Generel viden om irritabel tyktarm (IBS)

Hvad er irritabel tyktarm? 

Irritabel tyktarm (IBS – Irritable Bowel Syndrome) er en funktionel tarmlidelse, der påvirker tynd- og tyktarmen uden at forårsage inflammation eller strukturel skade. Det er en af de mest udbredte fordøjelsesproblemer og viser sig ofte ved vekslende perioder med forstoppelse, diarré, mavesmerter og ubehag. Symptomerne kommer og går, og årsagen er ikke fuldt klarlagt. Stress og fødevareintolerancer kan dog spille en rolle.


  • Mavesmerter eller kramper – ofte lindret efter afføring
  • Oppustethed og luft i maven
  • Forstoppelse, diarré – eller en vekslen mellem begge
  • Trang til afføring uden resultat
  • Træthed, hovedpine og søvnproblemer
  • Angst og nedtrykthed

  • Spis let og regelmæssigt: Vælg varme, letfordøjelige retter og spis til faste tider
  • Undgå stress: Prøv meditation eller blid åndedrætsøvelse (pranayama) for at berolige nervesystemet
  • Bevæg dig regelmæssigt: Gåture og blid yoga understøtter tarmfunktionen

Nedenfor kan du læse mere dybdegående omkring irritabel tyktarm udfra det ayurvediske perspektiv:

  • Den ayurvediske forståelse af irritabel tyktarm (IBS)
  • Hvad er årsagerne og symptomerne ved IBS?
  • Hvordan behandles IBS med ayurveda?

I ayurveda ses IBS som en kronisk forstyrrelse i fordøjelseskanalerne (annavaha og purishavaha srotas). Det skyldes ofte en ubalance i vata-dosha, men pitta og kapha kan også være involveret. Forstyrrelsen påvirker vores fordøjelsesild (agni), livsenergi (ojas) og det mentale velbefindende. Derfor ser ayurveda IBS som en helkrops-ubalance frem for kun et lokalt tarmproblem.


Doshaernes rolle i IBS:

  • Vata-type IBS: Typisk domineret af forstoppelse, luft i maven, vekslende afføring og oppustethed. Forværres af stress, uregelmæssige rutiner og kolde, tørre fødevarer
  • Pitta-type IBS: Domineres af diarré, sur opstød, mavevarme og inflammation. Forværres af krydret mad, varme klimaer og intens følelsesmæssig uro
  • Kapha-type IBS: Sjældnere. Viser sig som langsom fordøjelse, slim i afføringen og tunghed efter måltider

Ayurvedisk behandling tager udgangspunkt i en personlig tilgang, der inkluderer kost, livsstil, urter og følelsesmæssig balance.

Kost og livsstil efter dosha:

  • Vata-beroligende kost: Varm, olieholdig og letfordøjelig mad som supper, grød og ris-retter. Undgå rå mad, kolde drikke og bælgfrugter
  • Pitta-beroligende kost: Kølende og milde fødevarer som agurk, ris, mungbønner og søde frugter. Undgå krydret, fed og sur mad
  • Kapha-beroligende kost: Let, varm, krydret og stimulerende kost. Brug ingefær, sort peber og grøntsager med lavt vandindhold

  • Selv-abhyanga (varm olie-massage) dagligt for at berolige nervesystemet
  • Spidskommen, fennikel og korriander te (drik gerne 1 liter om dagen – kan nydes varm eller ved stuetemperatur)
  • Stresshåndtering gennem åndedrætsøvelser, meditation, gåture i naturen og sattvisk livsstil

Når vores fordøjelsesevne (agni) svækkes, dannes affaldsstoffer (ama), hvilket forstyrrer kroppens balance. Derfor arbejder ayurveda på at genopbygge agni som det første trin i behandlingen.


Ayurveda anerkender, at mentale faktorer som stress, angst og sorg kan forværre vata og skabe ubalancer i tarmen. Derfor indgår mindfulness, meditation og livsstils justeringer som essentielle redskaber.


  • Drik varm fennikelte eller ingefærte efter måltider
  • Spis siddende og langsomt, i rolige omgivelser
  • Tag 3-5 dybe vejrtrækninger forinden måltider og tyg maden grundigt
  • Lav en fast morgenrutine, så det bliver lettere at have afføring på samme tidspunkt hver dag
  • Brug krydderier som spidskommen, koriander og gurkemeje i maden
  • Følg faste søvn- og spisetider

Irritabel tyktarm (IBS) handler ikke kun om tarmsymptomer, men om hele kroppens balance. I ayurveda ses det som en forstyrrelse i doshaerne – ofte med vata i spidsen – kombineret med svækkelse af agni – fordøjelsesilden.

Ved at styrke agni, balancere doshaerne, pleje tarmkanalerne og berolige sindet kan du opnå en dybere og mere varig lindring. Ayurveda tilbyder et helhedsorienteret og personligt behandlingsforløb, der styrker både kroppen og sindet – og bringer dig tilbage til naturlig sundhed og harmoni.

Disclaimer: Indholdet i denne tekst er udarbejdet af NAYA i samarbejde med sundhedsprofessionelle og er vejledende. Materialet erstatter ikke lægefaglig rådgivning, diagnose eller behandling. Konsultér altid din læge, hvis du oplever fysisk eller psykisk mistrivsel. NAYA påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte helbredsmæssige resultater af de anbefalinger eller praksisser, der præsenteres.

da_DKDansk