Velkommen indenfor i visdommens verden.
Søg om optagelse på vores akademi og bliv en af landets dygtigste ayurvediske behandlere eller konsulenter. Alle vores uddannelser tager udgangspunkt i ældgamle holistiske videnskaber, og vores undervisere er anerkendte specialister på hver deres område.
GRUNDUDDANNELSE I AYURVEDA
Uddannelsen til Ayurvedisk Sundhedsvejleder er for dig, der tror på, at alle er forskellige, og at det er meningsfuldt at lære sig selv at kende for derfra at kunne finde sin egen balance. For dig, som mærker, at ayurvedaens tusinde år gamle, grundlæggende og dybdegående redskaber kan gøre en postiv forskel for først og fremmest dig selv – og måske også for andre i en verden, hvor mange i dag døjer med negative følger af en unaturlig livsstil.
Skabere og primære undervisere: Kristine Swalethorp & Maria Juhl
NORDIC AYURVEDA ABHYANGA BEHANDLER
Bliv eksamineret Nordic Ayurveda Abhyanga Behandler. Lær at udføre den holistiske Ayurveda signaturbehandling og bliv klar til at starte din egen praksis. Behandler uddannelsen med en unik, verdensomspændende niche for dig, der ønsker at arbejde professionelt og praktisk med Ayurveda – verdens ældste sundhedssystem, så du foruden behandling kan medtage dele af livsstilsaspektet af din egen og dine klienters holistiske healing.
Medskaber og primær underviser: Mette Korsholm, ByKorsholm
KROPSTERAPEUTISK YOGAUDDANNELSE
Denne 126-timers yogauddannelse introducerer dig til kropsterapeutisk yoga, hvor du lærer at forstå og undervise i sammenhængen mellem krop, sind og følelser. Gennem langsomme, nærværende bevægelser udforsker du, hvordan specifikke følelser knytter sig til forskellige kropsdele. Uddannelsen giver dig indsigt i at arbejde med det ubevidste og gøre det bevidst, samtidig med at du opbygger styrke og balance. Er du nysgerrig på at dykke dybere ind i kropsterapeutisk yoga?
Skaber og underviser: Rikke Hansen
NORDIC KUNDALINI YOGA
Lær at holde dit eget lys og støtte andre til at stå i deres igennem alle livets cyklusser – bliv Nordic Kundalini Yogalærer. Nordic Kundalini Yoga er en dynamisk og meditativ yogaform, der integrerer åndedræt, fysik, meditation og mantra i et flow. Denne er en udvikling af den traditionelle Kundalini Yoga, hvor vi ydermere har fokus på at skabe plads til det restorative og det afspændende imellem de dynamiske øvelser, samt at integrere det sanselige gennem aromaterapi, healing og klang.
Medskaber og primær underviser: Lila Cristine Lutz
OVERBYGNING I AYURVEDISK MEDICIN
Denne uddannelse – Speciale i Ayurvedisk Sundhedsfremmende og Forebyggende Medicin – bygger ovenpå grunduddannelsen til Ayurvedisk Sundhedsvejleder og giver dig et dybdegående akademisk fundament i de vigtigste principper indenfor ayurvedisk behandling.
Har du brug for økonomisk støtte til en af dine uddannelser – så klik her for mere info!
“Tænd din indre visdoms flamme og giv den videre,
som formidler af verdens ældste sundhedssystem”