Overgangsalder: gå med kroppens naturlige forandring

Af Mette Wismann

Da jeg får et par år siden begyndte at mærke de første tegn på overgangsalder, blev jeg overrasket over to ting. For det første stødte jeg igen og igen på kvinder, som opfattede overgangsalderen som noget negativt, der bare skulle overleves. Denne opfattelse kom både fra dem selv, men i høj grad også fra vores ungdomsfokuserede samfund, hvor der ligger en usagt fortælling om, at det at komme i overgangsaalderen er forbundet med at blive gammel, uattraktiv og nærmest usynlig.

Den anden ting, som overraskede mig, var, at rigtig mange kvinder følte sig magtesløse og ikke anede, hvad de skulle stille op i denne særlige periode i livet. Måske havde de været til lægen og fået tilbudt hormoner, og hvis ikke de ønskede det, var alternativet “at leve med det”. 

Dette blev starten for mig på en længere rejse ind i overgangsalderens verden. Jeg begyndte at forstå, hvordan vi skal gå med kroppens naturlige forandring og ikke kæmpe imod den. Og vigtigst af alt begyndte jeg at forstå, at det ikke behøver at være så hårdt at gå gennem overgangsalderen, hvis vi giver vores krop det, den i virkeligheden har brug for – hvilket er noget andet, end vi hidtil har gjort.

Igennem denne rejse oplevede jeg på egen krop og sind, at jo mere Ayurvedisk jeg levede, desto bedre havde jeg det – også selvom jeg var midt i overgangsaaldeen.

Jeg lavede en undersøgelse blandt 300 kvinder, som viser et tydeligt billede af, hvordan alt for mange kvinder lider og kæmper sig igennem den periode i deres liv med en følelse af at kroppen arbejder imod dem, og at de skal overkomme og overvinde den hele tiden for at få hverdagen til at hænge sammen. 

Det er så ærgerligt, for der er i virkeligheden utrolig mange ting, man selv kan gøre for at minimere sine gener og gå igennem overgangsalderen med en følelse af sundhed og velvære. 


Hvad siger Ayurveda om overgangsalderen

Ayurveda ser overgangsalderen som en helt naturlig fase i livet på linje med andre overgangsfaser, du måske allerede har gennemgået såsom pubertet og graviditet. I pubertet og graviditet sker der også store forandringer i din krop og dit sind, hvor det kræver, at du tilpasser og udvikler dig gennem fasen. Det er det samme i overgangsalderen. 

Ayurveda inddeler livet i tre faser: Kapha-fasen som barn, Pitta-fasen i hele din menstruerende tid og Vata-fasen er efter, du ikke har menstruation længere. Det betyder, at lige inden vi kommer til overgangsalderen, er vi vores Pitta-prægede del af livet. Det er en periode, hvor du domineres af præstation, og du højst sandsynligt har haft masser af energi til at fokusere på både familie og job. Når du så småt begynder at komme i overgangsalderen, går du over til den Vata-prægede periode af dit liv, som er er præget af visdom og udvikling.

I enhver overgang i livet (tænk igen på pubertet og graviditet) er man mere sensitiv og kommer nemmere ud af balance, da krop og sind endnu ikke har tilpasset sig den nye fase. Det betyder også, at alle bliver lidt mere Vata-prægede, når vi går gennem overgangsalderen. Det kan for mange føles på en ny måde, man aldrig har oplevet før, hvor man kan opleve, at man ikke helt forstår sin krop, og den opfører sig anderledes end tidligere. 

Men selvom alle bliver lidt mere Vata-prægede, er det helt naturligt at opleve ubalancer inden for alle tre doshaer. Her er de typiske overgangsaldersymptomer, og hvordan de relaterer sig til de tre doshaer:

Vata-ubalancer i overgangsalderen: Ureglmæssig menstruation, mindre blødning, manglende energi, ømme led og muskler, tørre slimhinder, pludselig vægtøgning især på maven, søvnproblemer, følelsesmæssig sårbarhed, koncentrationsbesvær, følelse af overvældelse, ængstelighed, tør hud og hår, hårtab.

Pitta-ubalancer i overgangsalderen: Hedeture, irritabilitet, kraftige menstautioner, migræne.

Kapha-ubalancer i overgangsalderen: Følelse af at være tung og træt både i kroppen og sindet, depression, væskeophobninger, vægtøgning.

Husk, at din krop er din allerbedste ven, som vil knokle dag og nat for at holde dig i live og for, at du skal have det bedst muligt. Så når den brokker sig, og du oplever nogle af de ovennævnte ubalancer, prøver den at fortælle dig noget meget vigtigt. Men hvad er det den fortæller i overgangsalderen?


Kærlig livsstil

Vejen til sundhed og velvære i overgangsalderen handler om at skabe en kærlig livsstil, som balancerer de ubalancer, du oplever. Og da Ayurveda er et holistisk sundhedssystem, kigger man både på sundhed i krop, sind, tanker og følelser. Så det du tænker, har f.eks. lige så stor vægt som det, du spiser. Det betyder også, at der er utrolig mange forskellige ting, du selv kan gøre for at minimere gener og få en positiv overgangsalder. Men det betyder også, at det ikke er et quickfix, men en selvkærlig livsstil, som til gengæld lover dig at være nøglen til balance resten af dit liv.

Skal jeg nævne én ting, som er den allervigtigste i overgangsalderen, så må det være at få ro i dit nervesystem og sørge for at sove godt. Dette sænker nemlig stressniveauet og påvirker hormonbalancen i positiv retning – og på “Ayurvedsik” vil det sige, at det balancerer Vata. 

Derud over skal du balancere den dosha, som du oplever flest eller størst ubalancer i. Ayurveda har heldigvis et hav af naturlige løsninger på dette og alle de andre overgangsalder symptomer. Her er 7 idéer:

Sådan genskaber du balancen i overgangsalderen

  1. Skab en god energi i krop og sind ved at tænke og tale pænt om dig selv, din krop og din overgang. Brug dagligt affirmationer som “Jeg er lige, som jeg skal være” eller “Jeg omfavner forandringen i mit liv med styrke og glæde” 
  2. Start din morgen med bevægelse, du holder af f.eks. en gåtur, blidt yogaflow, en dans i stuen eller noget helt fjerde, så du starter dagen med energi og selvkærlighed
  3. Spis på faste tidspunkter, det balancerer alle tre doshaer og især Vata. Spis f.eks. morgenmad kl. 7, frokost kl. 12 og aftensmad kl. 18 – og for at sove bedst muligt, så undgå at snacke efter aftensmad
  4. Tag mini pauser i løbet af dagen, hvor du øver dit nervesystem at komme ned i gear. Prøv f.eks.at lægge dig på gulvet med benene lodret op i luften i 5 min, gnid en dråbe lavendelolie i håndfladerne og indånd i et minutter eller træk vejret ind mens du tæller til 4 og ånd derefter langsomt ud, mens du tæller til 8. Gentag 10 gange
  5. Lav en god aftenrutine bl.a. med skønne yin yoga-stillinger. De skaber ro i dit nervesystem og gør dig klar til at sove
  6. Lav en beroligende Ayurvedisk aftendrik, den vil både gør det ud for snacks og skabe ro i krop og sind. Prøv f.eks. varm (plante)mælk med revet muskatnød og friskrevet ingefær
  7. Gå i seng kl. 22 hver dag, så er det nemmere at falde i søvn, og din krop restituerer bedst. Det betyder, at du også vågner op med mere energi

Online forløb for kvinder i overgangsalderen – start 4. marts

Transformerende forløb hjemme hos dig: 6 trin til sundhed og velvære i overgangsalderen

For dig som ønsker et naturligt syn på din overgangsalder, minimere dine symptomer og få mere livsenergi på en kærlig og holistisk måde.

Spar 10% på forløbet – brug koden: Hedetur


METTE WISMANN

Mette er uddannet Ayurvedisk Sundheds- og Livsstilskonsulent, underviser i yoga og overgangsalder og har et hav af uddannelser indenfor hormoner, overgangsalder, yoga og åndedræt. Du kan læse mere om Mette på www.yogamedmette.dk


Vil du uddannes i Ayurveda?

Tag vores holistiske uddannelse, hvor du lærer at forebygge sygdom og give plads til balance og sundhed. Uddannelsen tages af mange fra sundhedssektoren, herunder læger og sygeplejersker samt af terapeuter og coaches. Mange private, der ønsker at gøre noget godt for eget helbred tager også uddannelsen og oplever en livstransformerende rejse.

Tilmeld nyhedsbrev

& modtag Dosha-test og opskrifter til din type.

da_DKDansk