gulerødder der bliver renset spis efter din dosha blog indlæg

SPIS EFTER DIN DOSHA

Det ayurvediske syn på, hvorvidt den mad, vi indtager, virker som nektar eller gift for os, kan inddeles i to kategorier:

1. FØLG NATUREN – DE GENERELLE TIPS!

en tidligere blog her kan du få en udførlig beskrivelse af, hvordan du skaber fundamentet for en stærk fordøjelse og dermed et godt helbred.

2. SPIS EFTER DIN DOSHA – DET INDIVIDUELLE FOKUS!

Dette er en videnskab, da vi alle har en kombination af alle tre doshaer. Nedenfor har vi dog sammenfattet en brugbar start for dig, der gerne vil i gang med at balancere din mest dominerende dosha gennem mad:

Vata

Er du meget præget af vata-energien, så synes du måske ikke, du har tid til at sidde ned til måltider? Eller måske mærker du ikke nemt din sult?

For at stabilisere den flyvske og noget ustabile vata-energi er det yderst vigtigt at få ml. 3-5 faste måltider indenbords. Det vil sikre et mere stabilt energiniveau og mere ro på tanker og følelser i løbet af dagen. Den type mad, der generelt balancerer vata, er varm, flydende, olieret og tung mad med særlig fokus på sød, salt og sur smag. Vi anbefaler masser af supper, gryderetter, grød, omeletter, opvarmede grøntsager, fisk + kylling og gerne en klat smør, fløde eller kokosmælk.

Prøv for eksempel denne morgenmad!

Pitta

For pitta-dominerede mennesker er faste måltider ligeledes vigtig, og de mærker da også normalt deres sult – meget. Pitta er derfor ikke fristet til at springe nogle måltider over.

For at balancere pitta-typer er det også godt med tung mad, men de skal gerne indtage mere kølig mad med fokus på sød, bitter og sammensnerpende smag. Vi anbefaler basisk mad, som grøntsager, urter, søde frugter, quinoasalat, bælgfrugter og evt lidt kylling eller kalkun. Prøv for eksempel en lækker rødbede hummus!

Kapha

Denne dosha kan som regel godt springe morgenmaden over, hvis der ikke mærkes sult, og nøjes med to daglige måltider. Det er faktisk sundt for kapha-typer at faste hver aften fra efter aftensmaden og indtil næste dag omkring kl. 12.

Hvis du alligevel har brug for noget før frokost, så kan du drikke en kop, krydret chai te, eller en stimulerende smoothie (ikke for kold). Kapha mad bør være let og varm med fokus på den bitre, krydrede og sammensnerpende smag. Kapha-typer trives allerbedst som vegetarer, tænk i masser af sprudlende grøntsager, urter og bælgfrugter – med et pift stærke krydderier.

Prøv en spicy karrysuppe!

Vi ønsker dig god fornøjelse i køkkenet:)

Tilmeld nyhedsbrev

& modtag dosha-test og opskrifter til din type

da_DKDansk