Idéen har rumsteret i noget tid, opfordringerne har været mange, men for Lila Cristine Lutz, var det at skabe en kundalini yoga uddannelse ikke så lige til. For hvordan beholder man ydmygheden, og respekten for den traditionelle visdom, samtidig med at bringe sig selv og egen erfaring i spil, så det bliver meningsfyldt for andre i en ny tid?
NORDIC KUNDALINI
NAYA kom på banen, og med det, et samarbejde, der blev til Nordic Kundalini Yoga uddannelsen. Det kom på det helt rigtige tidspunkt, siger Lila:
“Timingen er god nu, det giver mening at tage Kundalini et nyt sted hen og udvikle den traditionelle læseplan. Jeg tror tiden er til, at vi ikke nødvendigvis skal følge den ‘rene’ og ‘rigide’ yoga, som det så ud i Indien for 5.000 år siden, men at vi bruger den nye viden vi har til at udvikle det – i mit tilfælde at fx. at inkorporere det restorative og de genopbyggende pauser, aromaterapi og visdom fra Vestens tænkere også.”
Deraf kom også det nye navn og en helt ny uddannelse: Nordic Kundalini Yoga. Øvelser og Kriya’s (“handling med intention”, yogasæt på 5-20 øvelser, red.) er her tro mod den traditionelle Kundalini med fokus på at balancere følelsesmæssige tilstande, og i Lilas uddannelse også at grounde nervesystemet, give styrke og jordforbindelse samt mere fokus på sanserne og det energifelt, der skabes i rummet:
“Min yoga er meget sanselig – jeg er vokset op i et miljø hvor jeg har fået lov til at folde mit sanseapparat ud, og vil gerne kunne bruge, hvad jeg har lært i det her liv siden jeg var 18 år gammel. Jeg har set min far lave yoga og min mor lave basekost af tahin og spelt, før nogle vidste hvad det var. Jeg er vokset op med folkedans og musik og vidste meget tidligt, hvad der godt for sjælen. Derudover har jeg haft privilegiet af at blive undervist af mange fantastiske lærere, der har åbnet mit sind og vist mig vejen. Jeg bruger nu alt dette i min uddannelse – et patchwork af forskellig lærdom og traditioner”.
LILAS REJSE
Lila Cristine Lutz’s opvækst i et holistisk miljø dannede et naturligt udgangspunkt for de uddannelser hun tog i 90’erne og 00’erne: Reiki healer, kropsterapeut, clairvoyant, Oshos dynamiske meditationer, shamanisme og non-dual therapy. Faktisk var yoga slet ikke en stor del af hendes liv og virke som healer og terapeut, før hun blev ramt af ikke bare én, men to diskusprolapser. Lila var dengang ikke i tvivl om, at skaden i hendes disk var forårsaget af en opstået dyb sorg, og netop derfor var Kundalini som træning, oplagt i den svære tid:
“Med denne yoga form blev blev jeg ramt. Jeg havde en følelse af, at her kunne jeg være med min sensitivitet og skønhed, og kunne mærke, at øvelserne havde en omgående virkning på min ryg og sorgen. Her åbnede sig en yoga form op, hvor man ikke blev rettet – den handlede ikke om det korrekte anatomi, men var mere en åndelig rejse og forståelse for vores krop og sjæl. Her faldt 10-øren, og jeg fik det både godt udenpå og indeni”.
SAMARBEJDET
Det var derfor heller ikke tilfældigt, at NAYA kunne se en synergi mellem Lilas tilgang og Ayurveda i Norden:
“Ayurveda i sig selv, er jo en filosofi og levemåde der på alle måde matcher kundalini og min personlige tilgang til den. Det, NAYA gør ved at tage ayurveda til Norden, hænger godt sammen med, hvordan jeg anskuer vores måde at leve på i fremtiden. Vi mærker alle, hvordan vi kan bruge det, at vi bor på en breddegrad med meget mørke og et unikt lys, at ære vores natur, og arbejde med, hvad det kan gøre for os i form af enkelhed og lethed. Norden er i stigende grad blevet kendt for det sanselige: mad, sauna, havbadning – og både ayurveda og min tilgang er meget sanselig. NAYA og jeg har fælles værdier, men også samme syn på, at det nordiske kan noget helt særligt, som vi sammen skal udforske og ære. Det særlige privilegie vi har i denne del af verden forpligter os til at stå i lyset, være lyset og sprede lyset.”
Læs mere om Nordic Kundalini Yoga Uddannelsen HER. En uddannelse med udgangspunkt i Kundalini yoga, med musik, lyd, dufte og healing.
Lila Cristine Lutz
Lila er uddannet Kundalini Yogalærer certificeret fra (KRI) i USA, og underviser i Kundalini Yoga, Meditation, Mindfulness og Healing både herhjemme og i udlandet. Derudover er Lila uddannet Reiki Master Healer og har undervist i selvhealing og Reiki siden 1999. Lila er skaber og hovedunderviser på Nordic Kundalini Yoga uddannelse, som vi er stolte af at præsentere i NAYA regi.