Ingefær ligger på et bord

OVERLEV VINTEREN MED INGEFÆR!

Danmarks velkendte kolde klima har i disse måneder og dage bidt sig godt fast i kraverne på os. Døjer du med ikke rigtig at kunne få og holde på varmen, varierende grader af sandpapir i halsen, en øm omgang forkølelse, blokerede bihuler, ømme led, måske en lidt udfordret fordøjelse, og en generel lyst til, bare at gå i hi?

Fortvivl ikke, ‘nordens chili’ er nem at få fat i til en billig penge, og er og bliver en uundværlig og eminent effektiv ingrediens, i såvel dit køkken som ‘hjemmeapotek’: Ingefær to the rescue!

Ingefær stammer oprindeligt fra de sydlige dele af Kina, men efterhånden blev den udbredt til resten af Asien, Indien, Afrika, Mellemøsten og Caribien. Det er grunden til, at man typisk støder på ingefær i disse landes madlavning. Den velsmagende rod har for længst vundet mange danske hjerter og fundet vej til vores gryder, wok, tekopper og meget mere.

HVAD GØR INGEFÆR GODT FOR?

Ingefærrodens skarpe og friske smag, står i høj grad mål med dens mange fantastiske og veldokumenterede, forebyggende og sundhedsfremmende egenskaber! Ingefær er først og fremmest en varmende spise, spækket med phytonæringsstoffer, idet den stimulerer hjerte og blodkredsløb. Samtidig gør ingefærs fordøjelsesfremmende og appetitregulerende ‘kickstart-effekt’ den, i ayurvedisk optik, til en uundværlig og effektiv støtte, for alle doshaer. Ingefær stimulerer nemlig peristaltik, fordøjelsessafter og varme i kroppen, uden at producere og ophobe syre (som det er tilfældet med mange af vores øvrige, varmende drikke-og fødevarer herhjemme).

Hertil har denne rod, efter sin rejse i dit fordøjelsessystem, og uanset form og tilberedning, en helt unik blodfortyndende, betændelseshæmmende og immunforsvarssboostende virkning, der holder kroppens væv og organer afgiftede, hydrerede og sunde, sænker det dårlige LDL kolesterol og bekæmper den oxidative stress, der med alderen kan ophobes i nervesystem og hjerne. Også dens smertelindrene egenskab har i umindeligetider været værdsat, bl.a. afhjælper den menstruationsgener.

Studier viser tilmed, at ingefær har en positiv indvirkning på såvel forebyggelse som mindskelse af hjernedegenerative lidelser som f.eks. Alzheimer’s, kan være fantastisk til at forbygge eller kurrerer forkølelse, samt har en forrygende, opløftende indflydelse på både kvinders og mænds humør, libido og fertilitet!

Som du ser, er her tale om et multipotent, kulinarisk lille vidunder, der, i kold og opvarmet form, sparker, forkølelse, snotnæser, vira og alskens andet utøj på porten  Og det uanset om du spiser den skåret, revet, hakket, pulveriseret eller om du drikker det!

Ingefær mod forkølelse: Naturlig lindring med ingefærdrik og te

Ingefær er kendt for sine mange sundhedsfremmende egenskaber, især når det kommer til at bekæmpe forkølelse. En varm ingefær te mod forkølelse kan være lige det, du har brug for på en kold vinterdag. Den skarpe og friske smag stimulerer blodcirkulationen og giver en varmende effekt, der kan lindre symptomerne på forkølelse.

Ingefærdrik og ingefærshot mod forkølelse

En ingefær drik mod forkølelse er en nem måde at booste dit immunforsvar på. Du kan lave en simpel drik ved at koge frisk skåret ingefær i vand og tilsætte lidt citron og honning. For en stærkere dosis kan et ingefærshot mod forkølelse være effektivt. Det koncentrerede shot giver et kraftigt spark til immunforsvaret og kan hjælpe med at reducere betændelse i kroppen.

Kombiner ingefær og hvidløg mod forkølelse

Hvis du vil tage det et skridt videre, kan du prøve at kombinere ingefær og hvidløg mod forkølelse. Hvidløg har også antiinflammatoriske egenskaber og kan sammen med ingefær forstærke effekten mod forkølelsessymptomer. Lav en varm suppe eller te med begge ingredienser for maksimal effekt.

BRUG INGEFÆR I DIT KØKKEN!

Er du blevet inspireret til at gå i køkkenet med den lille knold i hånden? Så kommer her en nem og lækker opskrift på hjemmelavet, syltet ingefær, der smager vidunderligt, enten som snack, som aperitif, som tilbehør til f.eks. sushi eller som en forfriskende mundrenser imellem flere retter:

Ingredienser

200 g. frisk ingefærrod
2-3 økologiske citroner (se forklaring i opskrift)
3 1/2 tsk gurkemejepulver
3/4 tsk himalayasalt

1 glasbeholder med lufttæt låg

Tilmeld nyhedsbrev

& modtag dosha-test og opskrifter til din type

en_GBEnglish (UK)