Mange af de læger, sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale, vi taler med, er frustrerede i deres arbejde, fordi de mangler redskaber til at inddrage det hele menneske i behandlingen. I dette blogindlæg deler vi sygeplejerske og forsker Camilla Rossens oplevelse af at møde Ayurvedaen og tage den med i sit daglige arbejde og personlige liv. Dette hjælper os med at besvare det vigtige spørgsmål om, hvordan vi bygger bro mellem Ayurvedaen og den vestlige medicins verden.

Ayurveda er verdens ældste sundhedssystem. Det trækker det hele menneske ind, når vi arbejder med sundhed. Det er særligt forebyggelsen, vi er optagede af, når vi arbejder med Ayurveda, hvor vi i Danmarks sundhedsvæsen ofte oplever et stort fokus på symptombehandling, når sygdommen først har fået grundigt fat i vores krop og sind.

Vi mener, at den holistiske tilgang, der findes i Ayurveda, og den konventionelle og medicinske tilgang komplimenterer hinanden, og at det er godt at se på, hvad begge verdener kan bidrage med, når det kommer til menneskers sundhed.

Ayurveda kan nemt integreres i det sundhedssystem, vi allerede kender i Danmark. Og det er NAYAs mission at bringe disse verdener sammen. Det gør vi, fordi vores vision er, at flest muligt mennesker kan have det godt og trives i deres liv. Derfor er vi glade for, at så mange sygeplejersker, læger, tandplejere, folk der arbejder i psykiatrien og andre, der arbejder med mental og fysisk sundhed, tager vores uddannelse til Ayurvedisk Sundheds- og Livsstilskonsulent, så den holistiske tilgang kan bringes ud i de verdener, disse mennesker befinder sig i til daglig.

---

Et indblik i en sundhedsfagligs historie

Camilla Rossen er uddannet sygeplejerske. Allerede da hun blev uddannet og arbejdede i sundhedsvæsnet, mærkede hun, at det var svært at arbejde som sygeplejerske. Hun følte ikke, at hun kunne yde en helhedsorienteret pleje til de patienter, hun skulle tage vare på. Camilla forklarer:

“Der er nogle rammer i sundhedsvæsnet, der kan gøre det ret besværligt at have tid til at se patienterne i øjnene og finde ud af: ‘Hvem er du, der ligger her i sengen eller sidder på stolen? Og hvad er det, jeg kan gøre præcis for at hjælpe dig?’”

Overvejelserne gjorde, at hun gav lidt op på det og valgte at læse videre og tage en forskeruddannelse. På den måde tænkte Camilla, at hun med sin forskning ville kunne påvirke systemet indefra. I dag forsker Camilla i patienternes perspektiv på det med at være syge og at være i kontakt med sundhedsvæsnet.

---

Den personlige rejse

Arbejdet som forsker og det, at Camilla skulle præstere meget i arbejdet, gjorde, at Camilla fra det øjeblik, hun slog øjnene op om morgenen allerede var i gang med at planlægge sin kalender. Hun følte, hun havde for travlt med både at passe arbejde og familie. Hun havde iøvrigt en masse allergi om sommeren, og hen mod overgangsalderen begyndte hun at få migræner og spændingshovedpiner og trivedes ikke særligt godt med disse ting. Da hun møder Marias bog Lev Mere Kæmp Mindre, er der nogle ting, der falder på plads i hende. Det går op for hende, at der er noget, hun kan gøre for sig selv. Der er nogle helt konkrete tiltag, hun kan bruge for at finde og hjælpe sig selv.

“I sundhedsvæsnet er vi gode til at stille diagnoser og så sende folk ind i et forløb, hvor vi for eksempel hjælper dem med medicin. Men vi er enormt dårlige til at hjælpe folk med at hjælpe sig selv. Det har vi simpelthen ikke tid nok til, og som kultur er vi i Danmark heller ikke særlig gode til at at se på årsagen bag for eksempel hovedpine – vi tager bare en hovedpinepille, når den kommer i stedet for at finde nogle naturlige veje til at komme over den,” forklarer Camilla.

---

Ayurveda i Camillas arbejdsliv – og personlige liv

Camilla tog med på et retreat i NAYA og oplevede allerede dér at føle sig så afslappet, som hun nærmest ikke havde været siden barnsben. På vej hjem i bilen tænkte hun, at hun var nødt til at tage uddannelsen for at blive fastholdt i det her og lære noget mere. Hun siger:

“Hvis vi selv ændrer livsstil og får det godt – så smitter vi på den gode måde.”

Løbende med uddannelsen tog Camilla nogle konsultationer hos Kristine Swalethorp, hvor hun fik arbejdet med sin egen personlige sundhed. Det styrkede hendes uddannelsesforløb, fordi hun sideløbende med forståelsen af teorien bag Ayurveda kunne mærke på egen krop, hvordan tingene virkede. Hun forklarer:

“Noget af det, vi arbejdede meget med, var daglige rutiner, som er noget helt essentielt i Ayurveda. For mig har det givet rigtig meget balance. Jeg har tendens til at komme i en vata-ubalance, hvilket betyder, at jeg kan have mange tanker og være flyvsk. Men det at starte dagen med nogle rutiner, hvor jeg gør det samme hver morgen, gav mig en stor ro.”

Et eksempel på et ritual er, at Camilla skyller næsen med vand og øjnene med rosenvand hver morgen. Det er meget konkret i forhold til, at Camilla kan være flyvsk og have mange tanker – men hun mærkede også, at det begyndte at hjælpe på hendes allergier:

“Fra at have spist rigtig mange antihistaminer, har jeg spist 1 antihistamin i de sidste 2 år,” fortæller hun.

---

Hvordan bygger vi bro?

Camilla beskriver, at vi lever i en verden, hvor vores sundhedssystem er under pres. Der er for få hænder, for få midler og for mange patienter. Det, Ayurvedaen kan bidrage med, er at hjælpe mennesker til at finde ud af, hvad de kan gøre for at hjælpe sig selv. Så i stedet for, at vi altid opsøger sundhedsvæsnet, hver gang, der er en lille ting i kroppen, der ikke føles rigtigt, kan den Ayurvediske verden hjælpe med, hvad vi kan gøre for os selv. Det betyder ikke, at folk ikke skal ind i sundhedsvæsnet, hvis de har brug for det – for det skal de. Sundhedsvæsnet kan noget i forhold til behandling af sygdomme, så det er ikke et enten eller. Men det handler om, at vi skal være mange indenfor sundhedsvæsnet, der også er uddannet indenfor Ayurvedaen, så vi kan være med til at bygge bro.

“I min forskning er jeg for eksempel blevet meget mere skarp på det enkelte menneske og vores iboende evner til at hjælpe os selv. Og jeg har fokus på forebyggelse og årsagerne bag i stedet for blot at symptombehandle,” fortæller Camilla.

Se samtale mellem Maria Juhl og Camilla Rossen her. Her kan du høre uddybende om Camillas oplevelse og høre mere om Uddannelsen til Ayurvedisk Sundheds- og Livsstilskonsulent.

---

Mange behandlere oplever at blive udtrættede over tid. Det kan være, at kroppen gør ondt og siger fra, at lysten til at behandle ikke rigtig er der, eller at det rent energimæssigt føles overbelastende. I dette blogindlæg giver Mette Korsholm sine indsigter i, hvordan du som abhyanga behandler kan bevare den gode energi, når du har klienter og hvordan du endda kan opleve at selvhele, mens du behandler, sådan at din egen energi også fornyes i dit arbejde. Læs Mettes 5 gode råd nederst.

Mette Korsholm er en sportslig teenager med hang til alt fra tennis og håndbold til vandsport, da hendes liv ændrer sig drastisk i en ulykke. Hun er på skitur med sin idrætsefterskole, og på vej ned af en piste vælter hun, og skien sidder fast, mens hendes ene ben vrider indad. Det resulterer i et overrevet korsbånd, minisk og ledbånd. Hun hasteflyves til Danmark, hvor hun må opereres 3 gange over de næste år. Tidligere har hun en skade fra en brækket tommelfinger efter en håndboldkamp. Og på dette tidspunkt i Mettes liv ligger det ikke i kortene, at hun 25 år senere skal være ekspert i ayurvediske behandlinger og arbejde med kroppen på en blid og helende måde.

“Dengang var jeg jo en sportspige. Alle mine venner var sportsfolk, og jeg havde slet ikke forholdt mig til emner, som energi, healing eller bevidsthed,” fortæller hun.

Mette må lægge sit liv om – for hun kan ikke længere presse sin krop, som hun tidligere har kunnet. Og hun forstår, at hun må lære, hvordan hun nu kan forholde sig anderledes til sin krop. Hun siger:

“Dér startede min rejse. Jeg ville gerne have redskaber til, hvordan jeg kunne bruge de skader til noget, der var meningsfuldt, og forstå kroppens anatomi og fysiologi – så det ikke bare skulle betyde, at mit liv var ødelagt, fordi jeg ikke kunne gøre, som jeg plejede.”

---

„Jeg ville gerne have redskaber til, hvordan jeg kunne bruge de skader til noget, der var meningsfuldt, og forstå kroppens anatomi og fysiologi – så det ikke bare skulle betyde, at mit liv var ødelagt, fordi jeg ikke kunne gøre, som jeg plejede.”

---

Mette tog en massøruddannelse, og her mødte hun en clairvoyant kvinde, som gav nye indsigter. Denne kvinde satte netop ord på de tanker, Mette gjorde sig, og det var som at gå gennem en port. Alle Mettes sanser vækkedes, og hun tog på en rejse udi forskellige massørudvidende uddannelser, en række kurser indenfor healing og energiarbejde, uddannede sig til ergoterapeut samt i holistisk biomedicin. Sidenhen befandt hun sig i Indien hos nogle af de største specialister indenfor ayurveda, som hun i dag har et tæt samarbejde med.

I dag siger Mette om sine skader:

“Jeg har i al tiden siden skaderne sørget for at holde mine varige mén og symptomer nede ved at få massage, lave selvmassage, dyrke yoga og de seneste år gået en del i sauna, for at skabe optimal cirkulation i mit væv. Derudover bruger jeg badning i havet året rundt, fordi der let kommer inflammation. Det kolde vand hjælper hævelser og smerter, øger blodgennemstrømningen og energiflowet i kroppen. Hvis jeg ikke gjorde disse ting, tror jeg aldrig, jeg kunne have arbejdet med abhyanga behandlinger og fysisk med min krop i det omfang, jeg har gjort det i mere end 25 år nu. Jeg har lært så meget om, hvor vigtigt det er at restituere og give kroppen mulighed for at hele, så den kan holde på den lange bane.”

Dette er Mettes grundlag for, hvorfor der på Uddannelsen til Ayurvedisk abhyanga massør er så stort et fokus på behandlerens tilstand og måde at bruge sin krop på.

---

Behandlerens gode tilstand

“Vi har haft elever på uddannelsen, som var usikre på, om de overhovedet ville kunne have et arbejde som behandler, fordi de havde kroniske smerter eller skader. Men de mærkede et kald til at arbejde med kroppen og gennem de teknikker og metoder, vi underviser i, har de oplevet, at de “glemte” deres smerter under behandlingerne, eller de er blevet mindre. Flere af dem arbejder nu professionelt med massagen.”

---

Når man som abhyanga behandler er fraværende under behandlinger, arbejder imod energien i kroppen eller overbooker sin kalender, bliver man udtrættet – det er kun et spørgsmål om tid. Men ved at kende de rette teknikker, være fyldt op selv og udnytte den energi, der er til stede, bedst muligt, kan behandlingerne blive magiske – ikke kun for klienten, men også for behandleren. En klient kan faktisk godt mærke, om du som abhyanga behandler er nærværende og i overskud, eller om du er i underskud, men ikke altid sætte ord på det. Når man er så tæt på hinanden, er det et teamwork, uanset om du giver eller modtager. 

“Vi har haft elever på uddannelsen, som var usikre på, om de overhovedet ville kunne have et arbejde som behandler, fordi de havde kroniske smerter eller skader. Men de mærkede et kald til at arbejde med kroppen og gennem de teknikker og metoder, vi underviser i, har de oplevet, at de “glemte” deres smerter under behandlingerne, eller de er blevet mindre. Flere af dem arbejder nu professionelt med massagen,” fortæller Mette.*

“Vi har for nyligt uddannet 2 behandlere med skader og smerter, én med skulderen og én med ryggen, som begge har oplevet en betydelig nedgang i smerter ved at bruge kroppen hensigtsmæssigt. Den ene af dem havde vi planlagt et sær-program til – men det viste sig, at hun nemt kunne følge den almindelige undervisning.”

---

At behandle er at modtage

Har du oplevet at give et andet menneske en gave, hvor det at give gav dig ligeså meget, som modtageren fik af at modtage? Sådan tænker vi det, når vi uddanner behandlere. Mette siger:

“Når vi behandler et andet menneske, kan vi opleve at få en enorm mængde energi, flow og heling tilbage. Flere af vores elever fortæller om, hvor glade de bliver af at mærke nærværet i deres egen krop og den energiudveksling, der sker med klienten under behandlingen.”Abyangha: Den helende behandling

Når klienten ligger på briksen er hovedfokus selvfølgelig at skabe rum til, at klienten er i stand til at hele selv ved at facilitere dem ind i denne selvhelende tilstand igennem massagens greb og teknikker. Behandlerens selvheling er en positiv sidegevinst, som kan opstå, når vi er nærværende og arbejder med energien.

---

Abyangha: Den helende behandling

Men hvad betyder det, at der er rum til selvheling? Lige nu er vi i en verden, der er i gang med at få øjnene op for, at det ikke altid er det bedste at okse derudaf, hvor kroppen hele tiden præsterer og presses. Mette fortæller:

“Da jeg startede som massør, arbejdede jeg primært som sportsmassør med masser af hårde tryk. Det er den gamle skole, der siger: ‘Det skal gøre ondt, før det gør godt.’ Men det er ikke altid, vores trang til at fikse og slet ikke det, at noget skal gøre ondt, der løser udfordringerne. Tværtimod, har jeg sidenhen erfaret.”

På uddannelsen lærer eleverne abyangha-massagen med et nordisk tvist. Abyangha er sanskrit og betyder massage af hele kroppen, og det foregår med masser af varm olie. Det er en metode, som er blid og yin-baseret. Det er lange, langsomme og faste strøg, en masse grounding og fokus på helheden, som giver kroppen lov til at finde ro og komme helt ned i det parasympatiske nervesystem. Det sker, fordi kroppen mærker, at der ikke kommer nogen forskrækkelser under behandlingen, og der er hånd-til-hud kontakt i et kontinuerligt flow. Kroppen er tryg og kan give efter.

“Det, den nordiske abyangha gør, er at facilitere og optimere kroppens egen evne til at hele sig selv,” siger Mette.

---

“Det, den nordiske abyangha gør, er at facilitere og optimere kroppens egen evne til at hele sig selv.”

---

Hvordan bevarer du energien som behandler?

Men hvordan gør man? Her er Mettes 5 primære fokuspunkter, når hun oplærer nye behandlere:

• Arbejd dynamisk. Det er vigtigt, at vi bevæger kroppen og trækker vejret ordentligt, mens vi arbejder, fordi det ilter musklerne. Statisk arbejde fastlåser kroppen og kan over tid give dig muskelspændinger og nedsætte din egen energi.

• Brug den energi, der er til rådighed. Vi bruger tyngdekraften og det, vi kalder vægtstangsprincippet til at arbejde med energien i stedet for imod energien. Man kan også bede om at få hjælp fra noget større og energi tilført, når man går i “tjeneste” som abhyanga behandler.

• Fyld dig selv op. Du er nødt til selv at være fyldt op for, at du kan give til andre. Der er nødt til at være balance. Du kan fylde dig selv op på mange måder – find din kilde til mere energi som fx at svømme i havet, gå i naturen, dyrke yoga, læse, meditere, sørge for selv at få behandlinger eller lignende, grine og bruge tid med gode venner. Det er bare om at eksperimentere og lære dig selv at kende. Dette hænger direkte sammen med næste punkt.

• Mærk og lyt til dine grænser. Det er alfa og omega, at vi lærer vores grænser at kende, og at vi respekterer dem. Hvor mange klienter om dagen og om ugen passer godt til, at du stadig kan bevare en god energi? Det er helt okay – og kan anbefales – at have en anden indtægt ved siden af. Det vigtigste er, at du bevarer din gode energi og lytter til, at den kan skifte i perioder og cyklusser.

• Forebyg. Overvej de ovenstående punkter og lav en plan med dig selv. Evaluér sideløbende. Sådan bliver du dygtig til at forebygge udtrættethed i krop og sind. Det er bedre og betaler sig altid at holde en pause i dit arbejde end at køre dig selv ned. Hvis du begynder at mærke, at du er i underskud, handler det om dig selv først.

• Hvis du alligevel bliver udtrættet. Eller måske skulle vi skrive “når” – for det bliver vi alle sammen, alt efter hvad der ellers sker i livet. Når du mærker trætheden, demotivationen, eller at du er fraværende under dine behandlinger, så lav færre behandlinger i en periode. Kig på denne liste og se, hvilke punkter du kan skrue op for, for at skabe balance igen.

Uanset om du har skader eller ej, er det vigtigt, at du som abhyanga behandler lærer teknikker og metoder, der gør, at du kan bevare din gode energi. Sådan kan du bedst give det, du er der for at give. Dette er et emne vi går meget seriøst ind i på uddannelsen. 

“At nære og være nærværende med dig selv, forudsætter at du kan give dine klienter den bedste behandling. Det er målet at give mine elever læring om og værktøjer til det,” slutter Mette.

*Hvis du mærker et kald på at arbejde som behandler eller bare på at få mere af denne viden i dit liv, men føler dig begrænset af skader eller smerter, er du velkommen til at tage en samtale med os. Vi tager skader alvorligt, og det er vigtigt, at vi får talt dine skader eller andre gener igennem inden uddannelsesstart.

Tag abhyanga behandler uddannelsen

---

Vil du uddannes i en behandlingstype, der skaber holistisk balance hos din klient, samtidig med, at din egen balance også forbedres? – så tag Abhyanga behandler uddanelsen

Uddannelsen er et intenst forløb, der varer ca. et halvt år og er en kombination af online undervisning, live trænings- og undervisningsdage i NAYA, træning af behandlinger hjemme samt et personaliseret, Ayurvedisk forløb med en konsulent samt 1-1 supervision med Mette Korsholm.

---

---

---

Efter at have ført en succesfuld karriere indenfor erhvervsjura, compliance og risk management i både ind- og udland vælger Kristine Swalethorp at lytte til det kald, som har været der siden hendes barndom: at der findes noget større, og at vores bevidsthed er afgørende for vores trivsel og sundhed.

Kaldet tager hende på en rejse ind i Ayurvedaens verden, som i dag har ført til, at hun sidder som administrerende direktør i en succesfuld virksomhed i høj vækst, og hvis kernebudskab er, at vi med vores daglige valg kan fremme work life balance og forebygge sygdom og lidelse i både krop og sind.

I dag er hun ved at uddanne sig til Ayurvedisk Practitioner, som er en 6-årig collegeuddannelse i USA. I dette blogindlæg deler hun sine tips til, hvordan vi kan bruge Ayurvedaen, og hun fortæller om sine egne balancerende rutiner som travlt karrieremenneske og forælder.

---

Er der noget, du særligt har på hjerte, som du vil dele med vores læsere i forhold til work life balance?

“Det er jo sådan med Ayurveda, at der ikke er én ting, der virker for alle – Ayurveda er en videnskab omkring personaliseret medicin. Intet er rigtigt for alle, men alt er rigtigt for nogen – Ayurveda er videnskaben der lærer os, hvad der er det rette for os hver især til forebyggelse og sundhedsfremme. Når vi tænker på medicin ud fra vores vestlige normer, tænker vi ofte på lægemidler som piller, injektioner og lignende, som vi får ordineret af en læge. Når vi taler om medicin indenfor Ayurveda, er det ud fra den bredeste forstand: i Ayurvedaen kan alt være medicin, herunder de førnævnte lægemidler, men ligeledes – og i endnu højere grad – urter, kost, bevægelse, naturen, balancerende praksisser for alle vores sanser, herunder for sindet og nervesystemet. Og hele grundprincippet er, at vi har hver vores unikke konstitution. Derfor kan det, der fungerer virkelig godt for den ene, skabe ubalance hos den anden. Men hele læren omkring Ayurveda og os selv giver os en fyldestgørende værktøjskasse, som vi kan tage ind og bruge forebyggende, og når vi mærker forskellige symptomer både i vores fordøjelse, vores fysik men lige så meget i vores psyke. Ayurveda er vores bedste kort i forbindelse med forebyggelse og trivsel.‟

---

Indenfor Ayurveda taler vi om konstitution – vil du dele, hvad din konstitution er?

“Ja, der er tre doshaer eller livsenergier indenfor Ayurveda, som hedder vata, pitta og kapha. Når vi ved, hvad der dominerer os mest, har Ayurveda en masse viden omkring, hvilke kvaliteter, der opvejer hinanden. Min konstitution er vata-pitta. Det vil sige, at jeg har mest vata, så pitta og ikke særligt meget kapha. Det betyder, at jeg har vatas hurtige og kreative energi, mens pitta giver mig overblik, struktur og lederevner. Hvis jeg går i ubalance, vil jeg for eksempel vågne om natten med bekymringstanker. Og så ved jeg godt, hvad jeg skal gøre for relativt hurtigt at komme i balance igen. Kapha, som er mere rolig og stabil, vil i en ubalance kunne gå i stå, stagnere og ophobe genstande i det ydre eller fedt på kroppen. Kapha ville derfor have brug for noget helt andet, som for eksempel bevægelse, der får pulsen op.”

---

Hvordan kommer man i gang med at forstå sin dosha?

“Vi har en dosha-test, du kan tage, og så findes der rigtig meget gratis viden på vores side Free For You. I vores Facebookgruppe er der mulighed for at stille spørgsmål og sparre med et helt netværk af færdiguddannede Nordic Ayurveda-konsulenter.”

---

Du er en travl forretningskvinde og mor. Hvad gør du selv for at balancere som karrieremenneske og forælder?

“Kodeordet for mig er pauser. Jeg har travlt og mange bolde i luften, fordi vi vækster så hurtigt i NAYA lige nu. Jeg kan godt have tendens til at være en workaholic og sidde meget foran skærmen – det er pittas drivkraft, og jeg er meget drevet i det her arbejde – så ubalancen kommer, og det vil den gøre for alle. Spørgsmålet er, om vi kender os selv godt nok til at vide præcis, hvad der hjælper. Daglige pauser gør den helt store forskel for både vata og pitta. Det har både en forebyggende og akut effekt at tage gode pauser i løbet af dagen.”

---

Men hvad er en pause? Er det en pause at kigge på sin telefon og blot lave noget andet end at arbejde?

“Nej, det er det bestemt ikke. En pause er, når du har stilhed i dit sind. Når du går i naturen og er nærværende overfor det, der er omkring dig. Du kan bringe sanserne i spil og se dig omkring. Hvad ser du? Du kan røre ved et træ. Jeg bruger også dufte, og her er det dem, der beroliger vata og pitta. Det kan fx være frankincense og lavendel. Det er også meget virkningsfuldt at lave åndedrætsøvelser og meditationer.”

---

Du er ved at uddanne dig til Ayurvedisk Practitioner, hvor man kan komme til konsultation hos dig. Hvordan foregår sådan en konsultation?

“Hos en almindelig, praktiserende læge, går konsultationerne lidt hurtigt, og det sker ofte, at man først kommer, når man er syg. Eller at man mærker symptomer, men hvor en sygdom ikke kan diagnostiseres endnu ud fra vores vestlige videnskab. Derfor bliver det ofte symptombehandling, men hvor det, vi virkelig har behov for, er, at vi forbygger og årsagsbehandler. Det skal dog understreges, at den vestlige verdens medicin er meget vigtig, og det ligger mig nært at bygge bro mellem disse to systemer, der findes i Østen og Vesten.

Når man kommer til en Ayurvedisk konsultation har man god tid. Man får en helhedsvurdering, der varer 1,5-2 timer. Her søger vi at klarlægge din grundkonstruktion – de tendenser som du er født med både i forhold til fordøjelse, fysisk konstruktion og funktion samt mentale og følelsesmæssige tendenser. Vi undersøger også din nuværende situation eller ubalancer, hvad oplever du i dit system lige nu, så vi derigennem kan udarbejde en behandlingsplan, der passer specifikt til dig. Sidst laver vi en pulsdiagnose. Det gør, at man får hele mennesket med, og vi langt bedre kan vejlede i, hvad den individuelle person skal gøre for at holde sig sund.”

---

Hvad er pulsdiagnose?

“Pulsdiagnose er en metode, der er blevet brugt i mange år inden for ayurvedisk medicin, og som hjælper practitioneren i at kortlægge både grundkonstruktion, men også den nuværende tilstand, som hjælper os med at designe den rette behandlingsplan. Her tager vi klientens puls, vurderer kvaliteten af pulsen, og det hjælper med at vurdere personens tilstand. Er pulsen for eksempel hurtig, stærk eller svag?”

---

Hvad sker der efter konsultationen?

“Her foretages en analyse, og der udarbejdes en rapport over fund og anbefalinger. Efterfølgende mødes man igen, og personen får anbefalinger til livsstilsændringer.”

---

Hvad er dine bedste tips til at skabe en god work life balance hos sig selv?

“Det er igen meget individuelt. Men bevidste pauser med nærvær er faktisk gode for alle typerne. En helt simpel åndedrætsteknik, der virker godt for alle, er at trække vejret ind, mens du tæller til 4, at observere pausen mellem ind- og udånding og så puste ud, mens du tæller til 6. Taknemmelighedsdagbog er også noget, der virker for de fleste. Jeg havde en klient, der var en travl advokat, og han kunne mærke en direkte effekt ved, at han tog nogle dybe, bevidste åndedræt og tænkte på 3 ting, han var taknemmelig for som det første hver morgen, inden han forlod sengen. Men der er mange veje at gå med Ayurveda. Du kan arbejde med bevidsthed, åndedræt, kost, bevægelse. Og det vigtigste er at vælge få ting/ændringer af gangen, som du gør konsekvent. Det er det, vi gør på daglig basis, der har en direkte effekt på vores helbred. Vi skal have fokus på at få opbygget plus på helbredskontoen, så der er en buffer til, når livet laver krumspring, og hvor vi får behov for at kunne trække på kontoen uden at gå i overtræk. Panikken kan ramme os alle, når telefonen eller computeren er ved at løbe tør for batteri. Men vores største fokus er først og fremmest at sikre, at vores eget batteri er nok opladt – og på det område skal vi have skabt mere bevidsthed.”

Vil du forstå din Dosha bedre? Book et Ayurvedisk forløb ved at skrive til info@nayagroup.dk

---

Vata

Fødevarer: Reducer koldt, let og tør mad – tænk varm, krydret mad med gode fedtstoffer

Åndedræt: 4-6 åndedræt (står i interviewet under det sidste spørgsmål) + det lidt mere avancerede: vekselåndedrættet

Hudpleje: Fugtgivende olier som for eksempel sesamolie

Duft: Jasmin, lavendel, kamille, rose

Bevægelse: Yoga, gåture – vata er hurtig, så tænk langsomhed

Sind: Hopefulness – modvirk ængsteligheden med håb

---

Pitta

Fødevarer: Reducer varmt (hot), let og stærkt krydret mad – tænk kølende elementer og antiinflammatorisk

Åndedræt: 4-6 åndedræt (står i interviewet under det sidste spørgsmål)+ det lidt mere avancerede: kølende åndedræt, rul tungen sammen som et sugerør og træk vejret 4 gange. Hold en pause og gentag hvis nødvendigt

Hudpleje: Kølende olier som for eksempel kokosolie 

Duft: Rose, lavendel, frankinscense, mynte

Bevægelse: Yoga, gåture, bad i havet – pitta er fast og stærk, så tænk blødhed, smidighed

Sind: Nonjudgement – døm ikke andre og dig selv, men lad dit sind være åbent og fleksibelt overfor andre måder at være på

---

Kapha

Fødevarer: Reducer kold, olieret og tung mad – tænk varme, krydrede og lette retter

Åndedræt: 4-6 åndedræt (står i interviewet under det sidste spørgsmål) + det lidt mere avancerede: tænd din indre ild

Hudpleje: Lettere olier som for eksempel tidselolie

Duft: Kanel, salvie, basilikum, eukalyptus

Bevægelse: Dans, aktive gåture i naturen, hop – kapha er rolig, så tænk fremdrift

Sind: Unattachment – oprydning i dine omgivelser, relationer, tanker eller overbevisninger (vælg 1 område)

---

Da jeg gennemlevede et af mine livs største kriser, hvor jeg blev skilt og stod alene med 3 børn, brugte jeg de værktøjer, jeg nu underviser i. Og det gjorde, at selvom jeg godt kunne græde og føle, at der var noget i mig der sagde, at jeg ikke gjorde det godt nok, så kunne jeg også komme igennem krisen uden en følelse af stress. Det var fordi, jeg altid kunne tage kontakt til min krop og lille Rikke indeni. Og jeg kunne sige til hende, at voksne Rikke har styr på det.

I denne blog kan du læse om, hvordan kropsterapeutisk yoga kan balancere vata, som ofte viser sin ubalance gennem angst og stress. Disse er tilstande mange mennesker i vestens travle hverdag har inde på livet – og her er denne kærlige tilgang til kroppens sprog er en kærkommen håndsrækning.

Det, jeg overordnet bruger min energi og tid på, er forståelse af livet gennem kroppen. Kroppen er ikke bare en hjælper – det er hjælperen i forhold til at være menneske og at være dig som individ. Hver gang, vi bliver forvirrede omkring det, der sker udenfor os (og der er rigtig meget, vi kan blive forvirrede af), så har jeg nogle redskaber, hvor jeg kan lukke øjnene og gå ind og mærke min egen krop – og så ved jeg altid, hvad jeg skal gøre.

Da jeg startede min terapeutiske rejse for 20 år siden, var der langt mere kaos og forvirring, end der er i dag. Dengang skiftede jeg branche efter 10 år i transport- og logistikbranchen. Det, jeg opdagede, var, at jeg havde arbejdet flere forskellige steder, hvor jeg havde udlevet det samme mønster – et mønster, der ikke var godt for mig. Jeg gjorde mig ekstremt umage i livet, også på de her arbejdspladser – men jeg havde ikke redskaberne til at være medskaber af min balance. Så selvom min krop talte til mig, kunne jeg ikke forstå dens sprog.

Men jo mere, jeg turde blive ved det kaos, den forvirring, frygt og angst, der lå derinde, jo mere er jeg landet et sted, hvor jeg kan sætte mig ned og mærke min krop – og forstå dens sprog. Det gør, at min krop føler sig set, og så er der kontakt. Det giver adgang til, at jeg kan få de svar, jeg har brug for. Det er det, jeg navigerer efter i dag.

Men det er ikke noget, der kommer gratis. Det kræver noget træning.

Stress og angst

Stress og angst kommer i min verden, når vi har sat en ramme op for os selv, som ikke virker for os. Det gør, at kroppen vil begynde at fortælle: “Det, du har gang i – det virker ikke.” Og det skal vi være glade for! Det er en sund og rask krop, der fortæller, når vi har gang i noget, der ikke fungerer for os.

Kroppen taler til os

Når du skal på toilettet, sender kroppen et signal til dig, som du tydeligt kan mærke. Det er det samme med stress og angst. Det ene har med fordøjelse og at komme af med noget at gøre – det andet har med følelser, vaner og mønstre at gøre. Begge dele er lige naturlige.

I vores samfund kan der være en tendens til at stemple stress og angst som noget dårligt – men i virkeligheden er det fantastisk, at vores kroppe gør os opmærksomme på, at der er noget, vi skal tage os af.

Når børn som små skal lære at gå på toilettet, er det en naturligt indlejret del i vores samfund, at vi træner barnet til at gøre det det rigtige sted. Derimod er det noget helt andet med vaner, mønstre og svære følelser.

Mærk kroppen – og lær at tale kroppens sprog

Når jeg som barn råbte for højt derhjemme, sendte mine forældre mig efter bedste mening på værelset. Det gjorde, at jeg lærte at sluge en masse følelser, fordi der ikke var en voksen til at guide mig igennem de dem. Det oplever alle i forskellig grad, og de følelser ligger så og cykler rundt inde i os, fordi de ikke er blevet forløst.

Alt det, der ikke er blevet set af andre og dermed også os selv i fortiden, det skal vi se i os selv nu. Den eneste, der kan heale det – det er dig selv. Voksenudgaven af dig kan tage sig af det i dag.

Når jeg arbejder med stress og angst, kan jeg mærke det som energi i kroppen. Det, jeg ofte gør helt fysisk, er, at jeg med mit blik kigger nedad. Mange menneskers øjne søger opad, når de skal svare på spørgsmål, og det kan være fordi, de søger et svar oppe i hovedet. Jeg kigger nedad, fordi jeg søger efter svaret i kroppen.

En øvelse

Hvis du læser med her, så er du garanteret allerede på din egen udviklingsrejse. Måske kender du nogle af de spørgsmål, som er gode for os at tage stilling til, for når vi begynder at kende svarene, kommer der mere ro. Afhængigt af, hvor meget du har ryddet op i det, jeg kalder “livets affald”, jo sværere eller lettere er det for dig at tune ind i din krop og finde svarene. Men vejen går gennem kroppen. Her er yoga, meditation og ayurveda fantastiske systemer til at give kroppen ro, så du kan høre de svar, din krop rummer. De har været min vej – og dem deler jeg med verden gennem mit arbejde.

Hvis du ønsker at arbejde videre med dig selv, kan du med fordel sætte dig et sted i ro, måske begynde med en meditation og lidt stræk – mærk efter, hvordan du har det i kroppen, og spørg så dig selv:

1. Hvem er jeg? Hvilke mønstre og vaner har jeg?
2. Hvilke følelser hænger det sammen med?
3. Og hvor kommer det fra?
4. Hvad virker ikke – og hvad har jeg brug for?

Søg svaret i kroppen – lad kroppen tale. Den kender svarene.

Vil du lære kroppens sprog?

Fortidens shamaner og naturfolk vidste, at vi kommer fra lyset, og at vi vender tilbage til lyset, når vi dør. I dag ved vi også fra videnskaben, at vi er en blanding af stjernestøv og vand. Vi er lys, fortættet til stof. Det betyder, at vi kan arbejde på niveau med lys – eller energi – for at helbrede os selv og verden.

Vi har har alle oplevet at få knubs gennem livet, følelsen af nederlag og uretfærdighed, sorg, mindreværd eller harme mod andre. I dette blogindlæg deler jeg, hvordan vi kan lære at forvandle gammel smerte, sorg, vrede og skam til kilder for styrke og medfølelse.

Af Lila Cristine Lutz

Kundalini Yoga: Lys, Chakraer & Balance

---

I Nordic Kundalini arbejder vi med, at vi gennem både jordforbindelse og en højere kontakt kan skabe balance og hele de traumer, der er i vores krop og sind. Man taler om, at vores chakraer omsætter energi og følelser. Energi fra tidligere traumer og sår er lagret i både vores fysiske krop og i vores energetiske krop – i chakraerne. Vores sår er kodet som energetisk information i os, og de påvirker alt, vi gør – men vi kan også påvirke dem. Det er det, Nordic Kundalini centrerer sig omkring. I sin kerne handler Nordic Kundalini om at bringe balance i nervesystemet og hormonsystemet ved at arbejde på at forløse energiblokeringer i chakraerne, hvilket resulterer i fysisk, spirituel og følelsesmæssig sundhed.

For den gode nyhed er, at vi kan forvandle vores sårede følelser og blokeringer ved at identificere dem, afsløre dem og ved at forstå de historier, vi gentager igen og igen. Gennem forståelse, accept og medfølelse for os selv og verden bringer vi vores immunsystem og sjæl i harmoni og åbner os for en større lykkefølelse af formål i vores liv.

Alle Nordic Kundalini Yogaens Kriyaer (yogaøvelser) indeholder effektive praksisser og teknikker til at rense din kropsenergi og afbalancere dine chakraer. Du vil opleve større sundhed og vitalitet i alle aspekter af dit liv gennem kontinuerlig praksis.

---

Chakraerne

Indenfor traditionel yoga arbejder man med 7 hovedchakraer, som er placeret centralt i kroppen fra toppen af hovedet og ned langs rygsøjlen til halebenet. Indenfor Nordic Kundalini opererer vi derudover med et 8. og et 9. chakra. Når de alle er bragt til live i deres fulde lys og balance, bringes din livskraft og kundalini-energi i harmoni og skaber større sundhed og lykke. Se chakraerne nedenfor:

9. Dit Livsmål – Din ledestjerne

8. Dit Højere Åndelige Jeg

7. Din krone og himmelske kontakt

6. Din sande tænkende bevidsthed – Dit lys i sindet

5. Din stemme i verden – At tage din plads

4. Dit hjertes kærlige handlinger – Dit flow

3. Din viljestyrke – Din grænse

2. Din skaberkraft – Dit mod

1. Din jordforbindelse – Din ro

---

Regnbuekroppen

Chakraerne i et nyfødt barn viser deres rene farve fra rød i det første chakra, orange i det andet chakra, gult i det tredje chakra, grønt og svag rosa i det fjerde chakra, blåt i det femte chakra, indigo i det sjette chakra og violet i det syvende chakra.

Når vi bliver ældre, bliver farverne i chakraerne mere matte. Traumer, tab og stress efterlader deres giftige rester, hvilket gør det svært for chakraerne at vibrere med deres optimale frekvens.

Når du rydder op gennem forståelse af din psykologi, gennem accept, og når du renser og afbalancerer dit astrallegeme og dine chakraer, får du det, som kaldes en regnbuekrop.

Her vibrerer hvert center med sin naturlige frekvens, og du udstråler regnbuens syv farver. Så er din sjæl i balance, og du er fuldt tilstede i din Jeg-kraft-energi, både i det højere, åndelige jeg og i det lavere, åndelige jeg/egoet.

Når du har erhvervet dig regnbuekroppen og har fået ryddet op i dit sjæleliv og din psykologi, kan du tage livs-rejsen i det jordiske rige forenet med åndeverdenen, hvor den rene åndsbevidsthed, der er din essens, aldrig dør. Du kan hjælpe og inspirere andre med at harmonisere sig selv gennem dit eksempel og lys.

---

Skab følelsesmæssig balance

Nordic Kundalini Yoga er en praksis, der hjælper dig med at bringe alle dine chakraer i balance, og som arbejder optimalt for en strålende sundhed og lykke, mentalt, sjæleligt og åndeligt.

---

Ayurveda favner jo hver enkelt unikke person og ved fx. at se på hvilke ubalancer de unge har, kan vi give dem redskaber, der kan bruges i deres hverdag for at skabe balance i krop og sind.

Unges trivsel. Det var et tema i valgkampen og et emne der i øjeblikket fylder hos mange, især hvis man har børn eller har tæt kendskab til unge. Og tallene understøtter det stigende fokus på trivsel – i den sidste nationale sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen kom det frem, at hver tredje unge kvinde og hver femte unge mand mellem 16-24 rapporterer dårligt mentalt helbred og over halvdelen af de unge kvinder oplever at være stressede.

Men hvad er det, der presser de unge så meget i dag? Og hvad kan vi gøre, set ud fra et holistisk og ayurvedisk synspunkt? Vi har talt med Nina Østergaard Riisager, der er Ayurvedisk livsstils- og sundheds konsulent, og som til dagligt arbejder med unges trivsel i Egedal kommune.

HVOR KOMMER DET FRA?
Unge og trivsel er blevet et fænomen, som især under en lang periode med hjemmeskole under Covid-19 fik et forhøjet fokus, men det er også blevet tydeligt, at der idag er flere faktorer, der spiller ind – bl.a. vores nye digitale virkelighed:

“Unges mistrivsel ser jeg som et resultat af mange faktorer. Den kultur vi lever i, hvor alle skal præstere, det skal gå stærkt og den måde, hvor alt udstilles på de sociale medier som et “glansbillede” eller som et lille glimt af liv – ikke det fulde billede. Mange føler også, at de skal “passe ind i en kasse”, og det at være sårbar, vise følelser og græde anser mange som en svaghed og lukker ned for sig selv for at virke robuste. Når vi gør så meget for at passe ind, så kommer vi længere og længere væk fra os selv og det skaber ubalancer, som igen skaber mistrivsel.”, siger Nina Østergaard Risager.

Nina arbejder med ungeforløb for teenagere, hvor hun med forskellige holistiske redskaber arbejder med teenagere i grupper, og netop fællesskabet ser hun som en vigtig del af, at hjælpe de unge:
“Det at være en del af en gruppe, at føle samhørighed tror jeg har stor betydning, og på de forløb, jeg afholder er vi 2 voksne og har maks 12 unge på holdet. Det har vi valgt, for at skabe trygge rammer, og så alle kan føle sig set og hørt. Vi kan dermed bedre “samle” dem op, der har brug for lidt ekstra nærvær og omsorg den pågældende dag”

ET GAMMELT SUNDHEDSSYSTEM FOR UNGE
Nina har flere holistiske uddannelser bag sig, og deler bl.a. sin viden om ‘at komme ned i kroppen’ via åndedræt og meditation, men taler også med de unge om, hvordan de kan forbedre deres daglige rutiner, så de kan få mere glæde og positiv energi. Især Ayurveda er ifølge Nina, et system, der kan gøre en forskel for de unge:
“Ayurveda favner jo hver enkelt unikke person og ved at se på fx. hvilke ubalancer de unge har, kan jeg give dem redskaber, som de kan bruge i deres hverdag for at skabe balance i krop og sind. Jeg kan se, at mange af de unge jeg har haft igennem mine ungeforløb de sidste 3-4 år har en form for angst og lavt selvværd – og efter blot 7 uger på forløbet, står de stærkere i sig selv”.
Feedbacken på de holistiske gruppeforløb er positiv – se her et udpluk fra Ninas klienter:
– Jeg er blevet mere modig og har fået mere selvtillid – Pige 13 år
– Få dårlige tanker til at forsvinde, at være mere rolig og have bedre tanker om mig selv – Pige 13 år
– Glæde og øvelser der kan hjælpe mig med at koncentrere mig – Pige 15 år
– Det har givet mig bedre tanker om mig selv. Jeg har lært hvordan jeg skal håndtere forskellige situationer som jeg ikke kunne før – Pige 13 år
– “Jeg er blevet gladere og jeg er begyndt at acceptere mig selv for den jeg er” – Pige 15 år

HVILKE REDSKABER VIRKER PÅ DÅRLIG TRIVSEL?

Nina mener at følgende er vigtig viden at give til de unge, for at støtte op om deres trivsel:
– åndedrætsøvelser
– udvalgte yoga sekvenser
– viden om søvn og hvordan den påvirker os
– snak om kost og hvad de skal gå udenom
– snak om bevidsthed, tanker og følelser
– tale ind i intuition, samt metoder til at aktivere det parasympatiske nervesystem
– darma – at vi alle har en livsvej, og at vi skal mærke efter, hvad der er den rigtige for os

“De unge skal vide, at livet går op og ned og det er normalt og helt okay. De skal vide, at de har et valg i enhver situation – også at “ikke tage et valg” er et valg. Det er dem, der vælger, hvordan de vil reagere i en given situation. Og så er taknemmelighed også et vigtigt redskab, der giver værdi i livet.”

Vil du være Ayurvedisk Sundheds- og Livsstilskonsulent ligesom Nina – så starter vi nye hold op hvert halvår her

„Jeg tror den største effekt, der er ved, at vi anvender planteolierne, er ikke kun hvad olierne gør isoleret set, men mest relationen mellem planten og mennesket. Der er bare noget unikt der, som vi ikke kan forklare og ikke kan beskrive – det skal opleves!‟

Sanserne en stor del af  Ayurveda – ‘livets viden’ – ligesom vores kontakt med naturen i høj grad er det. Og netop forbindelsen imellem de to, gør, at essentielle olier er en så vigtig del af både vores vej til et mere sundt og bæredygtigt liv. Vi har talt med Ayurvedisk Sundhed- og Livsstil Konsulent, Maiken Eriksen, der med sin viden om essentielle olier og aromaterapi gør os klogere på, hvorfor og hvordan vi skal bruge de flydende urter.

Hvorfor naturlige essentielle olier?

“Olier og aromaterapi er en måde at bringe naturen ind i vores liv/tættere på os. Det er vigtigt, fordi alt, hvad vi omgiver os med, rører ved, smager, ser, dufter til osv. påvirker os og skaber vores virkelighed. Vores sanseapparatet er vinduet ind til vores indre verden, og det påvirker den måde, vi er livet på og den måde vi oplever verden på. Meget tyder på, at naturen bliver tolket på en helt anden måde i vores hjerne, end fx. menneskeskabte ting. Påvirkning fra elektronik, støj fra biler og konstant kunstig lys påvirkning er en del af en unaturlig verden, så det vil derfor også påvirke vores indre tilstand. At vi forbinder os mere med naturen – at vi mærker hvem er vi er, er vigtigt for, at vi kan mærke vores indre. Vores evolution er jo foregået i naturen –  vi er designet til at tolke naturens frekevenser, vandløb og oplysninger fra planter – ikke de menneskeskabte og unaturlige ting. “

Hvordan kan naturlige essentielle olier hjælpe din sundhed?

“Essentielle olier er ren natur på flaske, og en simpel og effektiv måde, vi kan bringe planterne ind i vores liv. Når vi anvender de rene naturlige essentielle olier, så kan vi få gavn af de mange fordele som planterne tilbyder. Fx kan de bidrage til at styrke vores immunforsvar og sænke vores kortisol/stress niveau. Det sker blandt andet fordi det limbiske system i hjernen (vores „alarmcentral“) genkender naturen som kilden til den dybeste ro – og den eneste af vores sanser, der går uforstyrret ind og påvirker det limbiske system, er lugtesansen. Det limbiske sytem er tæt knyttet til vores hukommelse, hormonudskillelsen og vores følelser. Der hvor jeg synes, at olierne virkelig tilbyder noget særligt, er i deres evne til at påvirke vores følelser og sindstilstand gennem det limbiske system.

Der sker altså noget, når vi omgiver os med naturen og kan vi ikke komme direkte ud i naturen, så kan essentielle olier være et godt supplement”

Hvordan bruger vi natulige essentielle olier?

Man kan bruge det på 3 måneder:

1) I en diffuser, hvor man blander dråberne med vand, som derfefter kommer ud som damp og spredes ud i hjemmet. 

2) Smøre dem på sin krop og optage dem i huden med en grundolie som fx. sesam, kokos o.lign.

3) Nogle olier kan indtages – fx en dråbe gurkemeje-olie i din te. Her er det dog vigtigt, at du anvender olier som er 100% rene og af god kvalitet. Hver desuden opmærksom på, at det ikke er alle olier, der kan indtages (det står bag på flasken)

Hvad er forskellen på at indtage de ingredienser vi ser i olierne i mad og bruge olierne på kroppen/i en diffuser?

“Det bedste er at spise frisk og naturlig mad, jo mere det kommer fra naturen – jo mere livsenergi og nærende elementer, så det kan aldrig erstatte det. Det olierne kan, er, at de er mere potente. Der skal mange rosmarin blade til fx. at lave en rosmarin olie og en dråbe pebermynte svarer til 28 kopper pebermynte te. Med olierne får man så ikke vitaminerne i olierne, så dem skal vi have fra vores mad. Man siger at vi skal gå efter friske ingredienser først, så tørrede og så olier – skal man dog have noget, der er mere potent, så er olierne at foretrække. Derudover har vi i fx. Danmark ikke så meget frisk og lokalt om vinteren, og der findes jo også urter med mange egenskaber, som vi ikke har i Danmark.”

Intuition og bevidsthed

“Jeg vil sige, at det det intuitive og det at få sine egne oplevelser er det vigtigste i alt det her.  Én ting er at lytte til en erfaren person, men det er endnu mere vigtigt at få sine egne oplevelser. Jeg tror den største effekt ved, at vi anvender planteolierne, er ikke kun hvad olierne gør isoleret set, men relationen mellem planten og mennesket. Der er bare noget unikt der som vi ikke kan forklare og ikke kan beskrive, som skal opleves. 

Jeg tror på, at den største effekt ift. at anvende planteolier, er påvirkningen af sanseapparaterne, genklangen til vores indre og det intuitive.  Det, at vi begynder at mærke mere efter og forbinde os mere med vores kerne, er netop det naturen og planterne tilbyder os. Det er det vigtigste af det hele – at være åben for hvilke processer, der sker inden i dig, når du dufter til en olie eller når vi går med bare fødder uden for og får stimuleret sanserne i naturen. 

I det ayurvediske køkken taler man jo om, at det vigtigste er, hvordan du spiser og ikke kun hvad vi spiser. Den bevidsthed omkring det vi indtager kan sammenlignes med brugen af olierne. Der hvor der virkelig sker noget, er når man sætter sig  ned og forbinder sig med planten, bruger olierne med bevidsthed og giver sig tid til at mærke, hvad det er, den gør for en.”

Elementerne & Ayurveda

For at forstå hvad olierne kan, så må vi forstå hvilken del af planten, den kommer fra og dermed hvilken funktion, den har for planten. Her kan det hjælpe at se på relationen til elementerne

Blade: Olier, der kommer fra blade, er forbundet med luft elementet. Eukalyptus er særlig god til at åbne op ift. vores luftveje – lidt samme effekt kommer fra Pebermynte. De kan bruges i dampbad, når man er forkølet eller man kan smøre det på næseryggen eller bland emed grundolie og smør på området ved lungerne. Luftelementet er elementet af vores sind og tanker. Naturlige essentielle olier fra blade giver støtte og skaber klarhed til vores mentale del (fx rosmarin eller citronmelisse

Bark, rødder, træer: forbundet med jord elementet. Relateret til det at være stabil, grounded og stærk, kan bruge til tyngde, stabilitet, og grounding. Ingefær og gurkemeje er eksempler. Kan også være kanel og cypres. Godt til balancere Vata.

Frugt: Wild orange, Bergamot, Enebær er bær, der er forbundet til solen og ild elementet. Citrus er godt, hvis man har brug for at blive opløftet og er ex. nede og depressiv. Frugt-olier kan støtte os i vores transformation og bidrage til at opløfte vores mentale tilstand. Særligt citrusfrugter vil bringe glæde og opløfte

Blomst: Disse er forbundet med vand elementet – det er godt til at åbne til vores hjerte chakra, forbinde os med vores kerne, få mod til at vise os som vi er, bl.a. lavendel er god.  Et andet eksempel på en blomster-olie er Geranium, som kaldes olien for selvkærlighed og er en olie, der hjælper os med at åbne vores hjerte-chakra

Harpiks og Frø: Forbundet til æter. Mere subtile og mere spirituelle, kan bruges til at forbinde os til vores højere selv, bla. frankincense. Det er helende og godt til at regenerere og opbygge vores celler, højne vores frekvens og stå stærkt i os selv. Harpiks og frø: ” Frø indeholder den livsgivende essens i planten. Naturlige essentielle olier fra frø (fx være korander-frø og fennikel) kan støtte os i at tune ind i vores potentiale

Er du ny til naturlige essentielle olier, så start med det aromatiske og brug diffuser eller bland det med oliven, kokos elller sesamolie og smør på huden.

En Ayurvedisk udrensning er blid mod dit system og kan udføres på flere forskellige niveauer. Den kan tilpasses en almindelig hverdag eller køres som et mere dybdegående forløb, der inddrager den Ayurvediske sundhedsfilosofi på flere planer.

Hvad er en udrensning?

Udrensning dækker over mange forskellige måder at rense dit system igennem på og er et begreb du støder på i forbindelse med alt fra asketiske fasteprogrammer til juicekure. Grundlæggende dækker det over en midlertidig kostomlægning, der hjælper dig med at udskille de affaldsstoffer, som har ophobet sig i dit system over tid. Ulempen ved de meget hårde udrensninger er, at de kan være svære at gennemføre samtidig med, at du skal passe en hverdag med arbejde, familie m.m. De kan også være ualmindelig hårde ved din krop og vil ofte kræve, at du har eksperthjælp indover til at guide og overvåge dit system og dets reaktioner undervejs.

En Ayurvedisk udrensning er for alle

Selvom du lever sundt, så er det godt at rense dit system i gennem et par gange om året og få udskilt de mange affaldsstoffer, som du helt uundgåeligt ophober over tid – også selvom du lever sundt og i balance. 

Her kan du få mere af vide om, hvorfor dit system har godt af udrensning.

I modsætning til mange andre udrensningsforløb er en Ayurvedisk udrensning blid mod dig og din krop og du kan selv vælge, hvor dybt du vil rense ud. Det kan være en simpel og tilgængelig diæt, du selv kontrollerer over en periode på 5-7 dage eller et mere dybdegående udrensningsforløb, der integrerer flere elementer fra den Ayurvediske livsstil. 

Når du fjerner dig fra naturen, lever i unaturlige omgivelser og fylder dig med kunstige stimulanser, så mister du kontakten til din grundlæggende livsenergi, styrke og sundhed. En Ayurvedisk udrensing bringer dig tættere på dit naturlige jeg.

Et Ayurvedisk udrensningsforløb

Den milde Ayurvediske udrensning varer ca. en uge. De første dage trapper du ud af de stimuli og fødevarer, som ikke er en del af diæten. Afsæt god tid til din udrensning og skab gerne lidt plads i kalenderen til at tage den med ro, gå ture, meditere, styrk det gode søvnmønster etc. Du skal også regne med et par dage oveni for en langsom genopbygning efter udrensning. Her kan du stille og rolig genindføre de madvarer og stimuli, som du har udeladt under diæten. 

Når du vender tilbage til din normale vaner, så vil dit system typisk reagere mere tydeligt på unødvendige stimuli og forarbejdede fødevarer. 

Hvordan ser en Ayurvedisk udrensningsdiæt ud

På et Ayurvedisk udrensningsforløb er diæten simpel og består af friske og rene råvarer. Dvs. ud med forarbejdede fødevarer og stimuli såsom kaffe, alkohol, nikotin og slik. Maden må gerne være krydret, så den sætter gang i din Agni (indre ild) og så må det du indtager meget gerne være varmt eller lunt, det samme gælder det du drikker. Her kommer en oversigt over den diætmad, som en Ayurvediske udrensning bygger på. Det kan være en god idé at forberede dig på forhånd med indkøb, opskrifter og måske en liste med idéer til måltider i løbet af dagen. Vi har det nemlig med at falde tilbage i gamle vaner, hvis vi mister overblikket. Her kan lidt forberedelse være med til at gøre din udrensning til en super god oplevelse.

Oversigt over udrensningsdiætmad

Nærende og rene råvarer

Spis løs af alle slags grøntsager, frugt, hele korn, frø, nødder, linser og bønner. Kan det tilberedes, enten koges, steges eller bages, så er det kun en fordel. En Ayurvedisk udrensning anbefaler, at størstedelen af det du indtager, er varmt eller lunt og gerne tæt på din egen kropstemperatur. Brug for eksempel denne opskrift.Du kan skifte krydderier og grøntsager ud, så de passer dine smagsløg. 

Varmende krydderier

Under din udrensning må du gerne skrue op for de varmende krydderier, da de er med til at stimulere din udrensning. Du kan med fordel bruge ingefær, gurkemeje, kanel, kardemomme, spidskommen, koriander fennikel, muskatnød, nelliker m.v.

Naturlige olier

Når du renser ud, er det vigtigt at du får rigeligt med fedtstoffer, da de er med til at opløse de ophobede affaldsstoffer og skubbe dem ud af dit system. Når du er på udrensning, må du derfor gerne skrue op for fedtstofferne, det er kun godt. Det skal være gode og naturlige olier såsom kokosolie, olivenolie, ghee m.v. 

Lune drikke

Under din udrensning skal det du indtager helst være varmt eller lunt. Drik gerne rigeligt med urtete, lunkent vand med citron og SKF-te, som er en særlig Ayurvedisk drik, der stimulerer udrensningen. SKF-te består af spidskommen, fennikel og koriander og du finder opskriften her:

Spidskommen koriander og fennikel te

Dette skal du udelukke under din udrensning

Når du er på udrensning skal du undgå alle former for forarbejdede fødevarer, da de altid indeholder tilsætningsstoffer eller andet som blokerer for en optimal udrensning. Hvis du har mulighed for lave alt det du indtager selv og fra bunden, så er det klart den sikreste måde at komme uden om tilsætningsstoffer på. Du skal også gå uden om animalske produkter under din udrensning, dvs. mælkeprodukter, æg og kød, erstat med proteiner fra bønner, linser mv. Undlad også alle stimuli, såsom kaffe, sukker, nikotin og alkohol. 

Når vi fjerner de overbelastninger, som kroppen udsættes for, sker der en øjeblikkelig positiv forandring. Kroppens evne til at helbrede sig selv er kraftfuld – den får vi adgang til med en Ayurvedisk udrensning.

Bivirkninger ved en udrensning

En Ayurvedisk udrensning er så blid, at de færreste vil opleve egentlige bivirkninger. Især ikke, hvis der har været sat tid af til trappe ud af de stimuli og fødevarer, som ikke er en del af diæten. Hvis ikke, så kan du opleve milde symptomer som let hovedpine samt lidt uro i maven og fordøjelsessystemet, men det vil ofte være væk i løbet af en dags tid og herefter vil de fleste opleve af deres energiniveau stiger. 

Obs. Hvis du tager medicin, skal du altid rådføre dig med din læge, før du går i gang med en udrensning eller lægger din kost om. 

Skab plads til din udrensning

Når du sætter din udrensning i kalenderen, så afsæt gerne lidt tid rundt omkring, så der er plads til at mærke efter. Sørg for ikke at have travlt, brug gerne tid på noget, der gør dig godt og får dig til at slappe af. Fx sauna, yoga, dampbad, gåture m.m. Tag også gerne længere pauser fra stimuli som sociale medier og mailboks. I det hele taget kan det være en god idé at holde lidt fri fra dine vante rytmer, hvis det er muligt. Hvis du fx træner meget til dagligt, så trap gerne lidt ned, så du bedre kan mærke din krop.

Genopbygning efter en udrensning

Efter en udrensning skal du tilbage til din hverdag. Her er det vigtigt, at optrapningen er
blid og foregår over en tre dages tid. Din krop og dine sanser vil være skærpede, og du vil derfor reagere mere tydeligt på stimuli. Brug den mulighed til at mærke efter, hvad der er godt for dig og hvad du måske skal undgå i fremtiden. Hvis din krop reagerer meget kraftigt på bestemte fødevarer eller stimuli, så tænk over om de er nødvendige at genindføre. Efter en Ayurvedisk udrensing har du en helt unik mulighed for at mærke din krops signaler, lyt til dem. Processen ud af din udrensning er vigtig for dig, for at få din krop i balance.

Få hjælp til din Ayurvediske udrensning

Du kan som nævnt både tilrettelægge dit helt eget Ayurvediske udrensningsforløb, men hvis du gerne vil inspireres og sparre med andre undervejs og gå lidt dybere i den Ayurvediske livsstil, så har du netop nu mulighed for at tilmelde dig to forløb gennem Nordic Ayurveda.

Guidet udrensning

Til dig, der gerne vil gå lidt mere i dybden med din udrensning og tage mere af den Ayurvediske livsstil ind, så anbefaler vi at du deltager på et guidet forløb, hvor flere aspekter af den Ayurvediske visdom kommer i spil. Som deltager på det online Ayurveda grundforløb, Fundamentet for Sundhed, får du adgang til et udrensning modul, der støtter dig mere konkret gennem udrensning forløbet med specifikke opskrifter og fremgangsmåder, samt guidede øvelser, live sessions og meget mere. Her følges du også sammen med andre, og du får en mere dybdegående indføring i den Ayurvediske sundhedsfilosofi og i løbet af seks overordnede moduler, hvor du lærer at leve et sundere og mere naturligt liv i harmoni med dig selv og dine omgivelser.

Idéen har rumsteret i noget tid, opfordringerne har været mange, men for Lila Cristine Lutz, var det at skabe en kundalini yoga uddannelse ikke så lige til. For hvordan beholder man ydmygheden, og respekten for den traditionelle visdom, samtidig med at bringe sig selv og egen erfaring i spil, så det bliver meningsfyldt for andre i en ny tid?

NORDIC KUNDALINI

NAYA kom på banen, og med det, et samarbejde, der blev til Nordic Kundalini Yoga uddannelsen. Det kom på det helt rigtige tidspunkt, siger Lila:

“Timingen er god nu, det giver mening at tage Kundalini et nyt sted hen og udvikle den traditionelle læseplan. Jeg tror tiden er til, at vi ikke nødvendigvis skal følge den ‘rene’ og ‘rigide’ yoga, som det så ud i Indien for 5.000 år siden, men at vi bruger den nye viden vi har til at udvikle det – i mit tilfælde at fx. at inkorporere det restorative og de genopbyggende pauser, aromaterapi og visdom fra Vestens tænkere også.”

Deraf kom også det nye navn og en helt ny uddannelse: Nordic Kundalini Yoga. Øvelser og Kriya’s (“handling med intention”, yogasæt på 5-20 øvelser, red.) er her tro mod den traditionelle Kundalini med fokus på at balancere følelsesmæssige tilstande, og i Lilas uddannelse også at grounde nervesystemet, give styrke og jordforbindelse samt mere fokus på sanserne og det energifelt, der skabes i rummet:

“Min yoga er meget sanselig – jeg er vokset op i et miljø hvor jeg har fået lov til at folde mit sanseapparat ud, og vil gerne kunne bruge, hvad jeg har lært i det her liv siden jeg var 18 år gammel. Jeg har set min far lave yoga og min mor lave basekost af tahin og spelt, før nogle vidste hvad det var. Jeg er vokset op med folkedans og musik og vidste meget tidligt, hvad der godt for sjælen. Derudover har jeg haft privilegiet af at blive undervist af mange fantastiske lærere, der har åbnet mit sind og vist mig vejen. Jeg bruger nu alt dette i min uddannelse – et patchwork af forskellig lærdom og traditioner”.

LILAS REJSE

Lila Cristine Lutz’s opvækst i et holistisk miljø dannede et naturligt udgangspunkt for de uddannelser hun tog i 90’erne og 00’erne: Reiki healer, kropsterapeut, clairvoyant, Oshos dynamiske meditationer, shamanisme og non-dual therapy. Faktisk var yoga slet ikke en stor del af hendes liv og virke som healer og terapeut, før hun blev ramt af ikke bare én, men to diskusprolapser. Lila var dengang ikke i tvivl om, at skaden i hendes disk var forårsaget af en opstået dyb sorg, og netop derfor var Kundalini som træning, oplagt i den svære tid:

“Med denne yoga form blev blev jeg ramt. Jeg havde en følelse af, at her kunne jeg være med min sensitivitet og skønhed, og kunne mærke, at øvelserne havde en omgående virkning på min ryg og sorgen. Her åbnede sig en yoga form op, hvor man ikke blev rettet – den handlede ikke om det korrekte anatomi, men var mere en åndelig rejse og forståelse for vores krop og sjæl. Her faldt 10-øren, og jeg fik det både godt udenpå og indeni”. 

SAMARBEJDET

Det var derfor heller ikke tilfældigt, at NAYA kunne se en synergi mellem Lilas tilgang og Ayurveda i Norden:

“Ayurveda i sig selv, er jo en filosofi og levemåde der på alle måde matcher kundalini og min personlige tilgang til den. Det, NAYA gør ved at tage ayurveda til Norden, hænger godt sammen med, hvordan jeg anskuer vores måde at leve på i fremtiden. Vi mærker alle, hvordan vi kan bruge det, at vi bor på en breddegrad med meget mørke og et unikt lys, at ære vores natur, og arbejde med, hvad det kan gøre for os i form af enkelhed og lethed. Norden er i stigende grad blevet kendt for det sanselige: mad, sauna, havbadning – og både ayurveda og min tilgang er meget sanselig. NAYA og jeg har fælles værdier, men også samme syn på, at det nordiske kan noget helt særligt, som vi sammen skal udforske og ære. Det særlige privilegie vi har i denne del af verden forpligter os til at stå i lyset, være lyset og sprede lyset.”

Læs mere om Nordic Kundalini Yoga Uddannelsen HER. En uddannelse med udgangspunkt i Kundalini yoga, med musik, lyd, dufte og healing.