FIND BALANCE I DIN MÅNEDLIGE CYKLUS

Når du lærer månedens cyklus at kende, kan du bruge din viden og accept til at skabe balance i dit liv.

Kvindens menstruation har, på samme måde som månen en cyklus, der består af tre forskellige faser og fra et Ayurvedisk perspektiv repræsenterer hver fase sin egen energi. Når du bliver bevidst om de tre faser og deres individuelle energi, så kan du hente styrke ved at læne dig ind i dem. 

LÆR MÅNEDENS CYKLUS AT KENDE MED AYURVEDA

Vi mennesker er tæt forbundne med årstidernes skift og døgnets rytme og jo mere vi følger naturens egen cyklus, dets tættere kommer vi på os selv. Måneden har, ligesom døgnet og året, sin egen cyklus og følger rytmen fra nymåne til fuldmåne og tilbage igen. Er du menstruerende har du din egen månedlige cyklus, som på samme måde som månens, består af tre forskellige faser med hver deres energi.

Accept er det første positive skridt og heri ligger nøglen til balance.

Når du bliver bevidst om månens cyklus og/eller din egen menstruationscyklus, så kan du gå med den energi, som hver fase repræsenterer og bruge den til at skabe mere balance i dit liv. Ifølge Ayurveda knytter hver af de tre faser sig til en af de tre doshaer, Pitta, Vata og Kapha og den energi, som de repræsenterer. 

PITTA – DYRK DEN UDADVENDTE ENERGIEN I DIN CYKLUS

Når vi taler om kvindens månedlige cyklus, så regner vi periodens start fra den første dag med menstruation. Pitta fasen starter midt i og er perioden for ægløsning. Hvis du fx har en cyklus på 28 dage, så starter pitta perioden i dagene op til dag nr. 14. Hvis du ikke menstruerer, så følger du månens cyklus og her ligger pitta perioden midt i måneden og starter ved nymåne. I denne periode er energien udadvendt, handlekraftig, fuld af optimisme og overskud. Her vil du opleve, at du er skarp, har overblik og er god til at tage ledelse og kaste dig over nye udfordringer.

Mærk din udadvendte og positive energi i denne fase. Det er et godt tidspunkt at sætte de aktiviteter i kalenderen, der kræver lidt ekstra af dig.


Biologisk set er det også den periode, hvor kvinden er klar til at blive befrugtet og det kan sagtens overføres til andre ting, og altså ses som en periode, hvor du er klar til at blive befrugtet med nye idéer og opgaver.

VATA ­– FIND DIG SELV OG DIN INDRE RO

Fra omkring dag 21 og frem til dag 28 er der en gradvis overgang til den næste periode som er Vata. Rent hormonelt betyder det en nedgang i produktionen af progesteron og østrogen. Du vil opleve at følelsen af stabilitet falder lidt, den indre grounding rystes nemmere. Du kan sammenligne det med ulvetimen i en døgnrytme. Din energi er faldende og du føler trang til at trække dig lidt tilbage og bliver måske lidt mere introvert. Når du går ind i Vata er det perioden op til din menstruation eller hvis du følger månen, så er det nu den er tæt på fuld. Her kan det være en fordel at sætte tempoet lidt ned, give dig selv åndehuller og ro.


Den sensitive fase er helt naturlig. I stedet for at kæmpe mod den følsomhed du oplever, så kan du vinde meget mere ved at acceptere den, læne dig ind i den og arbejde MED den i stedet for MOD den.


Vata perioden er forbundet med det spirituelle og du kan vælge at se det som en gave, at du er mere følsom, fordi du dermed bedre kan mærke dig selv. Find ro til at reflektere, se indad og gør status over den periode du lige har været igennem. Det kan føles angstprovokerende, når det beskyttende lag mellem dig og verdenen bliver trukket væk, men her vil du fx nemmere kunne mærke, hvis du går på kompromis med dig selv i forskellige sammenhænge, fordi dine følelsesmæssige reaktioner er så ærlige og hudløse i denne periode.

KAPHA – DEN UDRENSENDE OG OPBYGGENDE PERIODE

Efter et par dages udrensende menstruation eller et par dage efter fuldmåne og frem mod nymåne befinder du dig i Kapha perioden. Det er en periode, der kan sammenlignes med en detox. Den første del af perioden kan være drænende og du kan føle dig svækket og afkræftet. Hvis du menstruerer, kan du måske genkende følelsen af udrensning helt fysisk og måske oplever du, at dine menstruationer kan variere i styrke fra gang til gang. Det kan være et tegn på, hvordan du har behandlet dig selv i cyklussen op til. Hvis du har presset dig selv, vil du måske mærke, at du menstruerer mere kraftigt end du plejer.


Giv dig selv plads til at være langsom og lidt tung. Giv dig selv tid til at genopbygge og oplade –både fysisk og mentalt.


I den sidste del af denne periode skal du have fokus på genopbygning på sammen måde, som efter en detox eller en lang vinter. Du kan have gavn af at støtte op med en nærende og Ojas-holdig kost – læs mere her.

KENDER DU DIN DOSHA-KONSTITUTION?

Alt efter, hvilken dosha energi du selv er præget mest af og hvordan din balance er, så vil perioderne også tage farve af det. Den energi, du selv har mest af, vil måske udfordre dig. Hvis du fx er pitta, så kan pitta perioden være “for” kraftfuld eller hvis du er Vata føler du måske at meget nemt ryger ud af balance op til og under menstruation eller fuldmåne. Din egen dosha kan altså forstærkes, når du rammer den tilsvarende periode og hvorvidt du er i balance eller ej vil også komme mere til udtryk. 

Kender du ikke allerede din dosha så kan du tage en test her.

Tag udgangspunkt i dig og se hvordan du kan bruge din egen cyklus eller månens til at leve mere i balance med dig selv og der hvor din energi befinder sig. Når du bliver mere opmærksom på energien og ærer cyklussen, så vil du opleve at alle perioderne er en gave til dig – også dem hvor du er ekstra følsom. Du kan måske have gavn af at sætte dine perioder i kalenderen og prøve at planlægge dine aktiviteter efter faserne, der hvor det er muligt. Ved at anerkende din cyklus og bruge din viden om perioderne kan du gennem naturens rytme kommer tættere på dig selv.

God fornøjelse

Tilmeld nyhedsbrev

& modtag dosha-test og opskrifter til din type

da_DKDansk