Mange behandlere oplever at blive udtrættede over tid. Det kan være, at kroppen gør ondt og siger fra, at lysten til at behandle ikke rigtig er der, eller at det rent energimæssigt føles overbelastende. I dette blogindlæg giver Mette Korsholm sine indsigter i, hvordan du som abhyanga behandler kan bevare den gode energi, når du har klienter og hvordan du endda kan opleve at selvhele, mens du behandler, sådan at din egen energi også fornyes i dit arbejde. Læs Mettes 5 gode råd nederst.

Mette Korsholm er en sportslig teenager med hang til alt fra tennis og håndbold til vandsport, da hendes liv ændrer sig drastisk i en ulykke. Hun er på skitur med sin idrætsefterskole, og på vej ned af en piste vælter hun, og skien sidder fast, mens hendes ene ben vrider indad. Det resulterer i et overrevet korsbånd, minisk og ledbånd. Hun hasteflyves til Danmark, hvor hun må opereres 3 gange over de næste år. Tidligere har hun en skade fra en brækket tommelfinger efter en håndboldkamp. Og på dette tidspunkt i Mettes liv ligger det ikke i kortene, at hun 25 år senere skal være ekspert i ayurvediske behandlinger og arbejde med kroppen på en blid og helende måde.

“Dengang var jeg jo en sportspige. Alle mine venner var sportsfolk, og jeg havde slet ikke forholdt mig til emner, som energi, healing eller bevidsthed,” fortæller hun.

Mette må lægge sit liv om – for hun kan ikke længere presse sin krop, som hun tidligere har kunnet. Og hun forstår, at hun må lære, hvordan hun nu kan forholde sig anderledes til sin krop. Hun siger:

“Dér startede min rejse. Jeg ville gerne have redskaber til, hvordan jeg kunne bruge de skader til noget, der var meningsfuldt, og forstå kroppens anatomi og fysiologi – så det ikke bare skulle betyde, at mit liv var ødelagt, fordi jeg ikke kunne gøre, som jeg plejede.”

---

„Jeg ville gerne have redskaber til, hvordan jeg kunne bruge de skader til noget, der var meningsfuldt, og forstå kroppens anatomi og fysiologi – så det ikke bare skulle betyde, at mit liv var ødelagt, fordi jeg ikke kunne gøre, som jeg plejede.”

---

Mette tog en massøruddannelse, og her mødte hun en clairvoyant kvinde, som gav nye indsigter. Denne kvinde satte netop ord på de tanker, Mette gjorde sig, og det var som at gå gennem en port. Alle Mettes sanser vækkedes, og hun tog på en rejse udi forskellige massørudvidende uddannelser, en række kurser indenfor healing og energiarbejde, uddannede sig til ergoterapeut samt i holistisk biomedicin. Sidenhen befandt hun sig i Indien hos nogle af de største specialister indenfor ayurveda, som hun i dag har et tæt samarbejde med.

I dag siger Mette om sine skader:

“Jeg har i al tiden siden skaderne sørget for at holde mine varige mén og symptomer nede ved at få massage, lave selvmassage, dyrke yoga og de seneste år gået en del i sauna, for at skabe optimal cirkulation i mit væv. Derudover bruger jeg badning i havet året rundt, fordi der let kommer inflammation. Det kolde vand hjælper hævelser og smerter, øger blodgennemstrømningen og energiflowet i kroppen. Hvis jeg ikke gjorde disse ting, tror jeg aldrig, jeg kunne have arbejdet med abhyanga behandlinger og fysisk med min krop i det omfang, jeg har gjort det i mere end 25 år nu. Jeg har lært så meget om, hvor vigtigt det er at restituere og give kroppen mulighed for at hele, så den kan holde på den lange bane.”

Dette er Mettes grundlag for, hvorfor der på Uddannelsen til Ayurvedisk abhyanga massør er så stort et fokus på behandlerens tilstand og måde at bruge sin krop på.

---

Behandlerens gode tilstand

“Vi har haft elever på uddannelsen, som var usikre på, om de overhovedet ville kunne have et arbejde som behandler, fordi de havde kroniske smerter eller skader. Men de mærkede et kald til at arbejde med kroppen og gennem de teknikker og metoder, vi underviser i, har de oplevet, at de “glemte” deres smerter under behandlingerne, eller de er blevet mindre. Flere af dem arbejder nu professionelt med massagen.”

---

Når man som abhyanga behandler er fraværende under behandlinger, arbejder imod energien i kroppen eller overbooker sin kalender, bliver man udtrættet – det er kun et spørgsmål om tid. Men ved at kende de rette teknikker, være fyldt op selv og udnytte den energi, der er til stede, bedst muligt, kan behandlingerne blive magiske – ikke kun for klienten, men også for behandleren. En klient kan faktisk godt mærke, om du som abhyanga behandler er nærværende og i overskud, eller om du er i underskud, men ikke altid sætte ord på det. Når man er så tæt på hinanden, er det et teamwork, uanset om du giver eller modtager. 

“Vi har haft elever på uddannelsen, som var usikre på, om de overhovedet ville kunne have et arbejde som behandler, fordi de havde kroniske smerter eller skader. Men de mærkede et kald til at arbejde med kroppen og gennem de teknikker og metoder, vi underviser i, har de oplevet, at de “glemte” deres smerter under behandlingerne, eller de er blevet mindre. Flere af dem arbejder nu professionelt med massagen,” fortæller Mette.*

“Vi har for nyligt uddannet 2 behandlere med skader og smerter, én med skulderen og én med ryggen, som begge har oplevet en betydelig nedgang i smerter ved at bruge kroppen hensigtsmæssigt. Den ene af dem havde vi planlagt et sær-program til – men det viste sig, at hun nemt kunne følge den almindelige undervisning.”

---

At behandle er at modtage

Har du oplevet at give et andet menneske en gave, hvor det at give gav dig ligeså meget, som modtageren fik af at modtage? Sådan tænker vi det, når vi uddanner behandlere. Mette siger:

“Når vi behandler et andet menneske, kan vi opleve at få en enorm mængde energi, flow og heling tilbage. Flere af vores elever fortæller om, hvor glade de bliver af at mærke nærværet i deres egen krop og den energiudveksling, der sker med klienten under behandlingen.”Abyangha: Den helende behandling

Når klienten ligger på briksen er hovedfokus selvfølgelig at skabe rum til, at klienten er i stand til at hele selv ved at facilitere dem ind i denne selvhelende tilstand igennem massagens greb og teknikker. Behandlerens selvheling er en positiv sidegevinst, som kan opstå, når vi er nærværende og arbejder med energien.

---

Abyangha: Den helende behandling

Men hvad betyder det, at der er rum til selvheling? Lige nu er vi i en verden, der er i gang med at få øjnene op for, at det ikke altid er det bedste at okse derudaf, hvor kroppen hele tiden præsterer og presses. Mette fortæller:

“Da jeg startede som massør, arbejdede jeg primært som sportsmassør med masser af hårde tryk. Det er den gamle skole, der siger: ‘Det skal gøre ondt, før det gør godt.’ Men det er ikke altid, vores trang til at fikse og slet ikke det, at noget skal gøre ondt, der løser udfordringerne. Tværtimod, har jeg sidenhen erfaret.”

På uddannelsen lærer eleverne abyangha-massagen med et nordisk tvist. Abyangha er sanskrit og betyder massage af hele kroppen, og det foregår med masser af varm olie. Det er en metode, som er blid og yin-baseret. Det er lange, langsomme og faste strøg, en masse grounding og fokus på helheden, som giver kroppen lov til at finde ro og komme helt ned i det parasympatiske nervesystem. Det sker, fordi kroppen mærker, at der ikke kommer nogen forskrækkelser under behandlingen, og der er hånd-til-hud kontakt i et kontinuerligt flow. Kroppen er tryg og kan give efter.

“Det, den nordiske abyangha gør, er at facilitere og optimere kroppens egen evne til at hele sig selv,” siger Mette.

---

“Det, den nordiske abyangha gør, er at facilitere og optimere kroppens egen evne til at hele sig selv.”

---

Hvordan bevarer du energien som behandler?

Men hvordan gør man? Her er Mettes 5 primære fokuspunkter, når hun oplærer nye behandlere:

• Arbejd dynamisk. Det er vigtigt, at vi bevæger kroppen og trækker vejret ordentligt, mens vi arbejder, fordi det ilter musklerne. Statisk arbejde fastlåser kroppen og kan over tid give dig muskelspændinger og nedsætte din egen energi.

• Brug den energi, der er til rådighed. Vi bruger tyngdekraften og det, vi kalder vægtstangsprincippet til at arbejde med energien i stedet for imod energien. Man kan også bede om at få hjælp fra noget større og energi tilført, når man går i “tjeneste” som abhyanga behandler.

• Fyld dig selv op. Du er nødt til selv at være fyldt op for, at du kan give til andre. Der er nødt til at være balance. Du kan fylde dig selv op på mange måder – find din kilde til mere energi som fx at svømme i havet, gå i naturen, dyrke yoga, læse, meditere, sørge for selv at få behandlinger eller lignende, grine og bruge tid med gode venner. Det er bare om at eksperimentere og lære dig selv at kende. Dette hænger direkte sammen med næste punkt.

• Mærk og lyt til dine grænser. Det er alfa og omega, at vi lærer vores grænser at kende, og at vi respekterer dem. Hvor mange klienter om dagen og om ugen passer godt til, at du stadig kan bevare en god energi? Det er helt okay – og kan anbefales – at have en anden indtægt ved siden af. Det vigtigste er, at du bevarer din gode energi og lytter til, at den kan skifte i perioder og cyklusser.

• Forebyg. Overvej de ovenstående punkter og lav en plan med dig selv. Evaluér sideløbende. Sådan bliver du dygtig til at forebygge udtrættethed i krop og sind. Det er bedre og betaler sig altid at holde en pause i dit arbejde end at køre dig selv ned. Hvis du begynder at mærke, at du er i underskud, handler det om dig selv først.

• Hvis du alligevel bliver udtrættet. Eller måske skulle vi skrive “når” – for det bliver vi alle sammen, alt efter hvad der ellers sker i livet. Når du mærker trætheden, demotivationen, eller at du er fraværende under dine behandlinger, så lav færre behandlinger i en periode. Kig på denne liste og se, hvilke punkter du kan skrue op for, for at skabe balance igen.

Uanset om du har skader eller ej, er det vigtigt, at du som abhyanga behandler lærer teknikker og metoder, der gør, at du kan bevare din gode energi. Sådan kan du bedst give det, du er der for at give. Dette er et emne vi går meget seriøst ind i på uddannelsen. 

“At nære og være nærværende med dig selv, forudsætter at du kan give dine klienter den bedste behandling. Det er målet at give mine elever læring om og værktøjer til det,” slutter Mette.

*Hvis du mærker et kald på at arbejde som behandler eller bare på at få mere af denne viden i dit liv, men føler dig begrænset af skader eller smerter, er du velkommen til at tage en samtale med os. Vi tager skader alvorligt, og det er vigtigt, at vi får talt dine skader eller andre gener igennem inden uddannelsesstart.

Tag abhyanga behandler uddannelsen

---

Vil du uddannes i en behandlingstype, der skaber holistisk balance hos din klient, samtidig med, at din egen balance også forbedres? – så tag Abhyanga behandler uddanelsen

Uddannelsen er et intenst forløb, der varer ca. et halvt år og er en kombination af online undervisning, live trænings- og undervisningsdage i NAYA, træning af behandlinger hjemme samt et personaliseret, Ayurvedisk forløb med en konsulent samt 1-1 supervision med Mette Korsholm.

---

---

---

Efter at have ført en succesfuld karriere indenfor erhvervsjura, compliance og risk management i både ind- og udland vælger Kristine Swalethorp at lytte til det kald, som har været der siden hendes barndom: at der findes noget større, og at vores bevidsthed er afgørende for vores trivsel og sundhed.

Kaldet tager hende på en rejse ind i Ayurvedaens verden, som i dag har ført til, at hun sidder som administrerende direktør i en succesfuld virksomhed i høj vækst, og hvis kernebudskab er, at vi med vores daglige valg kan fremme work life balance og forebygge sygdom og lidelse i både krop og sind.

I dag er hun ved at uddanne sig til Ayurvedisk Practitioner, som er en 6-årig collegeuddannelse i USA. I dette blogindlæg deler hun sine tips til, hvordan vi kan bruge Ayurvedaen, og hun fortæller om sine egne balancerende rutiner som travlt karrieremenneske og forælder.

---

Er der noget, du særligt har på hjerte, som du vil dele med vores læsere i forhold til work life balance?

“Det er jo sådan med Ayurveda, at der ikke er én ting, der virker for alle – Ayurveda er en videnskab omkring personaliseret medicin. Intet er rigtigt for alle, men alt er rigtigt for nogen – Ayurveda er videnskaben der lærer os, hvad der er det rette for os hver især til forebyggelse og sundhedsfremme. Når vi tænker på medicin ud fra vores vestlige normer, tænker vi ofte på lægemidler som piller, injektioner og lignende, som vi får ordineret af en læge. Når vi taler om medicin indenfor Ayurveda, er det ud fra den bredeste forstand: i Ayurvedaen kan alt være medicin, herunder de førnævnte lægemidler, men ligeledes – og i endnu højere grad – urter, kost, bevægelse, naturen, balancerende praksisser for alle vores sanser, herunder for sindet og nervesystemet. Og hele grundprincippet er, at vi har hver vores unikke konstitution. Derfor kan det, der fungerer virkelig godt for den ene, skabe ubalance hos den anden. Men hele læren omkring Ayurveda og os selv giver os en fyldestgørende værktøjskasse, som vi kan tage ind og bruge forebyggende, og når vi mærker forskellige symptomer både i vores fordøjelse, vores fysik men lige så meget i vores psyke. Ayurveda er vores bedste kort i forbindelse med forebyggelse og trivsel.‟

---

Indenfor Ayurveda taler vi om konstitution – vil du dele, hvad din konstitution er?

“Ja, der er tre doshaer eller livsenergier indenfor Ayurveda, som hedder vata, pitta og kapha. Når vi ved, hvad der dominerer os mest, har Ayurveda en masse viden omkring, hvilke kvaliteter, der opvejer hinanden. Min konstitution er vata-pitta. Det vil sige, at jeg har mest vata, så pitta og ikke særligt meget kapha. Det betyder, at jeg har vatas hurtige og kreative energi, mens pitta giver mig overblik, struktur og lederevner. Hvis jeg går i ubalance, vil jeg for eksempel vågne om natten med bekymringstanker. Og så ved jeg godt, hvad jeg skal gøre for relativt hurtigt at komme i balance igen. Kapha, som er mere rolig og stabil, vil i en ubalance kunne gå i stå, stagnere og ophobe genstande i det ydre eller fedt på kroppen. Kapha ville derfor have brug for noget helt andet, som for eksempel bevægelse, der får pulsen op.”

---

Hvordan kommer man i gang med at forstå sin dosha?

“Vi har en dosha-test, du kan tage, og så findes der rigtig meget gratis viden på vores side Free For You. I vores Facebookgruppe er der mulighed for at stille spørgsmål og sparre med et helt netværk af færdiguddannede Nordic Ayurveda-konsulenter.”

---

Du er en travl forretningskvinde og mor. Hvad gør du selv for at balancere som karrieremenneske og forælder?

“Kodeordet for mig er pauser. Jeg har travlt og mange bolde i luften, fordi vi vækster så hurtigt i NAYA lige nu. Jeg kan godt have tendens til at være en workaholic og sidde meget foran skærmen – det er pittas drivkraft, og jeg er meget drevet i det her arbejde – så ubalancen kommer, og det vil den gøre for alle. Spørgsmålet er, om vi kender os selv godt nok til at vide præcis, hvad der hjælper. Daglige pauser gør den helt store forskel for både vata og pitta. Det har både en forebyggende og akut effekt at tage gode pauser i løbet af dagen.”

---

Men hvad er en pause? Er det en pause at kigge på sin telefon og blot lave noget andet end at arbejde?

“Nej, det er det bestemt ikke. En pause er, når du har stilhed i dit sind. Når du går i naturen og er nærværende overfor det, der er omkring dig. Du kan bringe sanserne i spil og se dig omkring. Hvad ser du? Du kan røre ved et træ. Jeg bruger også dufte, og her er det dem, der beroliger vata og pitta. Det kan fx være frankincense og lavendel. Det er også meget virkningsfuldt at lave åndedrætsøvelser og meditationer.”

---

Du er ved at uddanne dig til Ayurvedisk Practitioner, hvor man kan komme til konsultation hos dig. Hvordan foregår sådan en konsultation?

“Hos en almindelig, praktiserende læge, går konsultationerne lidt hurtigt, og det sker ofte, at man først kommer, når man er syg. Eller at man mærker symptomer, men hvor en sygdom ikke kan diagnostiseres endnu ud fra vores vestlige videnskab. Derfor bliver det ofte symptombehandling, men hvor det, vi virkelig har behov for, er, at vi forbygger og årsagsbehandler. Det skal dog understreges, at den vestlige verdens medicin er meget vigtig, og det ligger mig nært at bygge bro mellem disse to systemer, der findes i Østen og Vesten.

Når man kommer til en Ayurvedisk konsultation har man god tid. Man får en helhedsvurdering, der varer 1,5-2 timer. Her søger vi at klarlægge din grundkonstruktion – de tendenser som du er født med både i forhold til fordøjelse, fysisk konstruktion og funktion samt mentale og følelsesmæssige tendenser. Vi undersøger også din nuværende situation eller ubalancer, hvad oplever du i dit system lige nu, så vi derigennem kan udarbejde en behandlingsplan, der passer specifikt til dig. Sidst laver vi en pulsdiagnose. Det gør, at man får hele mennesket med, og vi langt bedre kan vejlede i, hvad den individuelle person skal gøre for at holde sig sund.”

---

Hvad er pulsdiagnose?

“Pulsdiagnose er en metode, der er blevet brugt i mange år inden for ayurvedisk medicin, og som hjælper practitioneren i at kortlægge både grundkonstruktion, men også den nuværende tilstand, som hjælper os med at designe den rette behandlingsplan. Her tager vi klientens puls, vurderer kvaliteten af pulsen, og det hjælper med at vurdere personens tilstand. Er pulsen for eksempel hurtig, stærk eller svag?”

---

Hvad sker der efter konsultationen?

“Her foretages en analyse, og der udarbejdes en rapport over fund og anbefalinger. Efterfølgende mødes man igen, og personen får anbefalinger til livsstilsændringer.”

---

Hvad er dine bedste tips til at skabe en god work life balance hos sig selv?

“Det er igen meget individuelt. Men bevidste pauser med nærvær er faktisk gode for alle typerne. En helt simpel åndedrætsteknik, der virker godt for alle, er at trække vejret ind, mens du tæller til 4, at observere pausen mellem ind- og udånding og så puste ud, mens du tæller til 6. Taknemmelighedsdagbog er også noget, der virker for de fleste. Jeg havde en klient, der var en travl advokat, og han kunne mærke en direkte effekt ved, at han tog nogle dybe, bevidste åndedræt og tænkte på 3 ting, han var taknemmelig for som det første hver morgen, inden han forlod sengen. Men der er mange veje at gå med Ayurveda. Du kan arbejde med bevidsthed, åndedræt, kost, bevægelse. Og det vigtigste er at vælge få ting/ændringer af gangen, som du gør konsekvent. Det er det, vi gør på daglig basis, der har en direkte effekt på vores helbred. Vi skal have fokus på at få opbygget plus på helbredskontoen, så der er en buffer til, når livet laver krumspring, og hvor vi får behov for at kunne trække på kontoen uden at gå i overtræk. Panikken kan ramme os alle, når telefonen eller computeren er ved at løbe tør for batteri. Men vores største fokus er først og fremmest at sikre, at vores eget batteri er nok opladt – og på det område skal vi have skabt mere bevidsthed.”

Vil du forstå din Dosha bedre? Book et Ayurvedisk forløb ved at skrive til info@nayagroup.dk

---

Vata

Fødevarer: Reducer koldt, let og tør mad – tænk varm, krydret mad med gode fedtstoffer

Åndedræt: 4-6 åndedræt (står i interviewet under det sidste spørgsmål) + det lidt mere avancerede: vekselåndedrættet

Hudpleje: Fugtgivende olier som for eksempel sesamolie

Duft: Jasmin, lavendel, kamille, rose

Bevægelse: Yoga, gåture – vata er hurtig, så tænk langsomhed

Sind: Hopefulness – modvirk ængsteligheden med håb

---

Pitta

Fødevarer: Reducer varmt (hot), let og stærkt krydret mad – tænk kølende elementer og antiinflammatorisk

Åndedræt: 4-6 åndedræt (står i interviewet under det sidste spørgsmål)+ det lidt mere avancerede: kølende åndedræt, rul tungen sammen som et sugerør og træk vejret 4 gange. Hold en pause og gentag hvis nødvendigt

Hudpleje: Kølende olier som for eksempel kokosolie 

Duft: Rose, lavendel, frankinscense, mynte

Bevægelse: Yoga, gåture, bad i havet – pitta er fast og stærk, så tænk blødhed, smidighed

Sind: Nonjudgement – døm ikke andre og dig selv, men lad dit sind være åbent og fleksibelt overfor andre måder at være på

---

Kapha

Fødevarer: Reducer kold, olieret og tung mad – tænk varme, krydrede og lette retter

Åndedræt: 4-6 åndedræt (står i interviewet under det sidste spørgsmål) + det lidt mere avancerede: tænd din indre ild

Hudpleje: Lettere olier som for eksempel tidselolie

Duft: Kanel, salvie, basilikum, eukalyptus

Bevægelse: Dans, aktive gåture i naturen, hop – kapha er rolig, så tænk fremdrift

Sind: Unattachment – oprydning i dine omgivelser, relationer, tanker eller overbevisninger (vælg 1 område)

---

Da jeg gennemlevede et af mine livs største kriser, hvor jeg blev skilt og stod alene med 3 børn, brugte jeg de værktøjer, jeg nu underviser i. Og det gjorde, at selvom jeg godt kunne græde og føle, at der var noget i mig der sagde, at jeg ikke gjorde det godt nok, så kunne jeg også komme igennem krisen uden en følelse af stress. Det var fordi, jeg altid kunne tage kontakt til min krop og lille Rikke indeni. Og jeg kunne sige til hende, at voksne Rikke har styr på det.

I denne blog kan du læse om, hvordan kropsterapeutisk yoga kan balancere vata, som ofte viser sin ubalance gennem angst og stress. Disse er tilstande mange mennesker i vestens travle hverdag har inde på livet – og her er denne kærlige tilgang til kroppens sprog er en kærkommen håndsrækning.

Det, jeg overordnet bruger min energi og tid på, er forståelse af livet gennem kroppen. Kroppen er ikke bare en hjælper – det er hjælperen i forhold til at være menneske og at være dig som individ. Hver gang, vi bliver forvirrede omkring det, der sker udenfor os (og der er rigtig meget, vi kan blive forvirrede af), så har jeg nogle redskaber, hvor jeg kan lukke øjnene og gå ind og mærke min egen krop – og så ved jeg altid, hvad jeg skal gøre.

Da jeg startede min terapeutiske rejse for 20 år siden, var der langt mere kaos og forvirring, end der er i dag. Dengang skiftede jeg branche efter 10 år i transport- og logistikbranchen. Det, jeg opdagede, var, at jeg havde arbejdet flere forskellige steder, hvor jeg havde udlevet det samme mønster – et mønster, der ikke var godt for mig. Jeg gjorde mig ekstremt umage i livet, også på de her arbejdspladser – men jeg havde ikke redskaberne til at være medskaber af min balance. Så selvom min krop talte til mig, kunne jeg ikke forstå dens sprog.

Men jo mere, jeg turde blive ved det kaos, den forvirring, frygt og angst, der lå derinde, jo mere er jeg landet et sted, hvor jeg kan sætte mig ned og mærke min krop – og forstå dens sprog. Det gør, at min krop føler sig set, og så er der kontakt. Det giver adgang til, at jeg kan få de svar, jeg har brug for. Det er det, jeg navigerer efter i dag.

Men det er ikke noget, der kommer gratis. Det kræver noget træning.

Stress og angst

Stress og angst kommer i min verden, når vi har sat en ramme op for os selv, som ikke virker for os. Det gør, at kroppen vil begynde at fortælle: “Det, du har gang i – det virker ikke.” Og det skal vi være glade for! Det er en sund og rask krop, der fortæller, når vi har gang i noget, der ikke fungerer for os.

Kroppen taler til os

Når du skal på toilettet, sender kroppen et signal til dig, som du tydeligt kan mærke. Det er det samme med stress og angst. Det ene har med fordøjelse og at komme af med noget at gøre – det andet har med følelser, vaner og mønstre at gøre. Begge dele er lige naturlige.

I vores samfund kan der være en tendens til at stemple stress og angst som noget dårligt – men i virkeligheden er det fantastisk, at vores kroppe gør os opmærksomme på, at der er noget, vi skal tage os af.

Når børn som små skal lære at gå på toilettet, er det en naturligt indlejret del i vores samfund, at vi træner barnet til at gøre det det rigtige sted. Derimod er det noget helt andet med vaner, mønstre og svære følelser.

Mærk kroppen – og lær at tale kroppens sprog

Når jeg som barn råbte for højt derhjemme, sendte mine forældre mig efter bedste mening på værelset. Det gjorde, at jeg lærte at sluge en masse følelser, fordi der ikke var en voksen til at guide mig igennem de dem. Det oplever alle i forskellig grad, og de følelser ligger så og cykler rundt inde i os, fordi de ikke er blevet forløst.

Alt det, der ikke er blevet set af andre og dermed også os selv i fortiden, det skal vi se i os selv nu. Den eneste, der kan heale det – det er dig selv. Voksenudgaven af dig kan tage sig af det i dag.

Når jeg arbejder med stress og angst, kan jeg mærke det som energi i kroppen. Det, jeg ofte gør helt fysisk, er, at jeg med mit blik kigger nedad. Mange menneskers øjne søger opad, når de skal svare på spørgsmål, og det kan være fordi, de søger et svar oppe i hovedet. Jeg kigger nedad, fordi jeg søger efter svaret i kroppen.

En øvelse

Hvis du læser med her, så er du garanteret allerede på din egen udviklingsrejse. Måske kender du nogle af de spørgsmål, som er gode for os at tage stilling til, for når vi begynder at kende svarene, kommer der mere ro. Afhængigt af, hvor meget du har ryddet op i det, jeg kalder “livets affald”, jo sværere eller lettere er det for dig at tune ind i din krop og finde svarene. Men vejen går gennem kroppen. Her er yoga, meditation og ayurveda fantastiske systemer til at give kroppen ro, så du kan høre de svar, din krop rummer. De har været min vej – og dem deler jeg med verden gennem mit arbejde.

Hvis du ønsker at arbejde videre med dig selv, kan du med fordel sætte dig et sted i ro, måske begynde med en meditation og lidt stræk – mærk efter, hvordan du har det i kroppen, og spørg så dig selv:

1. Hvem er jeg? Hvilke mønstre og vaner har jeg?
2. Hvilke følelser hænger det sammen med?
3. Og hvor kommer det fra?
4. Hvad virker ikke – og hvad har jeg brug for?

Søg svaret i kroppen – lad kroppen tale. Den kender svarene.

Vil du lære kroppens sprog?