Investering med indre GPS

“Min mission er simpel: At gøre verden et bedre sted at være. Ved at flytte folk individuelt og vise vejen, så vores sygehusvæsen kan blive til et sundhedsvæsen”

Investering: “Det at investere penge i forventning om at få en økonomisk gevinst” el. “det at bruge tid, kræfter eller andre resurser på en bestemt sag, ofte i forventning om at det lønner sig”. Man er ikke i tvivl på definitionen i Den Danske Ordbog: en investering, økonomisk eller ej, skal give et afkast! 

Men ER det en mulighed, at en økonomisk investering OGSÅ kan lønne sig på det personlige plan og gøre en forskel på en større skala? Det er medejer af NAYA, Lars Braun Nielsen ikke i tvivl om. 

Mavefornemmelsen

Sommerferien er for fleste allerede godt igang, da Lars Braun Nielsen i 2022 får et opkald fra vores stifter Maria Juhl. Hun og partner Kristine Swalethorp er netop landet i en presserende situation med daværende samarbejdspartnere i det fælles holistiske hus i Fredensborg, og gode råd er dyre. Igennem sin fætter, har Maria hørt om Lars, der efter sigende også er på en sundhedsmission tæt på NAYAs. Og Maria lægger ikke fingrene i mellem, da hun kan mærke den gode kemi: “Har du lyst til investere i forebyggelse inden for sundhed og et nyt Ayurvedisk sundhedshus?” Der er ikke den store tøven i svaret fra Lars, der i mange år har fulgt sit ‘indre gps’ og netop har signaleret, at han i sin businessportefølje har brug for en organisation med sundhedshuse rundt om i landet: 

“Jeg havde netop ledt efter et koncept som dette og NAYA kunne ikke passe bedre ind i min vision. Det var den væsentlige ingrediens, jeg manglede til det jeg gerne ville lave – og derudover har vi samme mind- og værdisæt: Vigtigheden af, at kigge på det hele menneske og stole på, at kroppen kan selv uden at blive fyldt op med kemikalier”.

Lars er inden Marias opkald allerede igang med et skifte i sit arbejdsliv. Som CEO for WellB og Navigraff har han taget skridtet ind i forebyggelse i sundhedsektoren, med mange idéer til, hvordan virksomheder ville kunne implementere sundhed og trivsel på deres arbejdsplads. Da han i 2021 sælger sin virksomhed LBN Medical er ønsket om at investere yderlige i holistisk sundhed, blevet større:

“Det her er min mission. Jeg vil gerne gøre verden et bedre sted at være. Ved at flytte folk individuelt, men også vise vejen til, at vores SYGEhusvæsen kan blive til et SUNDHEDSvæsen. Problemet lige nu er, at vores sundhedsvæsen har en god intention – men den bliver ikke helt udlevet i mine øjne, fordi man først skal være syg for at kunne komme ind i systemet. I virkeligheden burde vi i langt højere grad fokusere på at holde os raske. Det er her, jeg gerne vil være med til at vise vejen.”

Lars’ interesse for holistisk sundhed er ikke kommet ud af ingenting. Han har altid læst bøger og studeret den mere alternative verden – helt fra han var 16, hvor han får lagt tarotkort og eksperimenter med sort magi. Da han som 19-årig får astma pga. skimmelsvamp træner han sig ud af det og som uddannet maskinmester er han vandt til at kigge på hele ‘skibet’:

“Ligesom med kroppen, kan én fejl i programmet være årsag til at hele ‘maskineriet’ ikke virker. Man skal hele vejen rundt, for at finde den, men samtidig forbedre og justere alle knapper uden at give op”.

Lars’ indstilling til netop dette bliver testet, da hans kone Heidi i 2018 bliver diagnosticeret med brystkræft. Efter et længere forløb med kemoterapi og supplerende tilskud og mineraler, bliver hun i 2019 erklæret rask. Men efter et par måneder, viser det sig, at metastaser har bredt sig til huden på brystet, med endnu et forløb med behandlinger og kemo til følge. Selvom begge er positive og sikre på bedring i hele forløbet, giver kroppen op i marts 2020, og Lars mister sin Heidi. 

Sorgen er til at føle på, men missionen nu klarere end nogensinde. Umiddelbart efter Heidis død involverer Lars sig i WellB og Navigraff, og kun 15 måneder senere går han i dialog med NAYA. 6 måneder senere skriver Lars under på medejerskab af NAYA GROUP og køber lokalerne, der kommer til at huse NAYA CPH på Frederiksberg. 

Lars ER en atypisk investor, men han er ikke i tvivl om, at flere investorer og virksomheder skal kigge i denne retning, og ikke kun pga. de åbenlyse årsager, som fx. medarbejderes fysiske og mentale trivsel:

“Det er vigtigt for virksomhedernes økonomi i dag, hvis de skal holde på unge mennesker med drivkraft. For dem er det ikke ‘at de bare skal have et job’. De skal kunne relatere til virksomheden og den generation går op i, at en virksomhed er bæredygtig på flere planer. Tænker vi som investorer og direktører ikke i den retning, får vi ikke de bedste og mest motiverede medarbejdere, der har lyst til blive længere.”

Læs mere om Lars’ historie HER og er du interesseret i Business Wellbeing i din virksomhed eller som iværksætter, kan du læse mere om vores programmer, workshops & foredrag HER

Lars Braun Nielsen

Lars er vores investor i NAYA Group og ejer af NAYA CPH huset på Frederiksberg. Lars har de sidste 10 år haft en stigende interessese for at leve mere holistisk både privat og i sit arbejdsliv, og da hans liv i 2020 tog en drejning blev interessen til mission. Han er CEO for Navigraff og WellB, der har fokus på fremtidens træning, og altså medejer af NAYA Group.

Tilmeld nyhedsbrev

& modtag Dosha-test og opskrifter til din type.

en_GBEnglish (UK)