Brænder du for kommunikation, og ønsker du at gøre en forskel i verden med det, du er med til at formidle?


I NAYA arbejder vi med den indiske sundhedsvidenskab Ayurveda. Ayurveda er en holistisk tilgang til mennesket, der fokuserer på at fremme sundhed og balance, forebygge sygdomme, og at årsagsbehandle, når der alligevel opstår sygdomme og ubalance. I Ayurveda tror vi på, at vi med rette kombination af mad, bevægelse og bevidsthed kan skabe balance. Vi tror også på, at den vestlige medicin kan hjælpe med at genoprette balance, når sygdommen er opstået, men at konventionel medicin ikke kan stå alene. Vi er nødt til at se på det individuelle menneske for at forstå, hvorfor sygdommen er opstået, og vi er nødt til at lave kærlige livsstilsændringer for at hjælpe bedring på vej og for at opretholde sundheden.

I NAYA uddanner vi læger, sygeplejersker, terapeuter, lærere, selvstændige og mange andre faggrupper i Ayurveda, såvel som private mennesker, der ønsker at arbejde med deres egen sundhed. Vi er her for at skabe en reel forandring i verden og skabe mere trivsel og glæde.

Vores organisation er i udvikling, og vi har brug for flere gode mennesker i vores kommunikationsteam. Derfor søger vi dig, der er under uddannelse indenfor kommunikation eller journalistik, og som brænder for at gøre en forskel med din formidling.


Jobbet indebærer

  • Content udarbejdelse til SoMe
  • Opdatering af hjemmeside
  • Opbygning af nyhedsbrev

Vi forventer, at du

  • Brænder for formidling
  • Er stabil og engageret
  • Kan skrive og læse korrektur på dansk
  • Er studerende på kommunikation, journalistik eller anden relevant uddannelse

Det er en fordel, hvis du har kendskab til

  • Canva
  • Facebook Business Meta
  • Mailchimp
  • WordPress
  • Google Docs

Hos os får du

  • Fast løn for 8 timers arbejde/uge
  • Mulighed for at arbejde hjemmefra
  • Fysiske teamdage i København hver anden uge
  • Gratis deltagelse på 2 årlige Ayurvediske udrensninger
  • Mulighed for videreuddannelse i NAYA
  • En arbejdsplads med plads til det hele menneske

Spørgsmål og ansøgning

Ansøgningsfrist: 10/5 kl. 12

Send ansøgning og eventuelle spørgsmål til ss@nayagroup.dk

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 21, og der er opstart 1/6


Find os Instagram og Facebook

Tilmeld nyhedsbrev

& modtag Dosha-test og opskrifter til din type.

en_GBEnglish (UK)