal præstere. Jeg kan være den langsomme, rolige. På uddannelsen formår Lila at se hver vores unikke personligheder og fremhæve lige netop det, der gør dig eller mig unik. Så sammenligning bliver unødvendig.‟ 

Hver gang Mette kommer hjem fra uddannelse, oplever hun en lethed og en glæde. Dette er nyt, da Mette har taget flere andre kurser og forløb, og hun kender i den grad til at komme hjem med hovedpine og tunghed. Sådan er det ikke på Nordic Kundalini-uddannelsen. Mette siger: “For mig har denne uddannelse været en selvudviklingsrejse, en genopdagelse af selvkærlighed, og at der er lys og plads til os alle og at vi alle i vores sande essens er ren kærlighed og at vi hver især er unikke og verden har brug for netop disse egenskaber.”

“Måske er det okay det hele – også det mørke og svære,” siger Mette. “Men den her uddannelse er bare let og lys og har lært mig masser af måder, hvorpå jeg kan passe godt på min egen energi. Og det nyder jeg at tage med ind i mit arbejde nu, hvor jeg har sænket kravene og præstationen og fundet nogle systemer, der gør det meget lettere for mig selv. Før lagde jeg nye programmer hver uge, og det var faktisk ret opslidende. Nu laver jeg det samme program en måned ad gangen (inspireret af Lila) – men der sker altid noget forskelligt hver gang alligevel. Jeg lader mig guide på en helt anden måde nu. Og det gør, at jeg i den grad har genfundet lysten og energien til mit arbejde.”

---

---

Tag uddannelsen i Nordisk Kundalini Yoga

---

„Med ét åndedrag,
giv da slip på al præstation,
al frygt og al fortrydelse,
som ikke behøver eksistere i dette øjeblik
– og dér kommer du
hjem‟

Henrik Sønderup Sørensen har lavet en forandring i sit liv, som de færreste havde set komme med. Fra barnsben er han dygtig til matematik, og det ligger allerede i kortene dengang, at han skal lave noget med tal. Som voksen sidder han som en succesfuld økonomidirektør, da han efter længere tid med stresssymptomer må sygemeldes. Ti år senere oplever han symptomerne komme tilbage, og han begynder at stoppe op og tænke mere over, hvordan han gerne vil leve sit liv, og hvordan han skal bære sig ad med stresshåndtering. I dette blogindlæg kan du læse om, hvordan Henrik blev Ayurvedisk behandler, og hvordan han med stresshåndtering har et ben i begge verdener på balanceret vis i dag.

“Da jeg nåede en vis alder gik det op for mig, at jeg har en udløbsdato. Og den tid, jeg har, skal bruges på noget meningsfuldt,” starter Henrik.

“Jeg mærker et nej til at være den person, jeg var, da jeg var stresset, hvor jeg ikke fik nok søvn og ikke fik mine pauser,” fortæller Henrik. “Jeg var ikke en særligt god udgave af mig selv, og det gik ud over mine relationer derhjemme. Samtidig kunne jeg bare mærke en trang til at bruge min tid på noget, der gjorde en forskel på en anden måde, og jeg trængte til at få ro i mit hoved.”

---

Hvordan mødet med den Ayurvediske livsstil og behandling hjalp stresshåndtering

Henrik har altid været glad for selv at gå til behandlinger og går jævnligt hos en Ayurvedisk massør. Han begynder at tænke på selv at blive behandler. Han deler tankerne med sin massør, som opfordrer ham til at gå videre med det. Samtidig er han i familie med én, han har set gå fra at være overvægtig og have det rigtig skidt til at tage til Indien, integrere Ayurveda i sit liv og få det godt og blive konstant smilende. Hun tager uddannelsen til Ayurvedisk Sundheds- og Livsstilskonsulent hos NAYA, og hun anbefaler Henrik at undersøge mulighederne i NAYA nærmere. Han booker en samtale med Maria Juhl for at tale med hende om behandleruddannelsen. Henrik fortæller:

“Marias begejstring og entusiasme smittede af. Jeg kunne mærke, at her var der nogen, der virkelig oplevede mening med det, de laver. Efterfølgende bookede jeg en Ayurvedisk behandling hos Lill Britt i NAYA, og det var en fantastisk behandling – professionel og ordentlig. Og så tog jeg beslutningen om at tage uddannelsen.”

“Det var meget grænseoverskridende for mig at fortælle min omgangskreds, at jeg havde taget denne beslutning. Jeg frygtede, at folk ville synes det var mærkeligt at se mig, som altid havde været økonomimand, som behandler lige pludselig. Det første lange stykke tid, var det kun min kone, der vidste besked. Men jeg har fået det fuldstændigt godt med det nu. Størstedelen af min omgangskreds var positive og syntes, det var sejt og modigt, at jeg turde skabe sådan en forandring i mit liv. Mine børn synes også, at det er helt fint. Min datter hjælper mig endda i klinikken med at tage fotos og den slags.”

---

Den lange pause: At behandle er at meditere

“Når jeg behandler får jeg én lang pause. Det sætter mine tanker totalt i ro, og jeg kommer ind i en meditativ tilstand. Så når jeg behandler skal jeg ikke præstere. Det giver mig et mentalt overskud – og det gør mig faktisk til en bedre økonomimand,” siger Henrik. Og de Ayurvediske teknikker har netop også det fokus, at det udover at skulle gavne klienten sådan, at der kan opstå plads til selvheling, så giver det også behandleren en energetisk opfyldning. Der skal netop være en balance hos behandleren for, at klienten kan få den mest effektfulde behandling. Ayurveda ser på det hele menneske, og for Henrik var det netop også afgørende, at uddannelsen til behandler havde et helt system bag sig. 

“Den Ayurvediske filosofi, hvor man ser på det hele menneske tiltaler mig. Det er en holistisk tilgang, der ved, at det ikke er nok at trykke på kroppen, men at for eksempel søvn og kost også spiller ind. Mine Ayurvediske behandlinger indgår som en vigtig brik i det Ayurvediske system, som giver velvære på længere sigt. Og sådan kan jeg mærke, at jeg gør en forskel, og at mit liv har fået den mening, jeg søgte,” afslutter Henrik.

---

Henriks klinik – Ayurveda behandling

Henrik åbnede klinikken to måneder efter, han havde fået sit certificeringsbevis fra uddannelsen. Kunderne begyndte at komme med det samme, og han har fået flere faste kunder, mens der stadig kommer nye til.

I august 2023 kunne Henrik fejre 1 års jubilæum for sin klinik i Hillerød.

---

Her ser du Henriks smukke lokale i Hillerød. Copyright Henrik Sønderup Sørensen.

---

Camilla havde det egentlig godt. Hun var glad for sit liv, arbejdede med forskning indenfor sygepleje og havde et rigt familieliv. Men hun oplevede forskellige kropslige symptomer, som gjorde det svært for hende helt at nyde tilværelsen. Camilla fortæller:

“Jeg havde høfeber og lange perioder med hovedpine. Som spæd var jeg igennem en operation i maven, som har efterladt mig med smertfefulde mavekramper og oppustethed. Jeg har altid været klar over, at jeg kunne gøre noget selv for at påvirke, hvordan jeg har det. Men jeg vidste bare ikke helt hvad, og det, jeg gjorde, løste kun problemet her og nu – det virkede ikke på den lange bane. Det kunne for eksempel være at tage panodil for hovedpinen og antihistamin for høfeberen.”

---

„Jeg havde høfeber og lange perioder med hovedpine‟

---

Retreat som alternativ behandling

Camilla tog med på et retreat i NAYA, som alternativ behandling, og oplevede allerede dér at føle sig så afslappet, som hun nærmest ikke havde været siden barnsben. På vej hjem i bilen tænkte hun, at hun var nødt til at tage NAYAs Ayurvediske Grunduddannelse for at blive fastholdt i de gode, nye indsigter og lære noget mere om ayurvediske behandlinger. Mens hun gik på uddannelsen tog hun et ayurvedisk konsultationsforløb, og gennem den ayurvediske viden fik Camilla hen af vejen svarene på, hvordan hun kunne gribe symptomerne an med den alternative behandling, for at skabe mere velvære på den lange banehalvdel.

---

Små ayurvediske livsstilsændringer

“Jeg lavede ingen enorme livsstilsændringer. Det var mindre ting, og det var i et roligt tempo – ét skridt af gangen. Gennem min doshatest og udforskningen af min dosha (red: typetest, der hjælper med at bestemme din konstitution), fandt jeg ud af, at jeg har en del Pitta og Vata. Så jeg spiser især Vata-balancerende og sørger for at spise til jeg er mæt og ikke mere. Jeg begyndte at lave nogle faste morgenrutiner med tungeskrab, yoga og at skylle øjne med rosenvand og næse med saltvand,” fortæller Camilla. “Disse små livsstilsændringer har gjort, at jeg i dag kun sjældent oplever mavesmerter eller oppustethed, og at min høfeber er fuldstændigt væk. Jeg har kun taget 1 antihistamin de sidste 2 år. Før tog jeg flere dagligt, når det var højsæson for pollen.”

Når hovedpinen kommer, så ved Camilla i dag, at det er hendes krop, der fortæller, at hun skal skrue på nogle ting. Og hun har værktøjerne igennem den ayurvediske livsstil til det nu.

---

„Jeg har kun taget 1 antihistamin de sidste 2 år.
Før tog jeg flere dagligt, når det var højsæson for pollen‟

---

“Det gir en følelse af, at jeg selv kan påvirke, hvordan jeg har det istedet for, at jeg lader mig skubbe rundt. Og min mand har nævnt flere gange, at jeg er meget gladere og meget mere rolig,” afslutter Camilla.

---