Person der holder en skål med dhal

DHAL: MIN YNDLINGSRET

Lige siden jeg trådte mine spæde skridt på Ayurvedaens sti og blev introduceret til Dhal første gang, var jeg solgt. Denne ret møder simpelthen alle mine Vata-behov. Den er nem at lave, jeg kan tømme køleskabet, og bruge hvad jeg har, og så er den super god for min mave og til at holde mig varm. En ideel ret for alle tre doshaer i Danmarks skiftende vejr og især nu hvor kulden begynder at snige sig ind…

Opskriften kommer fra min bog AYURVEDA – FØLG NATURENS RYTME og kan tilpasses din dosha med små modifikationer.

Denne version er særlig spicy og egnet til at sætte gang i Kaphas fordøjelse og indre drivkraft. Hvis du, som Vata- eller Pittatype, ønsker at lave retten, så skær ned på chili og ingefær. Du kan som nævnt bruge de grøntsager, du har i køleskabet. Det eneste, du ikke kan undvære, er linser, tomat og krydderier. For Vata og Pitta-typer vil jeg altid bruge kokosmælk (eller soyafløde) sammen med tomat. Kapha kan undvære dette.

Opskrift

(2 personer) 

Dhal

1 dl rapsolie

1 rødløg

1 spsk. hakket frisk ingefær

½ spsk. chiliflager

2 spsk. karry

1 tsk. spidskommen 

2-3 gulerødder

1 ½ dl røde linser

4 dl vand

100 g svampe (dem du bedst kan lide)

½ blomkål 

1 dåse hakkede tomater 

½ dåse kokosmælk

Salt

Topping

Lille bundt frisk koriander

En håndfuld græskarkerner

Dhal

Varm olien i en stor gryde. Hak løg og ingefær fint og kom det i den varme olie sammen med chili, karry og spidskommen. Lad det hele stege i 4-5 minutter. Løgene skal ikke tage for meget farve. Skyl gulerødderne og skær dem i små tern og kom dem i gryden. Skyl linserne og læg dem i gryden. Steg dem hurtigt af sammen med gulerødderne og tilsæt vand. Kog linserne til de har absorberet væden. Hak svampene fint og skærer blomkålen i små bukketter. Tilsæt svampe, blomkål, de hakkede tomater og kokosmælk. Kog videre 5-10 minutter, indtil linserne er møre, men der stadig er bid i grøntsagerne. Smag til med salt.

Topping

Rist græskarkerner på en pande og skær korianderen i små stykker.

Servering

Anret dhalen i dybe tallerkener eller skåle og top med ristede græskarkerner og koriander.

NEMME TIPS TIL DIN DHAL

  • De røde linser er et essentielt element i denne opskrift på Dhal, fordi de har en enestående egenskab: Når de tilberedes, absorberer de væske og blødgør, hvilket fører til en lækker, cremet konsistens. Dette er en nøglefaktor, der adskiller dem fra grønne linser. Selvom grønne linser også kan bruges i Dhal, vil resultatet være mindre cremet sammenlignet med de røde linser. Men uanset om du vælger grønne eller røde linser, vil din Dhal stadig smage fantastisk!
  • Forberedelsen af linserne er også enkel og bekvem. I modsætning til bønner, som ofte kræver at blive sat i blød før tilberedning, skal linserne blot skylles grundigt. Denne nemme forberedelse sparer tid og gør processen mere brugervenlig.
  • En anden fordel ved Dhal er, at det er et fremragende måltid til at lave i store portioner. Det fryser utroligt godt, hvilket gør det til et praktisk valg for måltidsplanlægning eller forberedelse af mad i forvejen. Med denne opskrift kan du nemt lave store mængder, fryse ned, og nyde en lækker, hjemmelavet Dhal når som helst.

Tilmeld nyhedsbrev

& modtag Dosha-test og opskrifter til din type.

en_GBEnglish (UK)