I det kreative rum finder jeg min intuition

Af Pia Kjærgaard

Ayurvedaen har mange perspektiver – udover kost og bevægelse, finder vi også balance ved at følge vores livsvej (dharma) og udtrykke vores budskab i verden (artha). I denne gæsteblog beskriver Pia, hvordan kreativiteten har givet hende en dybere fornemmelse for sine sansninger og intuition, og hun guider dig, der også længes efter det kreative udtryk, gennem nogle få, overskuelige trin.

Kender du det, når du har lyst til at udtrykke dig kreativt? Når du nærmest længes efter at udtrykke dig og at finde en anden vej end det talte ord, som på mange måder tit ikke kan udtrykke fylden, dybden og det sansende?

Den længsel har jeg haft, siden jeg var barn, og jeg vidste bare, at jeg skulle male, at jeg havde noget at “sige”.

I vores samfund lærer vi ofte at tænke rationelt og at følge normerne. Men det står klart for mig, at vi nogle gange skal søge nye veje for at forstå vores verden – både den indre og ydre – og at vi må opøve evnen til at dykke dybere ind i vores indre natur, så vi kan forstå vores sansende system og de guidninger, vi her naturligt bliver givet. Vi er så skolede til at overhøre de signaler, der vibrerer indefra, og mange tror mere på den intellektuelle logik end på den intuition, vi mærker indefra. Hvor mange har ikke oplevet at at ærgre sig over ikke at have lyttet til sin mavefornemmelse i livet?

Jeg oplever det kreative rum som en fantastisk vej til os selv. Når vi går herind, går vi direkte ind i os selv – og her kan der åbne sig et endnu dybere rum. 

Dette er, hvad jeg selv har oplevet igennem søgningen ind i kreativiteten – ind i udtrykket, der gang på gang ender med at tale til mig og lære mig om meningen med livet.

Det var først, da jeg tog mit første intuitive kursus, at jeg forstod, hvad jeg skulle. Jeg fandt ud af, at min intuition på dette tidspunkt gik igennem maleriet, og at jeg i overgivelsen lod noget andet tage over. Jeg lod ihvertfald hovedet slippe og ud af det kom de smukkeste bevægelser og farver, som endte med at tale til mig og i dag stadig taler til mig og holder rum – jeg vil endda sige holder mig.

Jeg har lært så uendeligt meget af mine malerier, og det vil jeg gerne give videre og dele med jer, der læser med.

For måske du også er et menneske, der sanser dybere og opfanger viden på andre måder end den gængse?

Det er en verden helt for sig, som for mig at se ikke skal intellektualiseres, men mærkes og i gennem sanserne bevæge sig ind i kroppen og skabe bølger af visdom, der blødgør og vækker dig.

Vækker dig til din egen viden, den viden der bare ved, den viden der bare er.

For vi har det i os, vi ved det godt – vi skal bare finde tilbage til den sansende del af os, og når den åbnes, og vi begynder at mærke, kan intet stoppe os. Her begynder vi at lytte til noget indeni os, der er større, og som trækker på både dybe rødder nedefra og opefter i os.


Hvis du har denne længsel i dig, så prøv følgende

  1. Tag et stykke papir, en pensel og en farve
  2. Tænk endelig ikke, mærk blot dig selv, mærk længslen
  3. Centrer dig i hjertet, imens du bliver ét med længslen, ét med sansningen
  4. Herfra bevæger du dig og i bevægelsen tager du penslen og dypper den i den maling, du er kaldet til og fortsætter bevægelsen og følelsen og udtrykket på papiret
  5. Bliv i kroppen eller udenfor kroppen – det eneste sted, du ikke må gå hen, er i hovedet
  6. Du arbejder nu i uskyldens tjeneste og giver plads og lov og nærvær i dette øjeblik

Nyd det er mit største råd. Det handler om nydelse. Og bær over med dig selv, hvis hårdheden dukker op. Kys den og vend tilbage til uskylden, sansningen og nysgerrigheden.

Hold dig åben, sid med det og lad farverne tale til dig.

Lyt se mærk føl.

Dette kan være en ganske kort proces eller en lang proces, der er intet facit, kun en oplevelse, nærvær og ny læring, der popper ud til dig via dit værk.

Jeg tror på dig. Jeg tror på denne måde at opfange viden og læring på, og jeg tror, det er vigtigt at bruge den, så vi kan finde nye og mere kreative og givende måder at skabe forbindelse mellem alting.

Jeg har selv skabt en verden af visdom på denne måde, som jeg vil elske at dele med dig. Den visdom er sidenhen blevet det rum, jeg healer mig selv og de gode mennesker, der kommer til mig, i.

Hvis du er nysgerrig på den visdom, jeg er blevet indviet i via mine malerier, er du meget velkommen på min hjemmeside, som jeg håber må nære dig og føre dig dybere ind i kreativitetens potentiale for denne nye jord, vi er ved at gro sammen.

Mine malerier er blevet den visdomsvej, jeg følger og holder rum for andre med.

Værkerne i sig selv skaber healing og åbner ind til en dybere sandhed i dig.

De sælges som originale værker og fineart kunstprint for at kunne komme til så mange som muligt, som har brug for denne måde at lære om sig selv på, subtilt og sansende.

Det er en helende, organisk bevægelse, som vi bevæger os med og lader bevæge sig i os og herfra skabes det smukke, det der er lidt dybere og nærer os i det sted, som har sultet alt for længe.


PIA KJÆRGAARD

KØBENHAVN. Har taget uddannelsen til Ayurvedisk Sundheds- og Livsstilskonsulent og er Kundalini Yogalærer, sygeplejerske og healer. Hun er indviet igennem sine malerier til at forstå livet dybere. Hun har Kraftkilden, hvor hun i sine healende kraftsessioner skaber rum for, at andre også kan mærke deres egen indre kraftkilde. Hun siger: “Jeg tror dybt på, at alt kan heales, når vi når ind til denne kilde.”

www.kraftkilden.dk


Ayurvedisk uddannelse

Vil du have en holistisk uddannelse, der forebygger sygdom, og som rummer konkrete veje til sundhed gennem krop, sind og sjæl? Næste hold starter i januar, og der er ledige pladser på både det online og det fysiske forløb.

Tilmeld nyhedsbrev

& modtag Dosha-test og opskrifter til din type.

da_DKDansk