Jubiiii, sommeren er over os! Og hvad er mere lækkert end at kaste sig over sommerens frugt og grønt og skabe søde desserter med masser af sundhedsmæssige fordele?
Vores to sommerfavoritter netop nu er jordbær og rabarber. Og vi elsker, når det er muligt at tage klassiske retter og desserter og gøre dem “sundere”.
Det, synes vi, er lykkedes rigtig godt i denne opskrift – helt uden sukker – men til gengæld med massere af sunde ingredienser og råvarer.
Denne opskrift er særligt god til os med meget Vata eller Pitta. Kapha kan sagtens nyde en kage, men i moderate mængder og gerne ved brug af mere syrlige bær – tag testen her.
VATA
Vata er knyttet til æter og luft-elementerne. Den besidder kvaliteter som spontanitet, mobilitet, lethed, hastighed, kølighed og tørhed. Alt levende har en vis mængde vata, men nogle mennesker og objekter har en overflod.
PITTA
Pitta er primært knyttet til ild-elementet, men har også en antydning af vand. Den er karakteriseret ved at være varm, ilter, lidenskabelig, skarp, ambitiøs, dybdegående, hastig og fugtig.
God fornøjelse!
KAPHA
Kapha er knyttet til jord- og vandelementer og har kvaliteter som stabilitet, grounding, langsommelighed, fedtet og træg.
INGREDIENSER
Frugtfyld
1 bundt rabarber (omkring 6 stk, gerne meget røde)
200 g. friske jordbær
2 spsk. agavesirup
1 vaniljestang eller 1/2 tsk. vaniljepulver
Crumble
100 g. havregryn
100 g. kokosmel
100 g. mandler
2 spsk. kokosolie eller ghee
2 spsk. agavesirup
1/2 tsk salt
1 håndfuld dadler til at søde med
Evt. creme fraiche
FREMGANGSMÅDE
– Vask rabarber, og skær dem i små skiver. Vask også jordbær, og skær dem i kvarte.
– I en skål vendes jordbær og rabarber med agavesirup og vanillekorn.
– Frugtfyldet kommes i bunden af en tærteform i et jævnt lag.
– Imens laves din crumble ved at hakke mandlerne og dadler groft . Kom havregryn, mandler, kokosmel, kokosolie, agavesirup, dadler og salt i en skål. Bland det hele godt sammen.
– Kom crumble over frugtfyldet, og bag det i ovnen ved 175 grader i omkring 20 minutter (til det er gyldent).
– Server evt. med creme fraiche og lidt godt dansk honning til at toppe med for en lidt sødere smag.
Hvad gør jordbær og rabarber godt for?
Læs herunder hvilke positive virkninger jordbær og rabarber har for dig.
HVAD ER RABARBER GODT FOR?
Rabarber indeholder en bred vifte af vitaminer: A, B, E, C, K. Dens dele indeholder også pektiner, fosfor, natrium, magnesium, calcium, jern, kalium, selen, mangan, zink, kobber.
Pulveriseret rabarber er betændelseshæmmende, fordøjelsesfremmende, apetitregulerende og galdeblære styrkende og reducerer LDL (det ’lede’) koleterol.
HVAD ER JORDBÆR GODT FOR?
Blid, nærende og let at fordøje
Selvom de ser sarte ud, stimulerer den syrlige smag, du oplever, når du nyder et jordbær, appetitten og fugter hele mave-tarmkanalen fra mund til udskillelse. Næste gang du rynker på næsen, mens du spiser et jordbær, så bemærk, hvordan denne forfriskende lille frugt styrker hele dit fordøjelsessystem. Den hjælper endda med at løsne stillestående og ufordøjet mad, samtidig med at den reducerer følelsen af tunghed. Jordbær kan også lindre en irriteret og betændt mave.
Den søde, kølige nektar fra et jordbær fremmer produktionen af kropsvæsker, fugter musklerne og nærer nyrerne. Vil du slukke din tørst? Snup et frisk, modent jordbær. Den saftige syrlighed forynger og genopliver dig, samtidig med, at den samler spredte tanker og giver ro og støtte til hjerte og nervesystem.
Dens nærende mineraler og foryngende egenskaber i en letfordøjelig pakke gør jordbær til et ideelt supplement for ældre, dem, der er ved at komme sig efter sygdom og efter anstrengende fysisk aktivitet.
Så gå endelig i gang og nyd en masse jordbær i denne sæson, både friske og som en del af en opskrift!