Fibromyalgi og Smertereduktion: Annes historie


Denne case handler om Anne Koch, der er diagnosticeret med fibromyalgi. Hun fortæller her om sin rejse fra kronisk smerte og udmattelse til nyfundet vitalitet og balance. Gennem Annes oplevelser ser vi, hvordan en holistisk tilgang til sundhed kan føre til varige transformationer i både krop og sind og tilføre nyt håb og handlemuligheder.

Anne er 48 år, arbejder som lægesekretær, og hun har arbejdet i sygehusvæsenet i mere end 20 år. Anne har taget den Ayurvediske Grunduddannelse og er i gang med Overbygningen i Ayurvedisk Sundhedsfremmende og Forebyggende Medicin hos NAYA. Da hun startede sin ayurvediske rejse i NAYA var smerterne på omkring 7, og hun tog 4 medicinske præparater. Smerterne er i dag på 3-4, og hun er nede på 1 medicinsk præparat om natten.

I denne case deler vi både Annes fortælling såvel som viden om ayurveda, som kan overføres til andre sygdomme end fibromyalgi. Rådene er således tiltænkt en bredere gruppe af smertepatienter, her eksemplificeret gennem Annes historie. Vi har interviewet Anne og fået tilladelse til at dele hendes historie samt anvende citater fra Annes refleksionsopgave ved certificering på den Ayurvediske Grunduddannelse.

Disclaimer: Fortællingen erstatter ikke lægefaglig rådgivning, diagnose eller behandling. Konsultér altid din læge, hvis du oplever fysisk eller psykisk mistrivsel. Al brug af informationen sker på eget ansvar. Vi opfordrer til, at informationen anvendes med omtanke og i samråd med kvalificerede sundhedsprofessionelle. NAYA påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte helbredsmæssige resultater af de anbefalinger eller praksisser, der præsenteres. Den viden, vi deler, er udarbejdet af NAYA i samarbejde med sundhedsprofessionelle og er vejledende.


Vi starter med håbet


“For første gang i flere år handler det ikke mere om ren overlevelse, men at jeg faktisk lever og har fundet livsglæden igen.”

– Anne Koch (fra refleksionsopgaven ved den Ayurvediske Grunduddannelse)


Sådan skriver Anne i sin refleksionsopgave ved certificering på Den Ayurvediske Grunduddannelse i NAYA 2024. Vi indleder med dette citat, fordi det er det, vores arbejde i NAYA handler om: at give næring, redskaber og resultater ift. det håb, de fleste har: håbet om et godt helbred, håbet om energi og lykkefølelse, gode relationer, trivsel og mening i tilværelsen. Når der opstår sygdom, kan det være let at miste håbet. Særligt hvis vi rammer hovedet mod en mur i de forsøg, vi har gjort, for at ændre tilstanden. Her tilbyder ayurveda en konkret og personaliseret vej til lindring og sundhed – der virker. Dette er Annes historie.


Diagnosen

Efter et årevis langt forløb med uforklarlige smerter og overvældende træthed får Anne Koch i 2020 diagnosen fibromyalgi. På Den Private Smerteklinik i Herlev begynder et forløb mod et bedre liv, som senere skal suppleres med den ayurvediske tilgang. Da de fysiske smerter er centrale for fibromyalgi og Annes forløb, vil vi starte med at lade Anne fortælle om sine smerter:

“Jeg følte ikke, det var min krop. Det var som om, den prøvede at afstøde mig, og at min person ikke matchede med min krop mere. Smerterne var opstået årevis forinden, og nu flyttede de sig rundt, så det pludselig føltes, som om jeg havde en knæskade, så var det min skulder, så var det min hofte, min ryg, min ankel. På smerteklinikken arbejdede vi med en smerteskala fra 1-10. 10 var den værst tænkelige smerte, og den havde jeg oplevet, da jeg fødte. Mine smerter lå lige derunder, på 8-9.”


HVAD ER FIBROMYALGI?

Fibromyalgi er en kronisk tilstand præget af vedvarende smerter i muskler, led og knogler, som har varet i mindst tre måneder og mærkes i flere områder af kroppen. Tilstanden kaldes et smertesyndrom, hvilket betyder, at smerten ikke har en klar udløsende årsag. Forskning viser, at personer med fibromyalgi har en øget følsomhed over for smerte, hvilket gør, at selv lette berøringer kan føles ubehagelige. I ayurveda ses fibromyalgi især som en vata-ubalance, men pitta og kapha kan også spille ind.


Mange har andre diagnoser sideløbende med fibromyalgien, og Anne oplevede også, at hendes fordøjelsessystem var i ubalance med refluks, mavemundsbrok, forstoppelse, hård mave og oppustethed. Hertil fik hun B12- og D-vitamin-mangel, da hendes fordøjelse ikke kunne optage det via maden længere. Derfor måtte Anne få indsprøjtninger i en lang periode.


“Den dag, jeg fik diagnosen fibromyalgi i december 2020 var jeg et mørkt sted i mit liv og havde meget svært ved at se lys forude, det var som om min verden var sort/hvid og alt virkede håbløst nu, for hvordan skulle jeg kunne leve et liv med kroniske smerter, træthed og ingen energi? Hvad skulle der blive af mig? Hvordan ville det påvirke min familie, min fremtid?”

Anne Koch (fra refleksionsopgaven ved den Ayurvediske Grunduddannelse)


Forløbet frem til diagnosen

Hvordan Anne fandt sin vej tilbage til et meningsfuldt liv, vender vi tilbage til. Først har vi talt med Anne om, hvordan hendes liv frem til diagnosen var. I ayurveda ser vi nemlig på det hele menneske og inddrager personlighed (via doshaerne), livshistorie, livssituation, kost, omgivelser m.m. Ved at se på det hele menneske får vi vigtig information om både ubalancens* årsag samt behandlingsmuligheder af denne.


AYURVEDAS SYN PÅ SYGDOM

I ayurveda ser vi sygdom i kroppen, smerter og psykisk mistrivsel som ubalancer. Det er signaler om, at noget kan balanceres, og kroppen vil “tale” med disse symptomer, som forværres, indtil der rettes op. Mange ved ikke, hvad de skal gøre ved symptomer som ting som forstoppelse, mavepine, hovedpine, angst, vredesudbrud og depression. Gennem ayurvedaen kan man lære ganske små greb, der gør en stor forskel for balancen. Sådan årsagsbehandler ayurveda i stedet for kun at fokusere på symptomet. Får ubalancen lov til at stå til i længere tid, kan det udvikle sig til kronisk sygdom.


Tidligere i livet var Anne altid meget glad og begejstret, livlig, fantasifuld og fuld af gåpåmod. I løbet af hendes 30’ere begyndte en tendens til perfektionisme og kontrol dog at overtage.

“Jeg havde fået mit første barn og kom tilbage på arbejde på et privathospital, hvor der var virkeligt travlt. Vi var altid bagud og skulle hele tiden arbejde over. Jeg arbejdede måske 45-50 timer om ugen plus lang transporttid. Det gjorde, at jeg hele tiden måtte køre med 200 km. i timen i hovedet, mens mit barn samtidig ikke skulle lide under, at jeg arbejdede. Så jeg havde aldrig ro til mig selv, fordi jeg så skulle lave noget med min datter, lufte hund, bage boller og gøre rent, når jeg havde fri fra arbejde. Langsomt blev jeg mere hård i min personlighed – og kritisk overfor mig selv. Jeg følte ikke, jeg gjorde det godt nok. Og når de tanker kom, arbejdede jeg bare endnu mere og sørgede for at have travlt hele tiden, så jeg ikke kunne høre de her stemmer. Hvis jeg ikke havde ro indvendigt, kunne jeg have det udvendigt. Jeg blev ekstremt perfektionistisk med mit udseende og hjemmet. Jeg ville hele tiden være perfekt, have styr på tingene og være 100% den bedste. Den bedste mor, den bedste sekretær, den bedste hustru, den bedste veninde, den bedste datter… og det kan man jo bare ikke.”

Annes smerter begyndte at komme, da hun ventede barn nummer to. Det startede med voldsomme smerter via bækkenløsning. Her valgte hun fortsat at passe sit arbejde, selvom hun visse dage slet ikke kunne flytte sine ben for smerter.

“Min stædighed oversteg min egenomsorg, og det fortsatte sådan i 7 måneder. Jeg kunne ikke finde ud af at lytte til min krop på nogen som helst måde dengang, så den måtte jo kæmpe for at få mig til at lytte. Jeg fik flere og flere smerter, og jeg cirklede rundt hos forskellige ortopædkirurger og reumatologer og blev undersøgt på alle mulige måder med røntgen, MR-skanninger, ultralyd, blokader – men de kunne ikke finde årsagen til mine smerter gennem konventionelle undersøgelser. Til sidst var der en dygtig reumatolog, der kiggede på det hele og samlede alle trådene. Hun sagde: ‘Jeg tror, du har fibromyalgi, men nu skal vi lige have udelukket alt andet.’”

Anne har også oplevet 3 depressioner gennem sit liv og har været i behandling hos både psykolog og psykiater, uden at det lod til at få fat i problemets dybereliggende rødder.


De første skridt mod smertelindring

Efter diagnosen blev Anne henvist til en smerteklinik. “Der arbejdede fantastiske mennesker: en læge, sygeplejerske, fysioterapeut, socialrådgiver og en psykolog. Man kom hos alle og fik en grundig snak, hvorefter de lavede en behandlingsplan.”

Fysioterapeuten var specialiseret i kroniske smerter og havde et fibromyalgi-hold, som Anne deltog i. Her lærte de, hvordan kroppen, nervesystemet og smertepåvirkning hænger sammen. “Vi skulle lære at være vores egne helbredere. Lægerne kan ikke mærke, hvordan smerterne føles, så det var vigtigt, vi lærte smerterne, os selv og vores krop at kende, så vi kunne lære, hvordan vi kunne hjælpe os selv.”

På smerteklinikken startede Anne op på 4 medicinpræparater, og de praktiserede mindfulness, meditation og lidt yoga. Anne havde tidligere stiftet en smule bekendtskab med yoga, uden at det havde været en fast del af hendes program, hvor mindfulness og meditation var helt nyt for hende. Forløbet varede 5-6 måneder, hvorefter patienterne blev afsluttet. Anne siger:

“Det, jeg lærte dér, var virkelig godt for mig, kunne jeg mærke. Smerterne kom ned på omkring 6-7 stykker. Det gav mig en smule mere overskud og en nysgerrighed til at lære mere om meditation, yoga og mindfullness.”

Da Anne en dag faldt over Grunduddannelsen i Ayurveda hos NAYA, mærkede hun, at det kaldte på hende. Det blev vigtigt for hende at få sig selv til at fungere igen også med tanke på, at du skal være noget for dig selv, før du kan være noget for andre. På dette tidspunkt var Annes datter i gang med en udredning for ADHD, og det var tydeligt for Anne, at hun ikke kunne være der, som hun ville, hvis hun ikke selv fik det bedre – selvom det allerede havde hjulpet med medicinen og de værktøjer, smerteklinikken havde givet hende.


Ayurveda: En helhedsorienteret tilgang

Da Anne mødte ayurvedaen, fandt hun konkrete og værdifulde redskaber, der gav hende et tiltrængt åndehul i en hverdag præget af smerter, træthed og udmattelse (se de konkrete redskaber længere nede). 

“Jeg lærte at se mine symptomer som vigtige signaler frem for noget, der skulle undertrykkes. Ayurvedaen lærte mig, at min krop ikke var min fjende, men snarere en fintfølende organisme, der reagerede på ubalancer og prøvede at beskytte mig.”

“Vores sundhedsvæsen her i Vesten er måske ikke så gearet til at kigge på hele mennesket, ligesom i ayurvedaen, hvor man endda ikke kun kigger på mennesket, men også på miljøet, der omgiver det menneske. Det har jo stor betydning, hvordan du bor, lever, og hvem du omgås med. Og der er mange ting, man kan gøre, når man har fået indsigt i ayurvedaen.”


NAYA VIL BYGGE BRO MELLEM AYURVEDA OG VESTLIG MEDICIN

NAYA anerkender de mange udfordringer, som den vestlige medicin håndterer effektivt. Samtidig ønsker NAYA at bygge bro mellem ayurveda og den vestlige medicin for at hjælpe flere mennesker med at leve i balance. Ved at kombinere det bedste fra begge verdener kan vi forebygge, lindre og behandle mange lidelser, som vi faktisk ikke behøver at leve med – hvis vi kender en naturlig vej til sundhed og helbredelse.


Anne blev introduceret til ayurvedaens fundamentale principper om, hvordan kroppens balance af doshaer (vata, pitta og kapha) kan påvirke alt fra fysisk sundhed til vores følelsesmæssige tilstand. På uddannelsen gennemgik Anne et personligt, ayurvedisk forløb, hvor hun fik råd og vejledning om sin type, og hvad hun kunne gøre for at komme i bedre balance.

“Efter Kristine (medstifter af NAYA og hovedunderviser på uddannelsen) havde vurderet min dosha-type, som er vata-pitta, sagde hun: ‘Det første, du skal gøre, er at drikke SFK-te og spise havregrød om morgenen.’ Jeg har aldrig været rigtig god til at spise morgenmad – det har altid været sådan noget “ud af døren!”, og så måtte jeg spise på arbejdet eller et eller andet til frokost. Havregrød har aldrig lige sagt mig noget, og det dér SFK-te syntes jeg, smagte helt forfærdeligt i starten. Men jeg gjorde det, for jeg tænkte, at hun måtte vide, hvad hun talte om. Jeg drak teen 3-4 gange om dagen og vænnede mig til den – jeg drikker den stadig og synes, den er helt fantastisk. Havregrøden krævede virkelig tilvænning – både det at tage sig tid til det og at spise den uden forstyrrelse, for jeg skal jo ikke sidde og kigge på min telefon imens. Det har virkelig gjort underværker for hele mit fordøjelsessystem, fordi det har været slået helt i stykker i mange år. De to ting alene gjorde, at min mave faldt til ro, så den både blev fladere, og jeg begyndte at komme regelmæssigt på toilettet.”


FORDØJELSEN – ALT SKAL BEARBEJDES

I ayurveda betragter vi fordøjelsen som den vigtigste nøgle til godt helbred. Alt, hvad vi tager ind – følelser, oplevelser og sanseindtryk – skal fordøjes.

Tænk på den mad, vi spiser: Hvis vi ikke kan fordøje den ordentligt, hvis den ryger lige igennem systemet, eller vi får forstoppelse, optager vi ikke næringen. Det, vi ikke fordøjer, kan ophobe sig som affaldsstoffer i kroppen.

Men fordøjelse handler om mere end bare mad. Alt, hvad vi oplever gennem vores sanser, skal bearbejdes. Oplevelser og følelser kræver fordøjelse, så vi kan lære af dem og finde balance. Når vores følelser intensiveres – uanset om det er glæde, frygt eller sorg – kommer hele vores system på overarbejde. Hvis vi ikke bearbejder disse følelser, kan de ophobe sig som følelsesmæssige affaldsstoffer og skabe ubalance, der kan føre til både psykisk og fysisk mistrivsel.


De konkrete, ayurvediske redskaber

Under Grunduddannelsen i Ayurveda begyndte Anne at indføre daglige rutiner, som blev en central del af hendes helingsproces. Nedenfor finder du en oversigt over de tiltag, hun har gjort til en fast del af sit liv.

Selvom listen kan virke omfattende, tager mange af rutinerne kun få minutter at udføre. De blev indført gradvist i samråd med en ayurvedisk konsulent og blev med tiden til naturlige vaner. Når først rutinerne er integreret, bliver de en enkel og nydelsesfuld del af hverdagen.

Hav i baghovedet, at Anne først startede med havregrød og SFK-te om morgenen, og at der allerede her skete en stor forskel. Anne har været ihærdig og i gang i over halvandet år, da denne artikel skrives. Det er vigtigt, at vi ikke tror, vi skal indføre en helt ny livsstil fra dag ét, da det kan overvælde og være svært at holde. Små forandringer kan gøre en stor forskel.

  • Ro, regelmæssighed og restorativ: Disse 3 r’er er gode for vata, der har en flyvsk og uregelmæssig natur. Rutiner og hvile skabte balance for Anne

  • 7 trin til følelsesmæssig frigørelse: Konkrete veje til at arbejde med traumer eller oplevelser, der skaber ubalance i dag. Gennem Grunduddannelsen i Ayurveda reflekterer man over sin egen historie, psykologi og dosha. Ved at bruge de 7 trin og lave skriveøvelser, kunne Anne se de gamle ting i et nyt lys og faktisk le af det. Hun blev klogere og oplevede at forløse svære, undertrykte følelser og mærkede bogstaveligt talt, at en byrde lettede fra hendes krop. Hun blev varm i kroppen og kunne trække vejret igen – noget psykologer og psykiatere aldrig havde kunnet hjælpe hende med.

    Skriveøvelse: Tænk på en oplevelse, du føler stadig sidder i dig. Skriv den ned fra dit eget perspektiv. Dernæst skriver du den fra andre impliceredes perspektiv. Til sidst skriver du den set gennem en journalists øjne

  • Daglige rutiner: Tungeskrab, lunkent vand med citron, meditation og ind i mellem yoga hjælper med at skabe en stabil start på dagen, og giver Anne en følelse af handling og klarhed. Om eftermiddagen laver hun ofte yoga nidra, der giver en pause midt på dagen. Om aftenen mediterer Anne, laver ind i mellem yin yoga, laver selvabhyanga (ayurvedisk selvmassage), laver vekselåndedrættet (ayurvedisk åndedrætsøvelse, der beroliger vata) og siger et taknemmelighedsvers. Disse ritualer er et fast holdepunkt i Annes hverdag, som hun kan mærke gør en stor forskel for hendes smerter

  • Kosttilpasning og sattvisk spisning: Anne begyndte at spise havregrød til morgenmad og drikke SFK-te. Dette alene reducerede oppustethed og lindrede de fordøjelsesproblemer, hun havde kæmpet med. Samtidig fokuserede hun på, hvordan hun spiste ud fra den ayurvediske teori om, at det er lige så væsentligt, hvordan vi spiser, som hvad vi spiser. Hun har indarbejdet et nærvær overfor maden – tager indtrykkene til sig ved at kigge på maden og dufte til den, spise langsommere og spise til maven er 75% fuld

  • Bevægelse: Regelmæssige gåture hjælper med at øge fleksibiliteten og reducere smerter. Yogaen giver Anne et mentalt frirum, hvor hun kan fokusere på sin vejrtrækning og få ro mere i sindet Jo mere roligt nervesystemet er, jo færre smerter – og færre smerter er lig med mere overskud og energi.

Virkeligheden er ikke lyserød

Ubalancer er en helt naturlig del af det at være menneske. Alle ryger i større og mindre ubalancer hele tiden. Forskellen er, om vi lytter og justerer. Og selv om en sygdom er ret fremskreden, kan vi gøre meget for at lindre symptomer, mens vi årsagsbehandler. For Anne er det også sådan, at selvom hun har opnået disse fremskridt, så er der stadig dage, hvor hendes krop ikke har det godt.


“Ayurvedaen har helt sikkert været med til at redde mit liv! Jeg kan stadig have dårlige dage, hvor smerterne fylder mere, men der går længere imellem og intensiteten aftager hurtigere, da jeg nu har lært min krop og mit sind at kende, og ved hvordan jeg bedst hjælper og beskytter mig selv. Når jeg får en virkelig dårlig smertedag, så er det som regel fordi jeg har kørt mig selv for hårdt, haft for travlt, ikke husket at være god ved mig selv, at holde pauser, spist forkert, som nu altsammen er så afgørende for mit velbefindende.  Det giver mig mere blod på tanden til at holde fast i mine rutiner og alt det jeg har lært, så jeg kan  minimere de dårlige dage i fremtiden.”

– Anne Koch (fra refleksionsopgaven ved den Ayurvediske Grunduddannelse)


“Det kræver arbejde at ændre sin livsstil. Men når man så ser, hvad det giver i den anden ende, så er det også bare det værd. Det giver jo mig motivation at vide, at hvis jeg ikke holder mine rutiner og ikke passer på mig selv ved at meditere, lave yoga og spise ordentligt og regelmæssigt, så ved jeg bare, at mine smerter vil stige, og at min træthed eksploderer.”


Holistiske metoder kan skabe meningsfulde forandringer

Annes smerter er i skrivende stund nede på 3-4. Hun tager 1 medicinsk præparat til at sove på og overvejer at trappe helt ud af det. Hun har igen lyst til at optage ny viden, møde nye mennesker og genkender igen den Anne, hun var som barn. Ayurvedaens helhedsorienterede livssyn har hjulpet Anne med at gøre alt det, hun kan, for at hjælpe sig selv.

“Ayurvedaen har gjort, at jeg kan mærke mig selv igen, og at jeg har lært mig selv at kende på ny – både min krop, mit sind og min sjæl har blomstret og foldet sig ud, så at sige. Så den Anne, min mor sagde, jeg var engang – glad og frejdig, fuld af liv, glæde, gåpåmod og stædighed – hun er ved at komme tilbage igen.”

Vi spørge Anne, hvad hun drømmer om for sin fremtid:

“Jeg drømmer om at kunne arbejde fuld tid med ayurvedaen. Jeg har oprettet min egen klinik, og det er min store drøm at hjælpe andre mennesker, der døjer med noget kronisk. Jeg håber, jeg kan hjælpe dem med at få deres eget åndehul, hvor de ser, at der er så meget i livet, de stadig kan få, som de bare skal finde vej hen til. Jeg håber, at mit lys kan være med til at tænde andres lys.”


Ønsker du rådgivning eller uddannelse?

Anne’s historie er et vidnesbyrd om, hvordan holistiske metoder kan skabe meningsfulde forandringer. Transformation handler ikke om en perfekt rejse, men om at finde løsninger, der støtter kroppen og sindet i deres naturlige helingsproces. Vi takker for, at vi måtte bringe Annes historie, og vi håber du, der har læst så langt, har fået noget ud af at læse med.

Har du fibromyalgi, eller døjer du med andre kroniske smerter, og ønsker du at modtage ayurvedisk rådgivning, kan du kontakte os på info@nayagroup.dk. Du er også velkommen på vores Ayurvediske Grunduddannelse, der giver dig et dybdegående, personligt forløb.

Er du sundhedsfaglig og ønsker at blive klogere på ayurvedaen, er du ligeledes velkommen på vores Ayurvediske Grunduddannelse. Vi uddanner mange faggrupper, der ønsker holistiske redskaber til at hjælpe deres klienter, patienter og borgere.


Tilmeld nyhedsbrev

& modtag dosha-test og opskrifter til din type

en_GBEnglish (UK)