
NAYA er en sam-skabelse med alle vores fantastiske samarbejdspartnere: vores investor, vores ledere på uddannelserne, samt vores medejere af sundhedshusene.

METTE KORSHOLM
Mette Korsholm er en af de største kapaciteter indenfor Ayurveda herhjemme. Hun har med 20 års professionelt virke som massør, ergoterapeut, life coach og biopat kombineret med hendes hjertesag Ayurveda’en en hel unik baggrund og ekspertise. Mette har samtidig stået i mesterlære i Indien hos dygtige og velrenomerede Ayurvediske læger og terapeuter.
By Korsholm kropsolierne er DNA` en i hendes produktserie og har en hel unik sammensætning af urter og dufte, som understøtter kroppens egen heling og balance. Mette har desuden erfaring, som underviser indenfor spa, klinik og velvære koncepter og har sit eget sted og showroom.
Mette er skaber og hovedunderviser på Nordic Ayurveda Behandler uddannelse, hvor hun deler sin viden og helt særlige tilgang til nordisk Ayurveda med dig.
LILA CRISTINE LUTZ
Nordic Kundalini Yogalærer, Reiki Master healer og Ayurvedisk behandler
Lila er uddannet Kundalini Yogalærer certificeret fra (KRI) i USA, og underviser i Kundalini Yoga, Meditation, Mindfulness og Healing både herhjemme og i udlandet. Derudover er Lila uddannet Reiki Master Healer og har undervist i selvhealing og Reiki siden 1999.
Lila har igennem de sidste 20 år arbejdet dedikeret med at bringe ro, balance og ny glæde til stressramte og folk med en travl hverdag – både gennem yoga og bevægelse og i sine behandlinger blandt andet med klangmassage og lydhealing.
Lila er skaber og hovedunderviser på Nordic Kundalini Yoga uddannelse, som vi er stolte af at præsentere i NAYA regi.


RIKKE HANSEN
Kropsterapeutisk underviser, behandler & yogalærer
Rikke Hansen har haft virke inden for det kropsterapeutiske felt siden 2003. Hun ejer Sanum.dk og arbejder som kropsterapeut, yogalærer og vejleder i menneskelig udvikling og sundhed på alle plan.
Rikke er medunderviser på flere behandleruddannelser, blandt andet den Nordiske Ayurveda Behandler uddannelse og BAM, samt skaberen af Kropsterapeutisk yoga uddannelse.
Rikkes dybere intention er healing og forståelse af livet gennem kroppen, og hun guider dig til at forstå kroppens sprog blandt andet gennem meridianbanerne på behandler uddannelsen.
NIKOLAY MARCUS ZEDERLINN
Nikolay har beskæftiget mig med ayurveda, vedisk astrologi og meditation i over 30 år og har studeret livsvisdom hos nogle af Indiens største Guruer.
Nikolay har arbejdet med mange dele af det ayurvediske sundhedssystem bl.a. som ayurvedisk kostvejleder og panchakarma-behandler, er uddannet ayurveda-terapeaut. Nikolay er vedisk astrolog og leder vores Astrologi Uddannelse – og er forfatter til flere bøger om mad, sundhed og ayurveda.

NAYA CPH

KASPER CETTI
Kasper er medejer af NAYA CPH, ansvarlig for detoxforløb, B-SDS & Ayurvedisk behandler
Kasper Cetti har i mange år arbejdet med behandlinger på egen klinik, samt haft folk på briksen ved diverse retreats rundt omkring i hele verden. Desuden er han uddannet åndedrætslærer og Ayurvedisk sundheds -og livsstilskonsulent.
Ud over detox forløb, har Kasper har også 1:1 forløb, og holder foredrag og workshops.
FIE SAMSON CETTI
Fie er gift med Kasper og medejer af NAYA CPH. Fie er også uddannet Ayurvedisk sundheds -og livsstilskonsulent og igang med at uddanne sig til Nordic Kundalini uddannelsen hos Lila.
Fie er NAYA CPHs alt-mulig-kvinde og står for den daglige drift, reception, SOMe, økonomi og alt det bagom der skal få huset til at køre på bedst mulig måde.
Udover huset som er parrets tredje lille kærlighedsbarn, har de to skønne unger og bor på Amager.
