Livet i maden

Af Stina Avalin

Jeg sidder på en fastfoodrestaurant, hvor jeg bestiller en vegetarburger og pommes. Jeg glæder mig, da det efterhånden er sjældent, at jeg har lyst til den slags mad. Jeg føler mig frisk den dag og kan mærke, at jeg virkelig har været god ved min krop det sidste lange stykke tid, så det går nok med lidt fastfood.

Jeg får min lækre burger og spiser den hurtigt, og mine smagsløg elsker den perfekte sammensætning af fedt, umami, sød, salt og sukker. 

Men der går ikke mere end 2-3 minutter, før hele mit energisystem dykker – wooom, siger det, og jeg går fra at være frisk og klar i kroppen til at være træt, uoplagt og i dårligt humør. Med min faglighed ved jeg, at hurtig mad bestående af forarbejdet mad, kan skabe denne respons i kroppen. I dette store energiskift tænker jeg på de mennesker, der udelukkende lever af fastfood, forarbejdet mad og færdigretter. Og gjorde jeg forresten ikke selv det engang? Jo – jeg er vokset op i 90´erne med hvidt brød, masser af sukker i form af sodavand og slik hver dag, pizza, burger osv.  Min mor og jeg kunne aldrig forstå, hvorfor pokker jeg var så træt hele tiden, og det resulterede i, at min mor købte druesukkerpiller til mig i den bedste hensigt, men nu som voksen kan jeg se, at det måske ikke var helt så hensigtsmæssigt. Men hvordan skulle vi vide det?

Men maden blev min levevej. Og jeg skulle blive klogere. Først blev jeg udlært kok, og mange år senere stiftede jeg bekendtskab med det vegetariske køkken. Efter nogle år hvor jeg havde ændret min kost og nørdede dybt ned i de forskellige råvarer, forsvandt min dårlige mave, det dårlige humør, og jeg blev fyldt med energi. Derfor måske det store skift på fastfoodrestauranten.

Oplevelsen viste mig, hvor taknemmeligt vores krop belønner os, når vi giver den nærende kost. Det betyder ikke, at man aldrig skal spise fastfood. Det er det, vi gør i hverdagen, som er vigtig for vores sundhed, og ikke hvad vi gør engang imellem. Det bliver nemmere for vores system at bearbejde den mere usunde mad, når der generelt er en god balance. Det sjove er dog, at jo bedre vi får det i kroppen, jo mindre lyst har vi faktisk til at spise ”usundt”.

Lykken er dog ikke bare at blive vegetar eller veganer. Der skal også noget forståelse til, hvordan man sammensætter maden så man får både vitaminer, mineraler, fedtstoffer og proteiner nok. Så at leve af pulver, erstatningskød og hvidt brød går desværre ikke.


Ayurveda: Levende mad giver en levende krop

Som Auyrvedaen lærer os, er levende mad vejen frem til en levende krop. Vi skal tilbage til den rene mad, som er ordentligt dyrket med respekt for naturen og mennesket. I Ayurveda arbejder vi med at skabe balance. Derfor kan du også tænke dette ind i din kost:

Hvis du har for travlt, hvis hjernen er på overarbejde, eller hvis det er koldt udenfor: sørg for at spise retter med umami og varme – maden skal altså ikke være kold og rå, men grød, dhal, risotto med fedstoffer som nødder, avocado samt olier kan give stabilitet, varme og grounding. Brug også gerne krydderier, der varmer, som chili og kanel. Hvis du altid fryser og har fået meget om ørene, så sørg for at få noget varm og nærende mad, som grounder din krop (dette hænger sammen med Vata-typer).

Hvilken type er du? Tag testen her

Når kroppen er tung og trist eller varmen banker derudaf udenfor, er lettere retter at foretrække. Her tænker vi mere af de rå grønsager og salater eventuelt med bælgfrugter, linser og bønner til at give let mæthed og protein. Oplever du luft i maven, kan du prøve med fennikel-te efter maden, eller hvis du oplever meget varme i din krop i form af vrede, så afkøl dig selv og undgå stærke madvarer (dette hænger sammen med Kapha- og Pitta-typer).

Vigtigt er det også at mærke efter, hvornår du egentlig er mæt. Kroppen er klog, og det er vigtigt at spise nærværende og lytte til mæthedsfornemmelsen.

Dette er blot få af de mange måder, hvorpå man kan bruge de Auyrvediske værktøjer.


Men er det ikke besværligt og kræver en masse tid i et køkken?

Jo og nej! Det er muligt at skrue på ambitionerne. Men nogle gange kræver det faktisk lidt tid at stå i køkkenet og kræse om maden. Mere tid, end hvis vi blot skal pille folien af en bakke og poppe den i mikrobølgeovnen i hvert fald. Men hvorfor ikke prioritere maden og vores sundhed? På en måde kan man sige, at du får foræret mere tid af at bruge lidt mere tid på at lave maden. For den eneste bivirkning ved at ændre livstil er jo kun, at vi får mere energi, bliver gladere og måske mindre syge i vores liv. Den energi vi får i dagligdagen, vil vi bruge anderledes, fordi vi får mere lyst til at udleve vores drømme end at ligge på sofaen, fordi energiniveauet er så lavt pga. næringsfattig kost. Og måske får vi også lov til at leve længere med den sunde mad. Tænk hvor mange år, vi faktisk kan få flere af i det store regnskab?  Den er da værd at tage med.

Lækker opskrift på dhal – tryk her


Stina avalin

Stina er uddannet kok og Ayurvedisk Sundheds- og Livsstilskonsulent. I det daglige blogger hun omkring vegetarisk mad på bloggen Økovegetaren på Instagram og Facebook. Stina siger: “Mit mål er at vise, hvor nemt det kan være at lave vegetarisk mad, og at man ikke behøver at købe alle mulige mærkelige ting for at lave en lækker ret. Jeg går meget op i at bruge lokale, sæsonbestemte råvarer – gerne økologiske. Og så sammensætter jeg retterne, så vi både får protein, kulhydrater og fedt nok.”


Overvejer du en uddannelse i Ayurveda?

Uddannelsen til Ayurvedisk Sundheds- og Livsstilskonsulent er for dig, der har et passioneret kald for at formidle Ayurvedaens tusinde år gamle, grundlæggende og dybdegående holistiske redskaber – og dermed gøre en positiv forskel i en verden, hvor mange i dag døjer med negative følger af en ikke holistisk livsstil. Som studerende på denne uddannelse vil du personligt opleve et gennembrud i din egen udvikling og bevidsthed, samt opnå færdigheder og selvtillid til at inspirere andre til at gå den holistiske vej.

Tilmeld nyhedsbrev

& modtag Dosha-test og opskrifter til din type.

da_DKDansk