DET PARADOKSALE VED JULEN

HVAD BETYDER JULEN EGENTLIG FOR DIG?

Jeg ved ikke om, jeg er den eneste, der har gået rundt her i december og følt mig sådan lidt alien-agtig? Det er ligesom om, jeg har set juleritualerne og – forventningerne udefra – og ærlig talt ikke rigtig forstår et pip. Jeg ved, at det vel nærmest er en af pointerne ved ritualer, at de ikke giver rationel mening, men har en kulturel eller social betydning, der overskygger, det sindet kan forstå…

Alligevel sidder jeg tit med en tomhedsfornemmelse på denne tid af året. Det er ikke fordi, jeg har noget imod næstekærlighed, det at give gaver og prioritere tid til familien. Jeg forstår bare ikke hvordan, dét at ønske sig ting, købe noget til andre og spise noget bestemt mad nærmest er blevet en pligt. Jeg kender så mange mennesker, der simpelthen ikke ved, hvad de skal ønske sig (inkl. børn f.eks. mine egne to drenge), for lad os være ærlige; vi mangler sgu ikke noget! Hverken materielt eller kaloriemæssigt. Jeg overhørte en teenager nærmest beklage sig over, at skulle skrive en ønskeseddel…

JESUS REPRÆSENTERER DIG

Jeg reflekterer over det paradoksale i, hvordan jeg på en måde prædiker (for mig selv og andre), at universet er overflod og at livet handler om at tillade sig selv denne overflod og på den anden side, så virker den materielle og madmæssige overflod i julen ret frastødende på mig. Jeg savner dybde i julen og ved efterhånden, hvad der kan løfte mig og få mig til at glædes som et lille barn igen. Det er, når jeg forbinder mig med julens budskab, historierne om Jesus og fede gospelsange om hengivelse til skaberen. Og så selvfølgelig når jeg i glimt ser magien i mine børns ansigter eller mærker samhørigheden med min familie over det, vi deler i en særlig tid.

For mig repræsenterer Jesus det, vi som mennesker kan formå. Det vi kan rejse os til at være. Nogle oversættelser fra Biblen fortæller os, at Jesus efter at have helbredt syge, sagde: Rejs dig op og vær den, det var meningen, du skulle være. Det elsker jeg. Jeg elsker, at Jesus var næstekærlig nok til at heale alle, der havde brug for det, men bestemt nok til også at påpege, hvori folks virkelige lidelse lå. Ophavet til alle de andre lidelser – nemlig, at vi ikke opfører os, som de guddommelige skabninger, vi er.

Der er ikke EN ENESTE af os, der er her tilfældigt eller uden et formål. Vi er alle skabt fra samme guddommelige kilde af visdom og kærlighed og har hver især vores særlige vej eller formål i livet. Der er ingen, der er mere værd end andre og alle har vi muligheden for en gang for alle at sige: “Hvad er problemet?” Og herefter rejse os fra vores “sygeseng” og vise verden, hvem vi er.

Som Jesus kom for at vise os ved sit eksempel og minde os om med sine dejlige, tilgivende og bestemte ord:

REJS DIG OP OG VÆR DEN, DET VAR MENINGEN, DU SKULLE VÆRE

Hvis du – ligesom jeg – har brug for lidt støtte til at acceptere julen, som den ser ud anno 2015 i overflods Danmark, så deler jeg her en øvelse, der kan bringe dig ind i en tilstand af accept. På overfladen accepten af det, der sker omkring dig, men på et dybere plan: accepten af den, du er, og det, du er kommet til jorden for at blive.

Du må meget gerne dele øvelsen med din næste…

En gave givet i kærlighed
Maria <3

Tilmeld nyhedsbrev

& modtag Dosha-test og opskrifter til din type.

en_GBEnglish (UK)